På de lokaliteter, hvor rødgranen trives godt, kan den blive gammel. Der findes enkelte rødgraner i landet, som er et par hundrede år.

Når rødgranen plantes så meget, skyldes det mange forhold. Et af de vigtigste er vel nok, at den er så nem og billig at kultivere. En gammel forstmand yndede at spørge: "Hvad står der inderst i enhver forstmands hjerte?" Og svaret han selv gav, var: "En rødgranplantning med 2/2 planter, plantet på 2 × 2 alen".

Produktion

Rødgranen har desuden en god og sikker produktion, og produkterne er let sælgelige. Dette i forbindelse med, at kulturen sjældent mislykkes, og at rødgranen kan plantes på næsten enhver lokalitet, gør den også egnet til plantning i småskovene. Hertil kommer yderligere, at rødgranen vel nok er den træart, som en skovejer med tilhørende jordbrug oftest kan anvende i sin egen virksomhed i form af tømmer til stalde, hegnsmaterialer m.v.

Stomfald

Man bør dog ved dyrkning i småskovene være særlig opmærksom på de risikomomenter, der er forbundet med stormfald, såfremt bevoksningerne ligger blottede mod de fremherskende vindretninger, hvilket ofte vil være svært at undgå såvel i parcelskove som i små isoleret liggende skove. Som nævnt er rødgranen helt uegnet til at vokse i vestkanten af en skov. – Skal der være nåletræ bør man i stedet plante sitkagran, der helt anderledes tåler vinden end rødgran.

Salg af rødgran

Rødgranens ved er lyst og uden kerne. Det anvendes mest til konstruktionstræ i husbygning, hvad det er velegnet til, da rødgranens stamme er rettere og mere regelmæssig end stammen hos noget andet af vore skovtræer. Meget store træer kan anvendes til piloteringspæle, særlig finkvistede kvaliteter til ledningsmaster, bræddeklodser og mangfoldigt andet. De mindre dimensioner kan anvendes som cellulosetræ til papirfremstilling, til fremstilling af spånplader m.v., og de helt små dimensioner anvendes til hegnspæle og fiskerpæle. Meget dårlige kvaliteter, som indeholder tørt eller råddent træ, anvendes til kassetræ og brænde.

Rødgran som juletræ

Rødgranen er stadig det mest anvendte juletræ her i landet; men den er ikke så godt betalt til dette formål som ædelgranerne. Da juletræshugsterne ofte kan tages uden, at bevoksningen er anlagt med dette specielle formål for øje, har indkomsten herved nærmest karakter af en ekstragevinst i modsætning til, hvad der er tilfældet med de egentlige juletræskulturer.

Et redigeret uddrag af: Holmsgaard, Erik og Karsten Raae (red), 1999:

Drift af små skove og plantager, 3. udg., Jordbrugsforlaget (230)