Global G.A.P. - en certificeret juletræsproduktion?

Der har i en årrække været et ønske om at få et miljømærke på juletræsproduktionen, eller i det mindste på en del af den - både hos forbrugere, hos grossister og hos avlerne selv. Der er en mulighed for at bruge det almindelige økologimærke. Men dels byder de irrationelle begrænsninger, som man med den økologiske produktion pålægger sig selv, mange avlere imod. Dels er det teknisk og økonomisk vanskeligt at drive en rationel juletræproduktion under de betingelser, som økologimærket sætter.

Kunne én af de to eksisterende skov-certificeringer så ikke bruges?

Nej, ikke rigtigt. Juletræproduktion er muligt og accepteret i PEFC-certificerede skove. Man er her underlagt nogle regler om, at produktionen løbende skal udvikles i natur- og miljøvenlig retning, og at der er tale om en 'minimal og miljøforsvarlig brug af pesticider og kompensationsgødskning'. Det lyder helt fornuftigt. Men PEFC-ordningen tillader indtil videre slet ikke en mærkning af juletræer med sit logo. Den begrænsning er indlagt for ikke at bringe PEFC-mærket i miskredit, idet man ikke anser juletræproduktionen for en naturnær produktion (hvilket jo er helt rigtigt). Desuden er der den begrænsning, at PEFC grundlæggende er en ordning for certificering af skov, og den kan ikke håndtere fritliggende juletræstykker på markjord.

FSC har ikke noget imod en mærkning af juletræer med FSC-mærket, forudsat at dyrkningen har overholdt de gældende bestemmelser. Det vil sige kun anvendelse af økologisk gødning samt undladelse af anvendelsen af pesticider. Så er vi tilbage til problemet for de økologiske træer. Desuden er FSC grundlæggende imod juletræsproduktion i skovene - det er noget, der skal afvikles - og ligesom PEFC ønsker man ikke at gå ind i en certificering af en specialiseret juletræproduktion på markjord.

Hvad så? En arbejdsgruppe har som følge heraf gennem længere tid arbejdet med IP-Konceptet. IP betyder integreret produktion, og det er en mærkningsordning primært for frugt og grønt. Hovedprincippet er den yderst fornuftige tilgang 'så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt'. (hentyder til brugen af gødning og pesticider). Skovdyrkerforeningerne har haft en person med i den arbejdsgruppe under Juletræsdyrkerforeningen, der har undersøgt, om IP-systemet kunne bruges i juletræerne. Konklusionen herfra var, at IP ikke vil kunne få tilstrækkelig gennemslagskraft. Det er udpræget en dansk ting, som ikke kendes sydpå. Og det er ikke en egentlig certificeringsordning (med uafhængig kontrol).

I stedet undersøges i øjeblikket - ligeledes i en arbejdsgruppe under Juletræsdyrkerforeningen - om certificeringsordningen Global GAP kan anvendes (GAP for ’good agricultural practice’). Den har faktisk lidt mere for sig. Det er en kendt, global ordning, som er opbygget til certificering af produktion af landbrugsvarer. Den indeholder også en linie for gartneriagtige produktioner (’flowers and ornamentals’). Her kunne juletræproduktionen indpasses.

Ordningen er lempelig på den måde, at den ikke indebærer - som det ligger i ISO-certificeringerne - at man stedse skal ’forbedre sig’. Det er primært en ordning, der dokumenterer, at man overholder gældende lovgivning plus lidt ekstra krav. Der vil være mulighed for både individuel og gruppevis certificering. En ulempe er, at selve produktet (juletræet) ikke må mærkes med GLOBALGAP's mærke.

Arbejdsgruppen afleverer sin rapport inden sommer. Helt grundlæggende kan man nok være skeptisk overfor, om det (i hvert fald for nærværende) er fornuftigt at gå ind i en certificering. En certificering indebærer opbygningen af et vist bureaukrati omkring produktionen. Det har både fordele (man får styr på produktionen på an anderledes kontant måde), men det har naturligvis også ulemper (først og fremmest koster det tid og penge).

En certificering skal trækkes frem af købsleddet (forbrugere, detailkæderne eller grossisterne). Det kan synes tvivlsomt, om der i en situation med mangel på træer vil blive stillet et sådant krav.