’Tømmermændene’ efter en vellykket juletræssæson - opkørte veje og spor
’Tømmermændene’ efter en vellykket juletræssæson er mange steder opkørte veje og spor – og noget må der gøres, for at de atter kan benyttes.

Hvis man blot lader stå til, vil det dels blive vanskeligt og tidskrævende (dyrt) at færdes på arealet. Dels er der med sammenkørt jord (traktose), permanente vandpytter og mudderhuller tale om en ond cirkel, der blot forværres, hver gang man færdes der. Jordens dyrkningsegenskaber vil efterhånden tage varig skade, idet der opstår kompakte, vandstandsende jordlag, som gør jorden uegnet til dyrkningsjord. På lerjord har man fundet ud af, at der sker skader helt nede i 2-3 meters dybde.

Sportype og jordtype

Der findes især 2 spørgsmål, der afgør, hvorledes man griber en retablering an:

1. Hvor permanente skal sporene være?

2. Domineres jordbunden af ler eller sand?

1) Permanente/midlertidige spor
Som regel, betragtes de fleste spor i en juletræskultur som midlertidige, og der er derfor ikke noget ønske om at etablere befæstede veje her – ikke mindst i lyset af de begrænsninger, som befæstede veje giver, når arealet evt. skal genkultiveres. Nogle steder er der imidlertid ingen vej uden om stabilisering med brokker og grus, hvis man år efter år skal kunne færdes i kulturerne med tunge køretøjer mv. Metoder til etablering af befæstede veje omtales ikke nærmere - kontakt evt. din lokale skovfoged herom.

2) Sand- eller lerjord
Bæreevnen og dræningsmulighederne i sand gør, at man på de lette jorde har mulighed for at gøre noget forholdsvist billigt og effektivt ved problemet. På stiv lerjord er befæstede veje måske den eneste holdbare løsning, og alternativerne begrænser sig til at gøre noget, der ligner tiltagene på sandjord, fordi det i det mindste er et skridt i den rigtige retning.

Hvornår skal der sættes ind?

  • Det er altid bedre at forebygge end at reparere, når skaden er sket - og mulighederne for at gribe det rigtigt an er størst ved kulturanlægget. Den erfarne juletræsdyrker vil anlægge sine spor fra kulturstarten og så et græsdække, der kan nå at få ordentligt fat, før der for alvor skal køres på arealet. På sandjorde er reolpløjning af sporene en mulighed - det giver en god drænvirkning og en profil på sporet, hvor vandet løber af. Man kan kun arbejde fornuftigt med jorden når den er relativt tør (hen på sommeren).

Retablering af spor på sandjord

  1. Når skaden er sket, skal man vente med at gøre noget til jorden er forholdsvist tør.
  2. Det kan være nødvendigt at jævne jordoverfladen med en gummiged eller lignende.
  3. For at gennembryde kompakte jordlag og dermed genskabe en god dræningstilstand, grubbes jorden – mindst i 40 cm dybde, men gerne mere. Pas dog på rodsystemet i naborækkerne.
  4. Løs jord jævnes og tromles.
  5. Der harves/strigles og sås fx flerårigt græsdække, der jævnligt slås men ellers lades i fred i gerne 2 år – dvs. at man ideelt set undgår at køre der i vådt føre. Klipningen er bl.a. for at græsset ikke skal brede sig ind i selve juletræskulturen.

Retablering af spor på lerjord

  1. Normalt skal man være forsigtig med grubning og reolpløjning af lerjord, men hvis skaden er sket, så er det flere praktikeres holdning, at man alligevel kan prøve med grubning. Det gennemføres, når jorden grubbes er forholdsvist tør.
  2. Man må overveje at befæste nogle af sporene med paksten og stabilgrus. Men en mindre radikal løsning kunne være at køre sand på og evt. etablere et veldrænet ’højbed’ - bare lidt højere end omgivelserne.
  3. Jorden tilsås som nævnt for sandjord ovenfor.

Opkørte jordveje og spor

Hård efterårsregn og færdsel med traktor, vogne og andre maskiner tærer på hårdt på veje og spor i juletræskulturerne.

Under selve høsten er der ikke været andet at gøre, end at løse problemerne på en - måske - kortsigtet men enkel måde ved fx at hælde sten, beton-brokker, flis eller skrottræer i sporene, så man kan komme frem og tilbage.

Problemer ved opkørte spor