Rodfordærversvamp og klippegrønt

Rodfordærversvamp (Heterobasidion annosum) er generelt en af de alvorligste skadevoldere i nåletræ. Stort set alle nåletræer rammes, og særligt rødgran og nobilis er meget modtagelige - for unge træer medfører angreb ofte døden.

Nobilis angribes stærkt af rodfordærver. Planter dræbes ofte på kulturstadiet, og angreb kan have dræbende effekt på træer helt op til 20-25 års alderen. 

Rødgran kan dræbes på kulturstadiet, mens ældre rødgran som regel leveder videre med stammeråd.

Rodfordærver i ung nobilis ses ofte med fatale følger
Angreb i ung nobilis ses ofte med fatale følger - skønsvist er foreløbig en trediedel afgået ved døden i denne kultur ved Ulfborg, der er anlagt efter en nåletræsbevoksning.

Svampen

Rodfordærver ernærer sig ved at nedbryde træernes ved. Den angriber sunde træers rødder og kan overleve i rødder og roddele i mange år. Svampen etablerer sig på nye arealer ved spredning af sporer som finder sted hele året - undtagen i perioder med frost. Selve infektionen finder sted via friske stødflader (stubbe), og den videre spredning sker via rodnettet.

Skadebilledet

Svampeangrebet opdages ved, at væksten hos inficerede træer aftager, og træerne fremstår med usunde, gullige, korte skud og nåle. Ved yngre planter og træer fører angrebet ofte til drab. Ved ældre træer forårsager inficering kerneråd. Angrebene forekommer ofte i pletter og breder sig blandt træerne som ringe i vandet. Det eneste sikre tegn på, at der er tale om rodfordærverangreb er tilstedeværelsen af mange knap millimeter store hvidlige mycelpuder ved rodhalsen og på rødderne.

Rodfordærverens frugtlegeme, der ofte findes lige under nåledækket på rodhalsen af angrebne træer.
2 nærbilleder af rodfordærverens frugtlegeme, der ofte findes lige under nåledækket på rodhalsen af angrebne træer.

Forekomst

Mange stødflader øger risikoen for inficering, især ved støddiametre over 5 cm. Da spredning overvejende finder sted gennem rødder, giver store plantetal øgede spredningsmuligheder. Et stort juletræsudtag fører også til øget risiko for inficering.

Eftersom svampen kan overleve i rødder og roddele i mange år er risikoen for inficering ekstra stor ved gentilplantning af allerede inficerede arealer.

I Europa synes rodfordærverangreb at forekomme hyppigst på kalkrige jorder.

Selv om rodfordærversvampen lokalt kan anrette betydende skade, fører angreb normalt blot til reduktion i klippeudbyttet. Problemet vil være mest udtalt inden kulturen slutter sig, en proces der forsinkes pga. svampeangrebet. Endvidere kan planteafgang i forbindelse med rodfordærverangreb ofte tilskrives en kombination af faktorer, idet en plante, der er svækket af rodfordærver, rammes hårdere af eksempelvis tørke.

Der er en tendens til at angrebet stabiliseres eller aftager når bevoksningsalderen overstiger ca. 20 år.

Bekæmpelse / forebyggelse

Bekæmpelse eller helbredelse af inficerede træer er ikke mulig.

Da inficering finder sted via friske stødflader, og rodfordærveren ikke er i stand til at vokse direkte i jorden, er stødsmøring det vigtigste middel til forebyggelse af angreb. Hvis der foretages skovning af juletræer i en kultur, der senere forventes at overgå til klippegrøntproduktion, bør man overveje at foretage smøring af især større stød.

Stødsmøring, som skal forebygge angreb af rodfordærversvamp, foretages umiddelbart efter skovning. Urea og Rotstop er de to mest udbredte stødsmøringsmidler. Førstnævnte middel øger pH på stødfladen til ca. 8, hvilket forhindrer rodfordærveren i at udvikle sig. Sidstnævnte middel indeholder sporer af en uskadelig svamp, som er i stand til at udkonkurrere rodfordærveren.

Generelt er det under alle omstændigheder en god idé at undlade at plante nåletræer og især nobilis på afdrevne nåletræsarealer, hvor der forekommer rodfordærver. Og skal det alligevel ske, vil en rydning af arealets stubbe være en god idé...