Rødgran (Picea Abies)

Anvendelse

Selv om produktionen af rødgran juletræer forlængst er blevet overgået af nordmannsgran, så opfattes arten blandt mange stadigt som juletræet par excellence.

Ud over traditionsmæssige årsager, så vælges rødgran som juletræ på grund af sin tætte vækst. Ulempen ved rødgran er at den ikke er nær så nålefast som f.eks. nordmannsgran.

Rødgran anvendes også i nogen udstrækning til kransebinding og gravdækning.

Rødgran, mærket og klar som juletræ
Rødgran, mærket og klar som juletræ

Naturlig udbredelse

Rødgranens naturlige udbredelsesområde er delt i tre hovedområder: Det Alpin-Sydeuropæiske, Hercynisk-Karpatiske og det Nordisk-Baltiske. Her vokser den overvejende i blanding med andre arter.

Rødgranen er således ikke naturligt forekommende i Danmark, men er blevet i indført i 1730. I dag er rødgranen den vigtigste danske træart, og udgør således ca. 30% af det samlede skovareal. Arten som kan blive op i mod 40 meter højt, dyrkes overvejende for vedproduktionens skyld.

Sorter

Til juletræsproduktion anvendes overvejende danske provenienser.

Undersøgelser har vist at sent udspringende provenienser som regel har bedre grenstruktur/skelet og fylde samt færre Skt. Hansskud (Skt. Hansskud bevirker at træet fremtræder for åbent).

Bedst grenstruktur:

  • F. 464 og F. 470, Det Danske Hedeselskab Sydjylland

  • F. 523, Buderupholm

Bedst fylde:

  • F. 470, Det Danske Hedeselskab Sydjylland

  • F. 521, Matrup

  • F. 523, Buderupholm

Lavt antal Skt. Hansskud:

  • F. 468 og F. 470, Det Danske Hedeselskab Sydjylland

  • F. 523, Buderupholm

Når alle tre karakteristika betragtes, så er F. 470 og F. 523 generelt et godt proveniensvalg. Disse provenienser tolererer også mager jord og er endvidere sent udspringende. Dette er en umiddelbar fordel på frostudsatte lokaliteter.

Farve variation synes ikke at være proveniensbetinget, men er i stedet afhængig af næringsstofforhold.

Til kransebinding og gravdækning må egenskaben fylde tillægges størst betydning.

Nævnte anbefalinger er selvfølgelig af generel karakter og gælder kun for juletræer som dyrkes uden vækstmanipulerende indgreb. Ved f.eks. sabling/formhugning af rødgran bør evnen til at regenerere tillægges væsentlig betydning.

Plantemateriale

Rødgranplanter dyrkes i de fleste forstplanteskoler. Planterne er fhv. billige, så med mindre man har en speciel interesse for at fremavle eget plantemateriale, anbefales det at købe disse. Der anvendes typisk 3 (2/1) eller 4årige (2/2) planter.

  • Som ved øvrige planter, så det gælder flg., såvel objektive som subjektive kvalitetskriterier:
    Sund og vitalt udseende (subjektivt)

  • Tidsspænd fra optagelse til levering samt emballering (subjektiv)

  • Passende rod/top-forhold. (subjektiv/objektiv)

  • Veludviklet rodnet som bærer præg af korrekt og rettidig beskæring. (subjektiv/ojektiv)

  • Intakt top/topknop (objektiv)

  • Passende rodhalsdiameter (objektiv)

  • Oprindelsesbevis for at sikre rette proveniens (objektiv)

  • Ensartet sortering (objektiv)

Dyrkning: teknik og fordringer

Jordbunden er ikke udpræget begrænsende for rødgranens udvikling, for så vidt dens krav til mineralske næringsstoffer er ringe, hvorfor arten kan udvikle sig tilfredsstillende på stort set alle danske lokaliteter. På de almindeligt forekommende jorde i Østjylland og på øerne gror rødgranen for hurtigt i ungdommen med alt for få egnede juletræer til følge.

Det er mere jordens fysiske struktur som kan virke begrænsende. Således kan stærke lerjorder pga. iltmangel hindre rodsystemets udvikling i dybden. Et forhold som normalt kun har indflydelse på stabiliteten og er derfor uden reel betydning for dyrkning af juletræer.

Arten forekommer ligeledes at være tolerant overfor forårsfrost, hvorfor den ofte plantes på midtjyske lokaliteter.

Rødgran stiller ikke de store fordringer til såvel arealforberedelse inden tilplantning som efterfølgende pleje.

Planteafstand mellem 1.00 og 1.50 meter på hver led - afhængig af driftsmål mht. juletræsstørrelse.

Som ved øvrig juletræsproduktion, så kvitterer planterne positivt ved punktgødskning i vækstperioden. For mængder, udbringningsmetoder samt tidspunkter henvises der til afsnittet om gødskning af nordmannsgran.

Skadevoldere

Rødgranen er en meget robust træart, og rammes normalt ikke af skadevoldere i betydende omfang. De mest betydende skadevoldere for rødgran er vel egentlig rodfordærversvamp og stormfald. Nævnte kalamiteter er uden betydning ved dyrkning af juletræer.

Rødgranen har gode regenereringsevner, et forhold der udnyttes ved fomhugning.

Høstmetode og mængder

Høstmetoden adskiller sig ikke væsentlig fra oparbejdning af nordmannsgran hvorfor der henvises til netop dette afsnit. Det bliver mere og mere udbredt at rødgran juletræer i lighed med nobilis og nordmannsgran skal leveres nettet.

Udbytteprocenten afhænger især meget af dyrkningsintensiteten. Hvis der eksempelvis foretages sabling/formhugning kan udbyttet antage op imod 90%. De reelle udbytteprocenter ligger dog væsentlig lavere.

Som ved andre pyntegrøntarter, så varierer klippeudbyttet af rødgran ligeledes overordentlig meget. På egnede samt veldrevne arealer kan der dog forventes en årlig produktion på mellem 4 og 6 tons per ha.

Grøntet leveres normalt som standard bundtvarer á f.eks. 7-9 kg.

Ved produktion af rødgran skal man være meget opmærksom på at der er tale et produkt som er underlagt en svigtende/ringe afsætning, og hvor f.eks. oparbejdningsomkostninger er betragtelige i forhold til salgspriserne. Så reelt set er det mere de ringe afsætningsforhold end evt. svigtende produktion som er den begrænsende faktor for det økonomiske afkast ved at dyrke rødgran.

Marked og priser

Markedet har i de senere år været vigende for såvel juletræer som klippegrønt, hvilket naturligt har ledt til faldende priser. Opnåede en gros priser i sæsonen 2002: 12-20 kr./stk. for træer med højder fra 150-200 cm.

Rødgran som juletræ

Rødgran har en naturlig udbredelse, der strækker sig fra det kontinentale Mellemeuropa og Fenoskandien til Sibirien. Arten, der for mange stadig er det 'rigtige juletræ' har være dyrket i Danmark i flere hundrede år, og er forholdsvis enkel og driftssikker – stort set uden problemer med skadedyr uden for skov.

I skov kan der være etableringsproblemer som følge af stor nåletræssnudebille. På gode jorde bliver træerne generelt for åbne, juletræsudbyttet er ofte dårligt på frostudsatte steder, og tæt ukrudt kan give problemer med sommertørke. Hovedproblemet med rødgranen som juletræ er den dårlige nålefasthed, der gør, at træerne bør høstes så tæt på Jul som muligt.

Provenienserne varierer mht. udspringstidspunkt, vækstkraft og grenbygning.

Til en mager og frostudsat lokalitet er et sent udspring vigtigt, og væksten bør ikke være for langsom. Provenienser som F. 468 DDH Sydjylland, F. 470 DDH Sydjylland og F. 523 Buderupholm foreslås her som egnede. De 2 sidstnævnte har desuden vist sig at have gode egenskaber med hensyn til grenbygning, fylde og fravær af Skt. Hansskud.

Formhuggede rødgraner - fotograferet efter udspring.
Formhuggede rødgraner - fotograferet efter udspring.

På en bedre og mindre frostpræget lokalitet er kravet til sent udspring ikke så vigtigt, men væksten bær ære langsom, hvorfor provenienserne F. 521 Mattrup og F. 465 DDH Sydjylland er velegnede.