Juletræer - valg af art og proveniens

Generelt har rødgran og nordmannsgran hidtil i Danmark givet de bedste resultater med hensyn til dyrkning, formsikkerhed og i sidste ende afsætning. I forhold til dyrkningen spiller viden om arternes krav til voksestedet en afgørende rolle – en viden, som det har taget årtier at opbygge.

abies bornmuelleriana

Producenten er naturligt tilbøjelig til at satse på det sikre, når det gælder træernes overlevelse samt produktets kvalitet og de kendte afsætningsmuligheder på anlægstidspunktet.

Imidlertid er der ingen sikkerhed for, at det der er sikkert og rentabelt i dag, også vil være det om 5-10 år, når træerne skal høstes. Der er derfor brug for, at nogle forsøger noget nyt og derved baner vej for ny viden og nye muligheder.

Artsvalget er en vigtig brik i spillet om fremtidens juletræ

For 50 år siden, var der ingen, der vidste, at den kaukasiske nordmannsgran skulle udvikle sig til det, den er i dag. Nedenfor nævnes en række arter, som vi i forkellig grad kender med hensyn til dyrkningsegenskaber, og som i det mindste har været overvejet som juletræsarter.

De stiller meget forskellige krav til lokalitet, renholdelse og pleje, ligesom frø af forskellig geografisk oprindelse (proveniens) inden for den enkelte art også kan have afgørende forskellige egenskaber.

På billedet til højre ses fx Abies bornmülleriana som ligner nordmannsgran, og måske giver en højere andel juletræer - dog forudsat, at kulturen ikke skades af forårsnattefrost, hvor sårbarheden er større på grund af et tidligere udspringstidspunkt.

Lidt om de vigtigste dyrkningsegenskaber

Arvelig formfasthed

Alle de nævnte arter er valgt, fordi de har vist, at de har en form, der enten naturligt eller ved plejeforanstaltninger egner sig til juletræer.  

Vækst

Arter og provenienser med en kraftig vækst kan være en fordel på magre lokaliteter, mens de samme vil give for åbne træer på de bedre jorde. Endvidere foretrækkes vækstkraft og evnen til at danne mange nye skud og grene, når det gælder formklippede/formhuggede juletræer, som dem, der sælges i bla. USA.  

Krav til jordbund og klima generelt

Kravene til jordbund og klima afgør, om arten/proveniensen overhovedet kan trives, men kan i nogen grad kompenseres for ved gødskning, læhegn, skærmtræer og lignende.  

Sårbarhed overfor efterårs-, vinter- og forårsfrost

Sårbarheden overfor frost, afhænger dels af afmodningen i efteråret, dels af artens tilpasning til kolde vintre med frost og dels af udspringstidspunkt i foråret.

Mange af de nævnte arter springer tidligere ud end fx nordmannsgran af proveniensen Ambrolauri, og vil således egne sig dårligere til lokaliteter med risiko for sen forårsnattefrost. Det kan i nogen grad kompenseres ved valg af et passende areal med hældende, nordøst-vendt terræn samt læhegn, skærmtræer mv.  

Sårbarhed overfor insekter og svampesygdomme

Sårbarheden overfor insekter varierer meget. Det spænder fra

1) de mere hårdføre arter af nåletræslægterne Pinus og Picea, der i skov stort set kun rammes alvorligt af stor nåletræssnudebille (som rammer alle nåletræer) samt sitkalus i varierende grad, til

2) Abiesarter, der efterstræbes af almindelig ædelgranlus, galmider, snudebille- og viklerarter i varierende grad og med forskellig sårbarhed.

Der er forskellig sårbarhed over for svamesygdomme som rodfordærver og honningssvamp, og der findes desuden forskellige mindre hyppige skadedyr og rustsvampe, som ædelgran-gederamsrust.

For alternative juletræsarter kender vi desværre ikke problemernes reelle og mulige omfang før den dag, hvor de dyrkes i stor skala ligesom rødgran, nordmannsgran og nobilis.

Oversigt over juletræsarter

De i Danmark mest dyrkede og kendte arter til juletræer er skrevet med grønt, velkendte pyntegrøntsarter er skrevet med blåt, arter, der kendes fra det øvrige skovbrug er skrevet med rødt, og de mindre kendte arter samt typiske læhegns- og havearter er orange.

Arterne er hovedinddelt i de 4 slægter: Picea, Abies, Pseudotsuga og Pinus. Klik på billedet for forstørrelse.

Juletræarter skema
Juletræer - valg af art og proveniens