Topskudsopretning med liste

Topskuddet er afgørende for kvaliteten. Et skævt eller manglende topskud kan i værste fald gøre træet usælgeligt, i bedste fald koster det en klasse.

Der er flere metoder til at håndtere skæve eller manglende topskud. Her præsenteres endnu en.

Topskuds Opretning med liste.
Topskuds Opretning med liste.

Opretning med liste

De to fotos viser metoden 'topskudsopretning med træliste'. Teknikken minder om brugen af bambuspinde. Den uøvede bemærker ikke forskellen, men det gør den garvede.

Opretning med liste.

Når der anvendes bambuspind trækkes det nye topskud op fra modsatte side. Når der anvendes liste, placeres denne på samme side som 'topskuddet'. Derved trykkes skuddet op.

På billedet til højre, ses at listen i bunden er monteret med lille ekstra stump træ. Dette er for at sikre en jævn placering hele vejen langs træets stamme. I de fleste tilfælde kan den lille ekstra træstump formentlig undværes.

Metoden er interessant fordi den giver mulighed for en meget stabil og præcis opretning af topskuddet. Montagen af listen sker med max-tape eller strips. Dette er en lille smule besværligt, tilgengæld er listen let at fjerne. Listens form tillader nemlig at en stanleykniv nemt kan overskære strips og tape. 

Metoden kan især overvejes anvendt på 'pæne' træer der har topskuddet som eneste fejl.

Tip

Når du vælger dit nye topskud, gælder det om at at vælge den i kransen der har størst lyst til at vokse opad. Det plejer at være det skud der sidder øverst og nærmest placeret træets midterakse.