I Danmark har vi gennemgået en udvikling i synet på skovbrugets funktion, der går fra ren produktion over flersidigt skovbrug og senest hen imod en situation, hvor skovene primært skal være natur.

Udvikling fra produktion til natur

Udviklingen afspejles i tilskudsordningerne. For 20 år siden blev der givet 'skovstøtte' til erstatning af mindre produktive træarter med mere produktive (typisk rødgran og sitka), til udrensning og tynding, til vejanlæg og -vedligeholdelse, til grøftning og til andre tiltag, som var med til at øge eller forbedre kvaliteten i hugsten.

Disse tilskudsmuligheder er nu erstattet af tilskud til grønne driftsplaner, erstatning af nåletræsbevoksninger med løvtræ, stævningsdrift, bevaring af træer til naturlig død og henfald, slåning af åbne arealer, udlæg af urørt skov, genskabelse af vådområder i skovene, etablering af faciliteter for publikum o.l.

En tilsvarende udvikling ses i argumenterne bag den konsulentordning, der giver støtte til rådgivningen af de mindre skovejere. Her drejede det sig oprindelig om at sikre en nyttiggørelse af den ressource, som de mindre skove udgør, blandt andet ved at sikre, at fagfolk blev involveret i driften. Dette formål er i den seneste skovpolitik helt nedtonet. Nu er et af statens hovedformål med rådgivningen at formidle budskaberne om naturnær drift samt at gøre opmærksom på mulighederne i den ny tids tilskudsordninger, herunder blandt andet at få udbredt de grønne driftsplaner til det private skovbrug. (Det er vi i fuld gang med).

Svenskerne vender udviklingen

Samme udvikling har man haft i svensk skovbrug. Men nu er det som om udviklingen vender. Selv om svensk skovbrug i sammenligning med dansk skovbrug er meget produktionspræget i forvejen, så skønner forskere og praktikere i forening, at det ved forskellig former for intensivering vil være muligt at øge den fysiske produktion i de svenske skove med 20% - og ejernes økonomiske resultat med endnu mere.

Det svenske initiativ, som kaldes Kraftsamling Skog, kommer fra de fire store svenske skovejerforeninger under paraplyen LRF (Lantmännens RiksFörbund). De 4 foreninger er Norrskog, Norra Skogsägerne, Mellanskov og Södra.

Er det noget for os?

De Danske Skovdyrkerforeninger mener, at vi også kan tage ved lære af initiativet herhjemme. Vi mener ikke, at der behøver være nogen uoverstigelig modsætning mellem produktion, friluftsliv og natur. Et bæredygtigt skovbrug har en økonomisk produktion som sin første forudsætning. Den kan nemt forenes med publikums færden i skovene.

Modsætningen er større mellem produktion og natur. Især svenskernes forslag om afvanding vil lyde kontroversielt herhjemme, hvor man gerne taler om 'naturlig hydrologi' - det vil sige, at man ikke påvirker vandforholdene i skovene. Men der er ingen tvivl om, at en regulering af grundvandsstanden ved hjælp af grøftning, som den har været praktiseret mange steder, medvirker til at holde produktionsbevoksningerne sunde og modstandsdygtige mod stormfald.

Vi mener, at den naturlige hydrologi er vigtig i alle beskyttede skove, i Natura2000-områder og i skov, der er udlagt som særlig 'biodiversitetsskov'. Men i produktionsbevoksningerne er er det stadig nødvendigt i det mindste at have muligheden for at kunne regulere vandstanden visse steder af hensyn til at kunne bevare en robust skov. Med mindre man ønsker, at hele skovarealet skal være ren naturskov. 

Men diskussionen vil utvivlsomt fortsætte - både i Sverige og her.

Her en bog 'Nya Tiders Skog', som de svenske skovejerforeninger har udgivet med ideer til en forøgelse af produktionen i skovene.

Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkerforeninger