Stammelus

Der ses en del stammelus i juletræerne i disse tider. De har siddet skjult i læ ved træets kerne, men kommer forsigtigt frem nu. Det er lige nu muligt at se stammelus og deres afkom og det kan være fornuftigt at følge udviklingen nøje.

Stammelus er sjældent et stort problem i juletræsproduktionen. Dette til trods for at især topskuddet er er en næringskilde for de store lus. Selvom topskuddet i værste fald kan dø væk, hvis angrebet er kraftigt, ses det sjældent. De egentlige skader ses ofte som ardannelse på topskuddet, men det bliver først kritisk efter skudstrækningsperioden er gået i gang.   

Bekæmpelsen af stammelus er let og udføres med fordel sammen med bekæmpelsen af almindelig ædelgranlus og galmider. Det anbefales derfor at vente med at behandle kulturer med stammelus.

- VidenCenter Juletræer