Træerne behøver næringsstoffer af hensyn til sundhed og kvalitet, og gødskning kan også have til formål at sikre en hurtigere vækst, forbedret overlevelse og eventuelt et reduceret behov for kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse i juletræskulturens første vanskelige år.

Jordbundens betydning

Nordmannsgran dyrkes på mange forskellige jordbundstyper i Danmark, og reagerer forskelligt på gødningstilførsel afhængigt af, om der er tale om sand- eller lerjord.

Nordmannsgranens vækst på lerjord kendetegnes ved en langsommere start end på sandjord, men ved 5-6 års alderen begynder træerne på de mere lerede jordtyper at gro hurtigere end på sandjorden. Gødningsstrategien bør derfor tilpasses den aktuelle jordbund.

Mellem yderpunkterne, sandjord og lerjord, findes en række intermediære jordtyper – gødningsstrategier for disse jordtyper kan ofte findes som en mellemting mellem strategierne for henholdsvis sand- og lerjord. 

Sandjord

Findes især i det midt- og vestjyske område, i store dele af Sønderjylland samt visse steder i Nordjylland og på Nordsjælland.

Sandjord kendetegnes ved en grov tekstur (jordpartikelstørrelse), et lille indhold af plantetilgængelige næringsstoffer, et stort grovporevolumen med en god lufttilgang og en beskeden vandholdende evne samt en hurtig dræning, hvor topografien tillader det.

Endvidere har sandjord en ringe evne til at fastholde kationer (Ca, K, Mg m.fl.), hvilket stiller større krav til præcision i gødningsplanlægningen. 

Lerjord

Finder man især på Fyn, i det sydsjællandske område, på Lolland, i det nordvestlige Jylland (Thy, Mors, Salling) og i det østjyske område undtaget store dele af Djursland.

Lerjord har fin tekstur, et stort næringsstofindhold, et stort finporevolumen med en relativ langsom luftudskiftning og en vandhusholdning, der kendetegnes ved en stor vandkapacitet med en ofte forholdsvis langsom dræning. Der kan forekomme kalk i de rodnære jordlag.

Lerjord har en høj kationkapacitet og muliggør derfor lettere en mere upræcis gødningsplanlægning. 

Kulturtypen 

Om juletræskulturen er anlagt i skov eller på mark, spiller også ind ved at give forskelligt udgangspunkt. Dels er kulturtypen afgørende for de fysiske rammer for arbejdet i kulturen med bla. gødskning, og dels vil en markjord normalt som udgangspunkt være mere velgødsket end skovjorde.

Juletræernes kvalitet

Ved siden af jordbunden spiller gødningsbehandlingen afgørende ind på juletræskvaliteten. En for kraftig gødskning kan nok føre til et hurtigere udbytte, men træerne kan blive for åbne, samtidig med, at miljøet vil blive belastet unødigt.

Topskudslængderne stiger markant ved en forøget kvælstoftilførsel, og ved en dosering på 1.200 kg NPK 23-3-7/ha/år (276 kg N/ha/år) vil den gennemsnitlige topskudslængde overstige 45 cm, og antallet af træer med en topskudslængde over 40 cm vil være ca. 30 %. Lange topskud bevirker en lavere salgspris.

Juletræernes farve er et centralt parameter for juletræskvaliteten, og farven vil klart forbedres gennem en forøget gødskning. Selvom stigende kvælstoftilførsel giver en mere grøn farve, har et kvælstofniveau på ca. 70 kg N/ha/år en næsten optimal farvevirkning i alle år.

Dette svarer fint til praktiske iagttagelser fra gødningsforsøg, hvor ubehandlet er mest gulgrøn, 35 kg N/ha/år lidt mere grøn, ca. 70 kg N/ha/år endnu mere grøn, mens doseringer herover ikke umiddelbart kan erkendes i forsøgene.

Sammenfattende viser resultaterne, at der i relation til 4-8 årige nordmannsgraners vækst, kvalitet og sundhed kan opnås en næsten optimal løsning med en kvælstofdosering på 69-104 kg N/ha/år givet som traditionel bredgødskning.