Honningsvamp i juletræer

Danske juletræsdyrkere er begyndt at opleve problemer med angreb af honningsvamp i nordmannsgran juletræer. Hovedårsagen er dyrkning af flere generationer i træk på samme areal.

Svampen etableres gennem stød fra skovede træer

Sporesmitte sker på de nysatte stød og gennem stødfladen. Plantes i gammel skovjord, kan angreb derfor forekomme allerede i den første generation af nordmannsgran juletræer.

Plantes i markjord, kan svampen tidligst etableres når træerne er høstet 1. gang. Heldigvis har honningsvamp ringe sporeinfektion sammenlignet med fx rodfordærver. 

Frugtlegemer af honningsvamp på stød af skovet nordmannsgran.
Frugtlegemer af honningsvamp på stød af skovet nordmannsgran.

Langsom sikker spredning 

Selv hvis honningsvamp har held til at etablere sig på enkelte stød, vil tydelige angreb sjældent ses på de stående træer i 2. generation. I stedet koloniserer svampen gamle stød fra første generation, som den aktivt opsøger. Det sker især i jorden gennem rhizomorfer – som er rodlignende strenge.

Når stødene fra 2. omdrift bliver tilgængelige efter hugst, er svampen i et ’beredskab’ hvor den hurtigt kan kolonisere stød fra de nyligt skovede træer.

Fra 3. generation er det alvor

Når honningsvamp først er etableret i mange efterladte stød, er der risiko for angreb på stående træer i 3. generation. Typisk går der tre til fire år fra plantning til de første symptomer viser sig i form af gule, forkortede skud og døde planter. Angrebet spreder sig fra træ til træ og ses ofte som spredte pletter med fem til syv døde og syge træer i en lille gruppe.

Efter afdrift af 3. generation koloniseres resten af stødene og honningsvampen er klar til at gentage forestillingen i endnu større omfang.

Grupper af døende træer

Honningsvampen er for alvor tydelig, når mindre grupper af døde træer er synlige i slutningen af 3. generation. Omfanget af angrebne træer i 3. generation er måske begrænset, men kan eksplodere i den følgende generation.

Angreb af honningsvamp i 4. generations nordmannsgran. Angrebne træer fremtræder i røde og gule farver.
Angreb af honningsvamp  i 4. generations nordmannsgran. Angrebne træer fremtræder i røde og gule farver.

Vigtigt at reagere på symptomer

Har du symptomer som beskrevet her, kan det være et advarselssignal – og det bør diagnosticeres om symptomerne skyldes angreb af honningsvamp.

Problemer med honningsvamp

Problemer med honningsvamp skyldes dyrkning af flere generationer af juletræer på samme areal. Når først svampen er etableret, er den dyr og besværlig at komme af med.

Tiltagende plantetab for hver generation

Overvej hvor stort et tab af planter som er acceptabelt i din produktion af nordmannsgran. Når svampen opdages vil den typisk have inficeret 2-5 % af de stående træer. Disse træer mistes udover den normale planteafgang efter kulturetablering. 

Gentilplantes det samme areal efter afdrift, vil omfanget af angrebne træer øges for hver af de følgende generationer af nordmannsgran.

Muligheder for forebyggelse og bekæmpelse

Det vurderes muligt at forebygge angreb fra honningsvamp eller i det mindste at reducere risikoen for angreb. Dette er især vigtigt, hvis du arbejder med løbende indplantning, hvor stødrydning er umuligt.

Forebyggelse er baseret på at hindre svampens adgang til stød på arealet. Bekæmpelse handler om at ødelægge eller fjerne inficerede stød. 

Stødsmøring

Stødsmøring anvendes som forebyggelsesmetode mod rodfordærver. Her bruges midlet Rotstop® til stødsmøring, som er et biologisk middel med en konkurrerende svamp. 

Der vurderes at være god mulighed for, at Rotstop også kan forebygge etablering af honningsvamp, dog er der ingen forsøgsmæssige afprøvninger på nordmannsgran eller andre ædelgranarter. 

Grenknusning

Knusning af efterladte grene, vragtræer og stubbe ødelægger kun overjordiske støddele. Erfaringer viser, at det ikke virker mod etablerede angreb af honningsvamp. Når først svampen har indfundet sig i kulturen, sker spredning primært via vækst fra rod til rod med rhizomorfer. Dette påvirkes ikke af stubknusning, da rodsystemet bevares intakt i jorden. Hvorvidt grenknusning kan forebygge angreb, afhænger af om der stadig er blotlagte støddele tilgængelige i jordoverfladen, som honningsvampen kan inficere.

Rodfræsning

Sønderdeling af hele stødet inklusiv det øverste af rødderne med rodfræsning i 15-20 cm eller 30-40 centimeters dybde, kan måske forebygge angreb af honningsvamp, fordi stødflader hvor svampen etablerer sig, ikke længere er tilgængelige. 

Effekten af rodfræsning mod etableret honningsvamp kendes ikke, men vil sandsynligvis forbedres jo længere rodfræsningen foretages i dybden. 

Hvis større dele af rodsystemerne lades intakt, vil de formentlig stadig kunne fungere som udgangspunkt for honningsvamp angreb. 

Honningsvampens mycelium (hvide områder) følger roden i dybden. På billedet godt 70 cm.
Honningsvampens mycelium (hvide områder) følger roden i dybden. På billedet godt 70 cm.

Stødrydning 

Ved stødrydning trækkes hele stødet op med flest mulig af de store rødder. Hermed fjernes svampenes udgangspunkt for angreb på den etablerede bevoksning. Det er de nysatte stød fra afdriften (og de foregående års hugst), der skal fjernes.  

Stødrydning vil have effekt på etablerede angreb af honningsvamp. 

Der vil selvfølgelig være en lille smitterisiko fra de gamle stødrester til de stående træer, men den er uvæsentlig i forhold til smittekilden i form af de friske stød, som koloniseres ved afdrift.

Stødrydningens væsentligste ulemper er først og fremmest prisen. Derudover er der overvejelser i forhold til at komme af med optagne stød, tab af næringsstoffer samt virkninger på jordstrukturen.

Rydning af stød med specialtilpasset minigraver
Rydning af stød med specialtilpasset minigraver
Stød trækkes op ad jorden

Braklægning 

At holde pause og indføre braklægning i et eller to år i håb om at mindske risikoen for angreb er ikke nogen effektiv tilgang. På arealer hvor stødene er intakte går der nemlig meget lang tid inden rødderne er så nedbrudte, at de ophører med at være en smittekilde. 

Spørgsmålet er, om braklægning kunne være en fordel på arealer, hvor man har fjernet stød ved rodfræsning eller stødrydning. Begrundelsen skulle være at give de resterede veddele i jorden tid til at omsættes, så smitterisikoen er mindre.

Effekten må dog antages at være uvæsentlig i forhold til fjernelse af stød, så efter stødrydning kan man lige så godt plante direkte.

Ulemperne ved braklægning er, at det etablerede ukrudt kan være til gene ved det forberedende kulturarbejde, når den nye generation af juletræer skal anlægges. Desuden forlænges produktionstiden samlet set, dvs. der går længere tid, før man igen har salgsklare juletræer på arealet.

Konklusion 

Omfanget af angreb af honningsvamp i danske juletræskulturer er fortsat begrænset - ligesom der er begrænsede erfaringer i bekæmpelse af svampen.

Uanset - kan bekendtskabet med honningsvamp blive en bekostelig affære og derfor er det vigtigt, at vide hvilke handlemuligheder der i forebyggelse og bekæmpelse.

På arealer, hvor der er konstateret honningsvamp er stødrydning efter afdrift indtil videre den eneste sikre løsning.

Når planteafgangen får et vist omfang (2-5 %), bør man kraftigt overveje at stødrydde. Det vil typisk først være efter tredje eller fjerde generation nordmannsgran. Herefter er det muligt at begynde på en frisk og regne med mindst to sygdomsfrie generationer.