Ædelgran - Gederamsrust

Gederamsrust (Pucciniastrum epilobii Otth.) er en af de få kendte svampesygdomme, der kan forårsage betydende skader på nordmannsgran.

Svampeangrebet

Selve infektionen finder sted i løbet af maj måned. Fra infektionskilden, som er visne blade fra gederams og dueurt, spredes svampesporer til nålene på de nyudsprungne nordmannsgran.

På undersiden af nålene på det nye skud ses 2 rækker hvide sporehuse
På undersiden af nålene på det nye skud ses 2 rækker hvide sporehuse

Den særligt opmærksomme juletræsdyrker vil allerede umiddelbart efter udspring kunne iagttage at nogle af nålene begynder af blive gule fra midten eller fra basis af nålen. Mere almindeligt er det, at man fra midten af juni måned på undersiden af angrebne nåle kan iagttage to rækker af hvide sporehuse indeholdende orange svampesporer.

Nærbillede af sporehuse på undersiden af nålene (skålruststadiet)
Nærbillede af sporehuse på undersiden af nålene (skålruststadiet)

På det tidspunkt hvor de hvide sporehuse kan erkendes, har skaden nået sit maksimale omfang på det angrebne træ. Da træernes udspringstidspunkt varierer, kan angrebsgraden også variere. De angrebne nåle bliver røde, og vil i løbet af juli-august falde af. Er angrebet særlig udtalt, vil årskuddet fremtræde meget bart, hvorfor juletræet er usælgelig. Der vil under normale omstændigheder gå en til tre vækstsæsoner inden skaden er tilstrækkelig skjult - helt afhængig af angrebets omfang.

Angrebets hyppighed

Erfaringer har vist, at der er stor forskel på infektionsintensiteten fra år til år. De fleste praktikere har bemærket, at selv efter et meget kraftigt angreb, kan der måske slet ikke registreres noget angreb det efterfølgende år. Dette skyldes at der skal være nøje sammenfald mellem tidspunktet for rustsvampens sporekast og nordmannsgrans skudbrydning.

Skadens betydning

Generelt forekommer betydende skader forårsaget gederamsrust ikke særligt ofte.

De gule belægninger på blade af gederams er sporelejer til sommersporer, der geninficerer gederams.
De gule belægninger på blade af gederams er sporelejer til sommersporer, der geninficerer gederams.

Biologi

Ædelgran-gederamsrust er tilpasset værtskifte mellem på den ene side gederams og dueurt og på den anden side almindelig ædelgran. Som regel sker spredningen af de såkaldte basidiesporer, der inficerer nålene på ædelgranens nye skud, på et tidspunkt, der falder sammen med udspringet for alm. ædelgran. Afhængigt af vejret kan sporespredningen imidlertid blive forsinket, så den foregår samtidig med udspringet for ædelgranarten nordmannsgran.

Værtskiftende rustsvampe har en kompliceret livscyklus med 5 forskellige sporetyper. Efter infektion af ædelgranens nåle udvikles den første sporetype på ædelgran, 'spermatier', der tjener til befrugtning af svampen. Efter befrugtning dannes skålrustsporer i 2 rækker af karakteristiske hvide, rørformede sporehuse på nålenes underside. I slutningen af juni frigøres store mængder af disse orangegule skålrustsporer. Disse sporer kan udelukkende inficere gederams og dueurt! Herefter følger udviklingen af sommersporer på gederams og dueurt. De gule belægninger på billedet er sporelejer, 'uredier'. Sommersporerne inficerer atter dueurt og gederams. I sensommeren dannes på gederams og dueurt de vintersporer og sporelejer, 'telier' , der overvintrer og som i efteråret ses som rødbrune puder på urternes visne blade. Nåste forår i maj dannes på telierne et lysegråt lag af basidiesporer, der med vinden spredes og inficerer ædelgran / nordmannsgran.

Bekæmpelse

Egentlig bekæmpelse er ikke mulig. Så snart inficering er identificeret, findes der ingen helbredende behandlinger. Ved gentagne sprøjtninger med forskellige fungicider er det principielt muligt at foretage forebyggende behandlinger. Det skal dog i denne sammenhæng nævnes, at der for tiden ikke findes svampemidler på markedet som er godkendte til bekæmpelse af gederamsrust.

De gule belægninger på blade af gederams er sporelejer til sommersporer, der geninficerer gederams.
Blomstrende gederams i en nordmannsgrankultur.

Forebyggelse

Eftersom det hverken er lovligt at foretage forebyggende fungicid sprøjtninger, og for den sags skyld heller ikke lønsomt, så er det mere hensigtsmæssigt at overveje en bekæmpelse af smittekilden, nemlig bestanden af rustsvampens anden værtgruppe, gederams og dueurt. Ved at bekæmpe gederams og dueurt elimineres også problemet med slidskader fra disse. 

Bekæmpelse af gederams og dueurt kræver enten hyppig slåning/fræsning eller sprøjtning med Roundup primo september, når nordmannsgranerne er tilstrækkeligt afmodnede - og vel at mærke i passende dosering. Læs mere her. Bedste effekt af roundup opnås, hvis man har slået gederams i slutningen af maj måned.

Er der om foråret tegn på fremspiring af gederams på arealet, så foretag afskærmet sprøjtning med Roundup lige før udspring og/eller hold gederamsen slået, så der ikke er planter med grønne blade, hvor evt. svampesporer kan værtskifte hen på sommeren.