Denne artikel handler om dyrkning og produktion af ær, bl.a. i salgsøjemed.

Tynding

Selv om jorden passer æren, er dens vedmasseproduktion mindre end bøgens. Æren bør tyndes stærkt ved de første tyndinger, men ikke senere, da der så let kommer græs, og æren giver sig til at blomstre hvert år – med nedsat vedproduktion til følge.

Ær er normalt hugstmoden ved 70–80 års alderen. Ganske vist kan den blive langt ældre, men den årlige tilvækst kulminerer meget tidligt hos ær.

Verlegnet salgstræ

Æren er – på grund af sin hurtige ungdomsvækst, og muligheden for lav omdrift i forbindelse med god pris på effekterne – et meget velegnet træ i småskovene. Den selvforynger sig let, men bedst og sikrest udvikler den sig, hvor den kommer i blanding med andre løvtræer (ask og bøg).

Hvis der kommer foryngelser, som kun indeholder ær, skal man passe på kun at benytte sig af sådanne foryngelser, hvis jorden er virkelig god og egnet for æren. Hvis foryngelserne er blevet krogede, fordi de har stået for mange år, inden der blev lysnet for dem, kan de eventuelt sættes på roden. Man får da en del flerstammede træer, hvilket der må rådes bod på ved senere udrensninger.

Æren er nem at holde

Æren er også nem og billig at plante, da stor planteafstand (2 m) under gode vækstforhold er forsvarlig på grund af ærens hurtige start og dens gode medfødte stammeform; men æren har det ligesom asken – den går i stå, hvis der kommer en tæt græspels i kulturerne.

På grund af sin skyggetålende evne er æren velegnet til at plante ind i stormfaldshuller og forblæste rande i granbevoksninger, som æren ved sin hurtige vækst kan stabilisere og afløse. Som undervækst under eg er æren særdeles anvendelig.

Ærens brugsmuligheder

Ærens ved er smukt hvidt eller svagt gulligt og med en mat silkeglans. Det er ikke så hårdt og så stærkt som bøgeved. Gode kævler betales en del bedre end bøgekævler; men hvis der optræder uægte mørk kerne hos ær, falder værdien katastrofalt. Mørke knaster nedsætter også værdien.

Ærens ved anvendes til møbler, snedker- og drejearbejder, køkkenredskaber, gulve og til en masse småting som mærkepinde, børstetræ og lignende. Ærens ved er lidet varigt, og småskovsejeren kan vel ikke selv bruge det til andet end brænde.

Et redigeret uddrag af: Holmsgaard, Erik og Karsten Raae (red), 1999:

Drift af små skove og plantager, 3. udg., Jordbrugsforlaget (230)