Tynding og sanering i pyntegrønt

Når sæsonens sidste bundt pyntegrønt er kørt, er det allerede tid for, at du overvejer, hvorledes du vil prioritere indsatsen frem til den kommende sæson. Hvilke træer skal der satses på, og hvad må opgives? Sidstnævnte skal væk, så du ikke længere spilder tid, plads, gødning, renholdelse eller andre skønne kræfter på noget, der ikke bliver til noget, og som måske er med til at ødelægge det, der kan blive til noget.

Det nytter ikke at være blødsøden - men hvordan vælger du, og findes der nogle retningslinier for udviklingen af en pyntegrøntkultur?

 

Nobilisgrene med alger, der ofte er tegn på, at der er brug for tynding
Nobilisgrene med alger, der ofte er tegn på, at der er brug for tynding

Forhistorien

Kulturanlæg, pasning og hugst hidtil er af afgørende betydning for den situation, du befinder dig i. Er der plantet tæt, vil behovet for tynding alt andet lige trænge sig på hurtigere, end ved større planteafstand. Af hensyn til de tilbageværende træer kan det endvidere være nødvendigt at tyndingen sker ad flere gange.

Har pasningen været mangelfuld, kan planteafgang have foregrebet en del af den første tynding eller der kan være behov for at fjerne en stor andel skadet grønt/træer.

Hvad sker der, hvis ikke der tyndes i tide?

Som sagt risikerer du at spilde krudt på noget, der ikke bliver til noget.

  • Når træer står for tæt forringes kvaliteten af tilvæksten, idet nålsætningen fx bliver for tynd, træerne angribes af svampesygdomme, skæmmes af algevækst på grund af fugtig, stillestående luft og måske visner grenene slet og ret.
  • Det er vanskeligt at gennemføre en tilstrækkelig renholdelse og skadedyrsbekæmpelse, hvis træerne står tæt.
  • Endelig kan mistrivsel og usælgeligt pyntegrønt præge hovedindtrykket af kulturen, så den sælger sig dårligt i forbindelse med kundebesøg.

Tynding, sanering og opstamning i klippegrøntkulturen (nobilis)

Anden opstamning af nobilis
Anden opstamning af nobilis
En nobilisbevoksning før tynding (2500 træer pr. ha) - i hjørnet ser du et billede af kronetaget, taget nedefra
En nobilisbevoksning før tynding (2500 træer pr. ha) - i hjørnet ser du et billede af kronetaget, taget nedefra
Samme nobilisbevoksning som ovenfor men efter tynding (1900 træer pr. ha) - i hjørnet ser du et billede af kronetaget, taget nedefra
Samme nobilisbevoksning som ovenfor men efter tynding (1900 træer pr. ha) - i hjørnet ser du et billede af kronetaget, taget nedefra
Ung nobilis efter klipning - der skal kun lige efterlades så mange skud og grenstabbe, at der er plads til at nye grene kan udvikle sig til et produktivt skørt med henblik på klipning om 3-4 år.
Ung nobilis efter klipning - der skal kun lige efterlades så mange skud og grenstabbe, at der er plads til at nye grene kan udvikle sig til et produktivt skørt med henblik på klipning om 3-4 år.

  1. Sanering i de første år: Ranglede og hurtigtvoksende træer med få grene vil producere for lidt klippegrønt, og bør bortsaneres som de første. Det gælder også træer der år efter år viser sygdomstegn i form af deformiteter, gule nålespidser, røde nåle og diverse klimaskader for at nævne eksempler.
  2. Første opstamning udføres når træerne er ca. 2,5-3,0 m høje. På dette tidspunkt er det nederste skørt enten klippet af som kranse-buketvarer, eller ødelagt pga. beskygning og slitage. Der stammes op til ca. 1 meters højde - afhængigt af den nederste anvendelige grenkrans.

  3. Anden opstamning udføres når træerne er ca. 4-5 m høje. På dette tidspunkt er træerne så høje, at man ikke længere kan nå til at klippe de anvendelige grenkranse med en håndsaks. For ordentligt at kunne komme til at arbejde med stangsaks skal der nu stammes ved fjernelse af skørtet fra 1 m højde til 1,5-2,5 m - afhængigt af den nederste anvendelige grenkrans.

  4. Første tynding udføres når træerne er 4-5 m høje. Kulturen skal tyndes, så de blivende træer og dermed produktionen spredes jævnt over arealet. Generelt må træernes grene ikke nå sammen eller ind over hinanden allerede inden vækstsæsonen – da står de for tæt!

    • Nogle lovende træer må ofres for at andre kan udvikles til noget, der kan sælges. Kunsten er at satse på det mest lovende – de sundeste træer med en moderat højdevækst, god farve, moderat skudlængde og god nålefylde. Skov de træer der er højest - også for at holde klippehøjde lidt nede samt for at få et større træmasseudbytte af tyndingen.

      Der foretages en stamtalsreduktion til 2000-2500 stk/ha*). Stamtal pr. ha kan fx måles i cirkulære prøveflader. En cirkel med en radius på 4 m har et areal på 50m2. Det betyder, at antallet af træer i prøvefladen x 200 = stamtal pr. ha.

    Anden tynding udføres når træerne er 6-7 m høje. Der reduceres yderligere til et stamtal på 1800-2000 stk/ha.

    Tredje tynding udføres når træerne er i 8-12 m højde. Der reduceres normalt til slutstamtal på 1000-1400 stk/ha, hvorefter yderligere tynding vil afhænge af, om træerne pletvis viser sig at stå for tæt, så der opstår problemer med beskygning, alger og slitage.

  5.  

Kurven nedenfor skitserer et forløb for stamtalsafviklingen i forhold til træets højde - gældende for nobilis til produktion af klippegrønt. I praksis er det afgørende, om grenene får tilstrækkeligt lys og luft - en tynding skal derfor altid baseres på en konkret vurdering af nobilisbevoksningens udvikling.

Kurven skitserer et forløb for stamtalsafviklingen i forhold til træets højde - gældende for nobilis til produktion af klippegrønt. I praksis er det afgørende, om grenene får tilstrækkeligt lys og luft - en tynding skal derfor altid baseres på en

Foruden stamtalsreduktion og opstamning, vil det ofte også være nødvendigt med en tynding/sanering i den grøntproducerende grenmasse. Saneringen kan gennemføres samtidig med høsten af salgbart pyntegrønt, men hvis det ikke er sket, er det en overvejelse værd, om der før den nye vækstsæson skal ske saneringsklip, så den produktive grenmasse reduceres til det, der kan blive til noget.