Produktion og biodiversitet
Produktion og biodiversitet
Der var for nylig møde i Japan om biodiversiteten her på jorden. Det var som en afslutning på 2010, som var FN’s biodiversitetsår (bemærk i øvrigt, at 2011 af FN er udråbt til skovens år).
På konferencen blev man enige om en række nye mål og indsatser for den biologiske mangfoldighed, som blandt andet er truet af ødelæggelsen af regnskovene og en række andre skovtyper – især i troperne.
Fra Danmark var vi naturligvis rigt repræsenterede – både med miljøminister, grønne organisationer og en række forskere indenfor området (Skovdyrkerforeningerne havde desværre ikke nogen deltager med). Med aftalen forpligtede samtlige lande sig til at lave en handlingsplan for biologisk mangfoldighed inden 2015, således også Danmark.
Men selv om problemet med ødelæggelsen af de genetiske ressourcer – specielt i ulandene – er reelt og stort, så undrer man sig alligevel over budskabet fra de hjemvendte forskere: Professor Carsten Rahbek, Danmarks Miljøundersøgelser mener, at vi skal give store dele af det danske landbrugs- og skovbrugsland ’tilbage til naturen’. F.eks. bør den kommercielle drift af statsskovene opgives. Professoren udtaler: ’Bortset fra juletræsplantager er skovdrift i Danmark i hovedsagen ikke rentabel… Det er kun fordi vi statsfinansierer Skov- og Naturstyrelsen, at det hænger sammen. Det bedste vi kan gøre for naturen, er at lade de gamle skove stå’ (og passe sig selv).
Carsten Rahbek kan have ret i, at økonomien i skovbrug tidvis ikke har været særlig prangende. Men at tro, at det vil være gratis ikke at passe skovene, er helt naivt. De 3-400 millioner kr., som Statsskovvæsenet sælger træ for om året, ville reelt komme til at mangle i regnskabet – og derved blive til en yderligere udgift for samfundet. Og tilsvarende i de private skove.

Det smarte ved skovbrug er netop, at man langt hen ad vejen kan kombinere skovens forskellige funktioner. Altså at der kan foregå en god økonomisk produktion samtidig med, at publikum kan muntre sig på veje og i skovbund, og den biologiske mangfoldighed kan trives overalt mellem produktionstræerne. Vi kalder det flersidighed og bæredygtighed.
Men mange vil i stedet ensidigheden. Altså ikke en velbegavet kombination af ’benyttelse’ og beskyttelse’, men en ren passiv naturbevaring. Hvorved vi reducerer os til ’kiggere’ i forhold til naturen – i stedet for at have et aktivt forhold til den. Som skovdyrkere!
Skovdyrkere, der med stolthed og til alles glæde kan forvalte og udnytte den ressource, som det danske landskab tilbyder. Og selv producere en stor del af det træ, vi så gerne vil anvende som materiale i alle sammenhænge – i stedet for at skulle købe det ind fra udlandet. En opgivelse af dansk skovdrift vil være etisk uforsvarlig i et ressourceknapt verdenssamfund, og give os en rolle som naturnydende luksusgratister, der blot snylter på træproduktionen i andre lande.
Eksempelvis kommer den bioenergi, som samfundet aktuelt i så høj grad ønsker, ikke ved at lade skovene ligge hen som uberørte naturområder. Den kræver pasning af skovene. Det samme gør parketstavene til vore løvtrægulve, tømmeret til vore spær, og firkanterne til vore Wegner-møbler. Det hele kræver rent ud sagt - skovdyrkere!
Per Hilbert
Sekretariatsleder De Danske Skovdyrkerforeninger

