Bøgedyrkning og produktion af kvalitetstræ
12. november 2009
Bøgedyrkning og produktion af kvalitetstræ
Denne artikel omhandler dyrkning af bøg med salg for øje.
Dyrkning af bøg til salg
Det er særlig vigtigt ved dyrkning af bøg, at man producerer gode kvaliteter, d.v.s kævler som er knastfri og som derfor kan sælges til høj pris. Det kan man kun opnå, hvis bøgene vokser op i tætte og skyggefulde bevoksninger, således at stammernes nedre grene beskygges så hårdt, at de dør og falder af. Forstmænd siger, at træerne renser sig. Bøgestammer af god kvalitet kan derfor kun produceres i bevoksninger, som har en nogenlunde størrelse, da randtræer altid bliver knastede. Derfor bør man stræbe imod rimeligt store bøgeforyngelser, helst ikke under 1 ha, hvilket kan volde vanskeligheder i småskovene.
Bøg som brænde
Bøgens ved har ingen egentlig kerne, men ofte en falsk kerne, rødkerne, der kan opstå efter såring af stammerne, som følge af ekstrem tørke eller frost under ÷ 30ºC. Bøgeved er, med mindre det imprægneres, lidet holdbart udendørs. Det er hårdt, tungt og uden smag. Det har en meget stor brændværdi og har altid været anset for at give det bedste brænde. Det er let at kløve og derfor også af den grund egnet til brænde. Imidlertid er brændeproduktionen kun af mindre betydning i vor industrialiserede tidsalder, selv om brænde er et af de produkter, som den mindre skovejer kan have særlig glæde af, og som man da også kan bringe en del penge ud af, hvis man kan sælge det til nogen, som selv vil skove eller udnytte grenene af større fældede træer.
Bøgehugst
Da bøgehugsten udgør så stor en del af vor løvtræhugst, og vi har en god og alsidig bøgeindustri, må man tro, at bøgens fremtidige afsætningsforhold vil være nogenlunde gode. Den bedste tredjedel af bøgetræet anvendes til skæring af planker og firkanter til møbelindustrien og til en masse småting. Den næstbedste del af bøgetræet anvendes til fremstilling af parketbrædder og cellulose, og den dårligste og tyndeste tredjedel bruges til brænde.
Kilde
Et redigeret uddrag af: Holmsgaard, Erik og Karsten Raae (red), 1999:
Drift af små skove og plantager, 3. udg., Jordbrugsforlaget (230)
