Artiklen giver et indblik i hvordan bøgen påvirker jordbunden samt informationer om højde og alder.

Bøgen er et skyggetræ

Bøgen er et udpræget skyggetræ, idet den giver megen skygge, og dens små planter kan vokse i megen skygge. Bøgens skyggegivende evne fremkommer ved, at dens blade danner en bladmosaik. Det vil sige, at bladene på en gren indstiller sig således, at de skygger så lidt som muligt for hinanden og danner en næsten sammenhængende flade.

Bøgemuld og blomster

Bøgeskovens dybe skygge bevirker, at der kun er mange blomster på skovbunden om foråret, inden bøgen er fuldt udsprungen. På den næringsrige bøgemuld finder man hvid anemone, gul anemone, hulrodet lærkespore, bingelurt, gulnælde, bukkar m.v.

Kompostering af bøgeblade

På næringsfattige, sandede jorder omsættes de nedfaldne bøgeblade langsomt, og der vil være en tilbøjelighed til, at der dannes mor. Denne udgøres af et næsten tørvelignende lag af kun svagt omsatte blade, og den er sur med et reaktionstal (pH) omkring 4. Manglen på regnorme i moren bevirker, at denne ikke opblandes med den underliggende mineralske jord. – På sådanne mor-jorder mangler den rige forårsflora under bøgeskoven. På lyse steder finder man planter som skovsyre, majblomst, skovstjerne, blåbær m. fl.

Højde og alder

Bøgen kan under gode forhold blive 35 m høj. Den kan blive 200–300 år gammel, men almindeligvis står man sig ikke ved at lade den blive mere end 120–130 år gammel i skovbruget. På de bedste jorder er 90–100 år måske endda det optimale, idet man ved den alder – passende tyndingshugst forudsat – har opnået tilstrækkelig store og tykke træer. Ofte har man da tillige fået en naturforyngelse, som er værd at benytte sig af. Endvidere vil man ved den alder have træ, som endnu ikke har dannet rødkerne (rødmarv) i større omfang.

Bevaring af bøgen

Bøgen er et udbredt træ i de små skove, og man bør søge at bevare den, hvor det er muligt. Det vil først og fremmest sige på de bedre jorder, hvor den er i stand til at forynge sig selv.Men også på svage sandjorder, f.eks. i Midtjylland, hvor bøgen ikke har nogen stor produktion, vil bevarelse af bøgebevoksninger langt ud over de normale omdriftsaldre ofte være nyttigt. Det gælder særligt i skovens vestkanter og på bakkerygge, hvor bøgen vil kunne udgøre et påkrævet stabiliserende element.

Storm og bøg

Denne stabilisering er god i stormramte egne. Bøgen er stormfast og kun i tilfælde af storm, når bøgen endnu har blade på, og jorden samtidig er opblødt efter regn – som det f.eks. var tilfældet i oktoberstormen 1967 – vælter den. I skovkanterne bliver bøgekronerne afslidt af vinden og træerne bliver lavere, men bøgen bevarer sin gode stammeform selv under meget barske vindforhold.

Et redigeret uddrag af: Holmsgaard, Erik og Karsten Raae (red), 1999:

Drift af små skove og plantager, 3. udg., Jordbrugsforlaget (230)