Den småbladede lind var et dominerende træ i vore skove, før bøgen indvandrede i Danmark; men nu spiller den kun en ringe rolle. Den findes særligt i de sydlige egne af landet, og den kan danne rene bevoksninger, navnlig på stift, vandlidende ler, hvor den udvikler sig godt.

Linden er et næsten lige så udpræget skyggetræ som bøgen. Den blomstrer først i juli måned, og den er et af de få skovtræer, der bestøves af insekter.

Dyrkning af lind

Linden kan blive et ganske stort træ, der på lerjord kan følges med bøgen i vækst. Hvor linden kommer af sig selv, er der ingen grund til, at man ikke skulle være glad for den. Den er meget retvokset og forynger sig let ved stødskud, ligesom nedliggende grene ofte slår rod. Lindeplanter klarer sig godt i græs.

Plantning af lind er ikke særlig almindeligt, men den er dog sikkert den mest velegnede træart, man har til underplantning af eg, idet linden både vokser godt og bliver velformet under egene.

Udseende og brug

Lindens ved er hvidt, meget let og homogent og uden tydelige årringsgrænser, hvorfor det er velegnet til billedskærerarbejder, drejertræ og modeltræ, tegnebrætter m.v. Dets brændværdi er ringe.

Et redigeret uddrag af: Holmsgaard, Erik og Karsten Raae (red), 1999:

Drift af små skove og plantager, 3. udg., Jordbrugsforlaget (230)