Forårsfrost

Når nattefrosten melder sin ankomst, kan det medføre svidning af de nye skud på nordmannsgran, rødgran, bøg, eg m.fl. De indre dele af landet er mest udsat, men selv kystnære lokaliteter kan have udsatte områder, de lokale forhold og erfaringer er derfor meget vigtige.

Nordmannsgran med frostskader
Nordmannsgran med frostskader. Foto Michael Rodding

For skovtræarter betyder skaderne ’kun’ at træerne bliver sat et enkelt år tilbage. For nordmannsgran og rødgran dyrket med henblik på juletræsproduktion kan skaden have anderledes stor betydning, da træerne ikke kan sælges i froståret, samtidig med at skaden kan ødelægge træets form for resten af dets levetid.

Erfaringen fortæller at det primært er udsatte lokaliteter, der rammes, dvs. lavtliggende og græsbundne arealer. Når et areal er græsbundet, er jorden ikke i stand til at udsende varme om natten, og derved falder temperaturen yderligere på sådanne arealer. Sønderjylland, Vestjylland og Nordjylland synes generelt at være hårdere ramt end den resterende del af landet.

Rødgran med frostskader
Rødgran med frostskader. Foto: Jan Madsen

Der er to muligheder for at afværge skaderne efter forårsnattefrost, og som dyrker bør man derfor holde et vågent øje med vejrudsigten.

  • Tågesprøjtning / markvanding med rent vand på selve frostnatten. Sørg for at komme tæt på tidspunktet hvor temperaturen kommer under nul grader, oftest sidst på natten, når det er helt stille vejr.
  • Sprøjtning med flydende gødning. Udbring 10 l Optimin, 5 l Nitro 30 samt 250 l vand pr ha. Blandingen udbringes 1-2 dage før frostnatten og forventes at kunne holde i op til 3 dage. Den flydende gødning har i forsøg vist sig at kunne frostsikre planten, men metoden er ikke afprøvet i praksis endnu, så der er ingen garanti for, at den virker.

På ovenstående billeder ses de beskadigede skud som brune og hængende. Oftest er det den nederste halve meter, der skades af forårsfrost, men det kan ske på træer helt op i 1,5-2 meters højde.