Kæmpethuja (Thuja plicata) er en nordvest-amerikansk træart, som gror godt, og som har et meget værdifuldt, let, men varigt kerneved. Desværre bliver unge planter angrebet af thujaens skivesvamp, hvorfor dyrkning af kæmpethuja næsten er opgivet. Man kan krydse kæmpethuja med en anden thujaart, eller man kan stiklingeformere gammel kæmpethuja og derved undgå svampen; men det er desværre svært at få fat i den slags planter. Kæmpethujaen ville ellers være velegnet til at plante på svær lerjord, hvor rødgranen ikke er så stabil.

Lawsoncypres

Den ligeledes nordvest-amerikanske Lawsoncypres (Chamaecyparls lawsoniana) gror langsommere end kæmpethuja, fra hvilken den måske lettest kendes på sit hængende topskud og på de noget finere kviste. Disse kan sælges som kransegrønt, såfremt de er uden de små kuglerunde kogler.

Serbisk gran

Serbisk gran (Picea omorika) – karakteristisk ved sin smalle krone, der gør den meget anvendelig i villahaver – plantes undertiden i skoven. Den er meget hårdfør, særlig mod frost og kan plantes både på dyb tørv og nær havet; men under mere almindelige forhold producerer den mindre end rødgran.

Hvidgran

Hvidgran (Picea glauca) anvendtes tidligere som lægiver i kanterne af hedeplantager. Den plantes næppe mere i skovene, men træffes stadig i hedeplantagerne og er udbredt i ældre enrækkede læhegn på magre jorder i Jylland.

Et redigeret uddrag af: Holmsgaard, Erik og Karsten Raae (red), 1999:

Drift af små skove og plantager, 3. udg., Jordbrugsforlaget (230)