I denne artikel kan der læses om dyrkning og produktion af egetræ.

Egen er meget levedygtig

Når egen kan blive så gammel, og der står så mange gamle ærværdige egetræer rundt om i skovene, så skyldes det at egens kerneved er meget varigt, hvorfor egetræet ikke rådner, selvom det får nogle skader i form af afbrækkede grene eller barksår. Men det er heller ikke uden betydning, at egen har en stor evne til at opretholde livet ved hjælp af vandris, når den oprindelige krone begynder at gå til.

Vandris

Egen har en kedelig tilbøjelighed til at sætte vandris, dvs. tynde, sekundære grene, der fremkommer direkte på stammerne, ofte efter at disse har opnået en betydelig tykkelse. Vandrisene danner knaster ligesom normale grene. Selvom vandris-knasterne er små, nedsætter de dog kævlekvaliteten alvorligt. Man bør derfor søge at hindre dannelse af vandris. Det kan man for det første gøre ved, at man i tyndingshugsterne bevarer og begunstiger de træer, der ikke har ret mange vandris, idet evnen til vandrisdannelse i nogen grad er en individuel egenskab. For det andet bør man sørge for, at undervæksten af buske og indvandrede skyggetræer (bøg, lind, ær m.v.) får lov til at vokse op og beskygge de underste dele af egestammerne, hvilket hæmmer dannelsen af vandrist.

Underbeplantning kan forebygge vandrisdannelse

I mangel af naturlig undervækst har man for at hindre vandrisdannelse undertiden underplantet egebevoksninger af ca. 50 års alder med bøg, lind eller andre skyggetræarter. Underplantningen kan foretages på stor afstand (f.eks. 2 × 4 m), men hvis årsagen til manglende naturlig opvækst er en for stor vildtbestand, skal underplantningen beskyttes mod vildt, og dette er dyrt.

- Undervækst af skyggetræer som bøg og lind kan have en betydelig produktion, uden at der på vandholdende jorder sker nogen reduktion af egens tilvækst. På enkelte større skovdistrikter afskæres vandris systematisk på de træer, man tror vil holde omdriften ud. Men da der stadig kommer ny vandris, skal behandlingen for at være effektiv gentages hver eftersommer gennem årtier. Metoden er derfor næppe anbefalelsesværdig for småskovsejere.

Egen er meget levedygtig

Som nævnt i artiklen om egens stabilitet og klimaevner, er egen særlig velegnet til brug i skovkanterne, men den er også af andre grunde et ganske velegnet træ i småskovene. En egekultur klarer sig næsten altid. Den kan fryse og vildtet kan græsse kulturen, men alligevel ender det med at den kommer igennem og bliver til skov, hvis den da får lys nok.

Men egens ringe produktion og navnlig det forhold, at den ikke producerer ret meget af værdi i sin ungdom gør det betænkeligt at anlægge større egebevoksninger – med mindre disse skal opfylde stabiliserende formål, eller jorden har så stort et lerindhold og dermed er så våd, at egen er det eneste løvtræ, som rigtig kan trives på stedet.

Et redigeret uddrag af: Holmsgaard, Erik og Karsten Raae (red), 1999:

Drift af små skove og plantager, 3. udg., Jordbrugsforlaget (230)