Rødgranen har et meget stort udbredelsesområde. Syd for os forekommer den i Alperne, de midttyske bjerge, Karpaterne, Jugoslavien m.v. Mod nord går den langt norden for Polarcirklen. Den når ud til Atlanterhavet i Norge og findes over det meste af Norge og Sverige. Nærmest ved Danmark forekommer rødgranen naturligt i Harzen og i det nordøstlige Skåne. Mod øst er rødgranen udbredt i lidt afvigende former helt til Stillehavet. Efter istiden er rødgranen således aldrig nået frem til Danmark, men den fandtes her i mellemistiden.

Plantning af frø

Planter af skandinavisk herkomst gror langsomt hos os. Man bør derfor enten anvende planter frembragt af frø høstet på graner, der har groet flere generationer i Danmark eller f.eks. frø fra Harzen. Nogle østeuropæiske granherkomster har en særlig hurtig ungdomsvækst, men da de ikke er tilstrækkelig hårdføre mod vind og vinterskader, står man sig i de fleste tilfælde ved at anvende frø fra kårede danske bevoksninger.

De første større plantninger af rødgran i Danmark fandt sted i 1730’erne. Rødgranen er nu så langt vort vigtigste skovtræ, og den vokser på omkring 40 pct. af skovarealer. Særlig i hedeplantagerne er rødgranen den helt dominerende træart.

I sine naturlige udbredelsesområder forekommer rødgranen ofte som indblandingstræart, i bjergegnene i Mellemeuropa f.eks. i blanding med ædelgran og bøg. Men i naturskoven finder man dog helt overvejende rødgranen i store, næsten rene bestande, og det er på samme måde, man dyrker den her i landet, i rene ensaldrende bevoksninger.