Æren i Danmark, krav til jordbund m.v.
13. november 2009
(Acer pseudoplatanus)
Denne artikel omhandler æren generelt samt krav til ærens optimale jordbundsforhold.
Æren eller ahornen er oprindeligt hjemmehørende i Mellem-Europa, men den er for flere hundrede år siden indført i Danmark, og den har nu bredt sig til næsten alle løvskove. De botanisk nærtstående træarter, løn og naur, er derimod hjemmehørende her i landet. De betyder dog ikke noget i skovbruget og vil derfor ikke blive yderligere omtalt.
Højdevækst
Æren forekommer hyppigt som indblandingstræ i løvskoven. Her har den i ungdommen en stærkere højdevækst end bøgen, og den kan ofte følges med asken. Æren kan blive et stort og pragtfuldt træ.
Krav til jordbundsforhold
Ærens krav til jorden er betydelige. Den udvikler sig kun godt på dybgrundet, næringsrig muldjord. Bedst bliver den, hvor der er et betydeligt lerindhold.
Ærens fordringer til jordens frugtbarhed ligger vel imellem bøgens og askens, men de er dog ikke helt så specielle som askens.
Æren har slet ikke bøgens tolerance over for jordens kvalitet, og mange unge bevoksninger af ær, som først så lovende ud, har senere udviklet sig dårligt.
Æren er ikke så udpræget et skyggetræ som bøgen, men den har ligesom bøgen bladmosaik, og den giver og tåler megen skygge i sin ungdom. Bladene er oftest på undersiden blegt blågrå, men det er ikke sjældent, at man finder træer med rødlig bladunderside.
Selvforyngelse
Der kommer mere og mere ær i de danske skove. Særligt har æren bredt sig efter oktober-orkanen i 1967, hvor man ofte udnyttede den æropvækst, som fandtes, eller som indfandt sig på de stormvæltede bøgearealer.
Æren er nok i nogen grad i gang med at afløse bøgen, fordi den forynger sig så let. Da ærens ved i mange henseender kan anvendes til de samme formål som bøgetræ, affinder skovbruget sig med udviklingen, også fordi det er besværligt og dyrt at udrydde æren. Hvor den har fået fodfæste, bliver den nemlig ved med at skyde, når den sættes på roden.
Kilde
Et redigeret uddrag af: Holmsgaard, Erik og Karsten Raae (red), 1999:
Drift af små skove og plantager, 3. udg., Jordbrugsforlaget (230)
