Vandbehov

Rødgranens tilvækst er meget afhængig af det vand, den har til rådighed. Det kan man se, hvis man undersøger, hvordan årringenes bredde varierer fra år til år. De år, hvor nedbøren i forsommeren (maj, juni, juli) er god, vokser rødgranen dobbelt så meget, som i år, hvor sommernedbøren er ringe, og det gælder uanset, om man befinder sig på fattige hedelokaliteter eller på svær lerjord. Rødgranens tilvækst er derfor også bedst, hvor jordens vandholdende evne er stor, således at den starter med en stor jordvandsreserve om foråret. Ligeledes er rødgranens vækst bedst i de områder af landet, hvor nedbøren er bøj, som i Sønderjylland og på den jyske højderyg, medens den er dårlig i nedbørsfattige områder, langs Storebælt og på Djursland.

Tørke

I tørkeår har rødgranen det ikke godt. Særlig dårligt går det den i skovenes udkanter, hvor vindpåvirkningen forårsager stor fordampning. Det er efter tørkeår almindeligt at finde mange døde rødgraner i ældre bevoksninger, og da navnlig i skovkanterne. I tørkeår kan der også opstå lange revner i stammerne af unge hurtigtvoksende graner.

Frost

Unge rødgranplanter lider på frostudsatte lokaliteter en del af forårsnattefrost, som helt kan afsvide de nysatte skud. Topknoppen rammes dog i reglen ikke, da den bryder senere end sideskuddene. I øvrigt kan rødgranen gro overalt i landet, bortset fra et bælte af en halv snes km dybde langs med den jyske vestkyst, hvor luftens saltindhold er så stort, at rødgranen tidligt går til.

Vind

Som nævnt tåler rødgranen ikke vinden ret godt. Granerne i skovkanter bliver tyndnålede af vindslid, og svækkelsen breder sig hurtigt fra kanten ind, i bevoksningen.

Store storme bevirker ofte fald af hele bevoksninger, enten fordi træerne knækker, eller fordi de vælter med rod. Ofte står man sig derfor ved at holde granbevoksningerne indpakkede i løvtræbevoksninger eller ved på anden måde holde dem beskyttede. Særlige vanskeligheder med stormfald opstår, hvor man har store sammenhængende rødgranbevoksninger, som f.eks. i hedeplantagerne, hvis foryngelse bør udføres på en sådan måde, at man så vidt muligt undgår stormfald.

Et redigeret uddrag af: Holmsgaard, Erik og Karsten Raae (red), 1999:

Drift af små skove og plantager, 3. udg., Jordbrugsforlaget (230)