Nordmannsgran og plantning

Plantetype og planteafstand er vigtige valg, der afgør økonomien i alle kulturens år fremad. I det følgende gives en kort gennemgang af plantetidspunkt og plantetype.

Starten er afgørende

Det er vigtigt at planterne fra begyndelsen sikres et godt afsæt. De første års vækst danner nemlig grundlag for de følgende års vækst og dermed træernes generelle facon. Væksten i de første år afgør i væsentlig grad træets højde-bredde forhold, hvilket igen påvirker kvaliteten af det færdige træ. Den nederste grenkrans i to nabotræer af forskellig højde, men af samme årgang, vil typisk have samme størrelse, hvorfor et lavere (og langsomt voksende) træ vil fremtræde bredere.

 

Der findes intet entydigt svar på det bedste plantemateriale. Disse fotos er fra en kultur hvor 2/0 barrodsplanter udplantet i efteråret på let jord, har opnået imponerende topskudslængder fra 12 - 16 cm.

Tidspunktet

Årets første planteperiode falder fra medio marts (når frosten går af jorden) og frem til medio maj. Det 'optimale' plantetidspunkt ligger midt i perioden dvs. medio april, som i en normal vækstsæson vil være lige inden rodaktiviteten begynder. På grund af risikoen for forårstørke er det generelt godt at få overstået plantningen rettidigt dvs. inden rødderne begynder deres vækst. Hvis planterne sættes i jorden meget tidligt er der dog risiko for nattefrost. Når topskuds- og diametertilvæksten begynder, går røddernes vækst i stå frem til efteråret.

I efteråret plantes i perioden fra primo august og frem til ultimo september og ligeledes gælder , at det optimale plantetidspunkt er lige inden røddernes 2. vækstperiode begynder. En sen plantning er med risiko for, at planterne ikke når at etablere rodnettet inden væksten stopper, som vil resulterer i at planten udtørres og dør over vinteren.

Der kan ikke gives noget entydigt svar på, om forår eller efterårs plantning er bedst. Desuden vil plantningens resultat også afhænge af nedbøren og temperaturforholdene i vækstsæsonen.

Plantetyper

Planter inddeles i barrods eller dækrodsplanter, barrodsplanterne er den mest anvendte plantetype, men dækrodsplanterne er i de senere år blevet et seriøst alternativ til barrodsplanterne.

Vækstkraften og overlevelses evnen af barrodsplanter kan bedømmes ud fra forholdet mellem rodhalsdiameteren og plantens højde. Forholdet givet som højde (cm) / diameter (mm) skal helst være under 0,5. Eksempelvis skal en 3-årig nordmannsgranplante på 30 cm have en rodhals diameter på mindst 6 mm. Barrodsplanter bliver rodskåret på planteskolen for at øge antallet af rodspidser. Alt andet lige vil et stort antal rodspidser øge plantens vitalitet og vækstpotentiale efter den er plantet ud. Fordelen ved barrodsplanter er, at de typisk er større end dækrodsplanterne og dermed bedre rustede til at tage konkurrencen op mod evt. ukrudt. Ulempen ved barrodsplanter er overvejende afspejlet i fordelene ved dækrodsplanter.

Dækrodsplanter dyrkes i dag i en række forskellige medier, hvor det mest almindelige er briketter lavet af tør spagnum presset i et net som giver roden fri gennemvoksning. Luften vil automatisk beskære rødderne når disse når brikettens overflade. Dækrodsplanter produceres ofte på to vækstsæsoner, hvilket betyder at planterne er 15 – 17 måneder gamle når de sælges.

Fordelen ved dækrodsplanter er, at planterne er mobile og ikke udsættes for en voldsom omvæltning ved transport og udplantning. Derved kommer planterne hurtigere i gang efter udplantningen og man undgår ofte stagnation. Planterne er desuden nemme at at få i jorden uden at rødderne bliver deforme. Traditionel skrippeplantning af barrodsplanter medfører oftere deformation af rødderne. Ulempen ved dækrodsplanter er overvejende den mindre størrelse, som giver en ringere forudsætning for at konkurrere med ukrudt i starten. Dækrodsplanter fordrer derfor et renere areal end større barrodsplanter. For at udnytte fordelene ved dækrodsplanter anbefales det at plante i perioden ultimo juli frem til ultimo august.

Eksempel på hvorledes skrippeplantning kan give en deform rod (til venstre), sammenlignet et veludviklet rodnet fra en dækrodsplante (til højre).

Sammenlignet med barrodsplanter så har forskningsresultater på agerjord vist at dækrodsplanter efter 4 år har nået samme højde som barrodsplanter plantet på samme tidspunkt. Desuden har dækrodsplanterne samme eller større knopfrekvens og generelt bedre form i disse forsøg. Derudover undgår man i højere grad stagnationsperioden efter plantning, og på enkelte planter blev der i det første år observeret topskudslængder på helt op til 20 cm.

Plant i krydsforbandt

Traditionelt er plantning sket som 1,2 x 1,2 i kvadratforbandt, men arealer udnyttes bedre og pladsen fordeles bedre blandt planterne hvis der plantes i krydsforbandt. Således kan 90 % af pladsen udnyttes ved at plante i krydsforbandt, mens træerne kun udnytter 79% af arealet når der plantes i kvadratforbandt.

Når der plantes i krydsforbandt, skal man være opmærksom på at rækkeafstanden har indflydelse på hvilke maskintyper der efterfølgende arbejdes med i kulturen. ATV’er og minitraktoren er de mest pladskrævende og adgang med disse maskiner vil i praksis betyde en rækkeafstand på 1 - 1,1 m, mens portaltraktorer er yderst beskedne i deres pladskrav og kan arbejde effektivt på en rækkeafstand helt ned til 0,5m.

Illustration af træer plantet i krydsforbandt (øverst) og træer plantet i kvadratforbandt (nederst). I kvadratforbandt vil et ’cirkelformet’ juletræ kun udnytte pladsen i hvad der svarer til en firkant, mens træerne i krydsforbandt kan udnytte ar