Forædlingsarbejde bærer frugt

Det store forædlingsarbejde som Skov & Landskab, Skov- og Naturstyrelsen samt Dansk Juletræsdyrkerforening har forestået gennem 25 år bærer nu frugt. I 2009 kan høstes op mod 10 tons frø fra kårede og ikke-kårede nordmannsgran bevoksninger.

2009 har været et udpræget kogleår for både nordmannsgran og nobilis og der kan sandsynligvis høstes op mod tre tons frø fra kårede og syv tons frø fra ikke-kårede nordmannsgranbevoksninger. Hvis frømaterialet ellers behandles ordentligt, kan det give grundlag for en samlet plantemængde på 30 - 35 mio planter om 4-5 år.

Plantematerialets kvalitet formodes god og derfor er forventningen også, at der kan opnås en bedre udnytteprocent om 10 - 15 år, når træerne skal sælges.