Vildtbid i nyplantninger

Nyplantninger af især nordmannsgran er særligt udsat for vildtbid i vinterhalvåret. Planterne bides i vintermånederne når skudene er afmodnede og indeholder en stor mængde næring. De første bidskader kan forekomme allerede i oktober måned, når markerne er høstede og fødeudbuddet falder.

Når der tales om bidskader i juletræs- og pyntegrøntkulturer er råvildt og hare de største syndere. I nogle områder kan kronvildt også være en af synderne. Nordmannsgran er meget eftertragtet af vildtet. Det kan være et stort problem, at netop nordmannsgran er så eftertragtet af vildtet, da bidskader kan påvirke træet væsentligt i forhold til dets udvikling til et flot juletræ. 

For harernes vedkommende bides planterne oftere 'for sjov' end for at spise knopperne. Dette skyldes, at harernes tænder vokser hele livet og derfor skal slides for ikke at vokse sig for lange. Dette er årsagen til at de afbidte knopper og skud ofte ses ligge tilbage på jorden.

Er man i tvivl om, hvorvidt det er harer eller råvildt, der bider skuddene, kan dette konstateres ved at se nærmere på bidfladen. Ved et rent snit er tale om bid fra hare, mens en flosset bidflade skyldes råvildt. Årsagen til det flossede snit skyldes, at råvildt ikke har nogen fortænder i overmunden i modsætning til haren, som klipper skuddet over.

Afværgning

Vildtbid kan afværges ved hegning (med haretæt hegn). Hegning er dog en dyr foranstaltning, hvor man bør overveje værdien, inden man investerer heri. Det vil dog i langt de fleste tilfælde være nødvendigt, hvis man satser på en produktion af juletræer.

Risikoen for bidskader i sommerhalvåret er som sagt minimale, og der er derfor ingen problemer i at lade lågerne i juletræskulturerne stå åbne om sommeren. Ofte vil råvildtet kun spise de urter, der spirer frem. Især gederams yndes af råvildet. Ulempen er dog, at råerne kan sætte lam i kulturerne, som oftest kan være svære at holde ude af kulturen senere.

Et billigere alternativ til hegning er brug af et vildtafværgningsmiddel, som dog er mindre effektivt end hegning. Gyllebo (blodmel) samt Lentacol (Thiram) er de mest almindelige vildtafværgningsmidler. I kulturer med nordmannsgran vil afværgningsmidler dog sjældent være nok til at afskrække vildtet i tilstrækkelig grad.

Solsorten knækker topskud - brug fuglepinde

I juni måned er de nye skud i juletræskulturen udsatte for topskudsskader som følge af solsortens dårlige vane med altid at sætte sig øverst. Det er mange gange en god investering at sætte fuglepinde, for derved at sikre kvaliteten af træerne.

Der findes flere tilgange til at undgå topskudsskader fra solsorten. En er at sætte enkelte høje pæle spredt i kulturen, dette er et nemt engangstiltag som hvert år har en effekt. Pælene kan erstattes af enkelte høje 'ikke-salgs' træer. Store træer i kulturen optager dog mere plads end pæle og kan være forbundet med en øget risiko for lus og andre skadevoldere.

Nordmannsgran-kultur med fuglepinde
Nordmannsgran kvalitetskultur hvori der er sat fuglepinde

Fuglepinde er det mest effektive

Går man efter det mest effektive værn, så er der ingen vej udenom - der skal sættes fuglepinde. Dette er et plejetiltag som skal gentages hvert år. Effekten af fuglepindene kan dog sagtens retfærdiggøre den årlige investering. Fuglepindene påmonteres topskudet fra året før vha. en klemme, så træet frit kan skyde.

Udstyrsmuligheder

Der findes en del forskelligt udstyr og flere typer fuglepinde. Blandt de forskellige typer fuglepinde er vurderingen, at fuglepinde uden T-top, er de mest effektive. Her kan solsorten nemlig ikke sætte sig, mens den på T-toppen har mulighed for at sætte sig og måske vælte pinden af. Anvendes der udelukkende pinde uden T-top, vil sangfuglene dog nok forsøge sig alligevel.

Prisen på fuglepinde varierer efter type og antal, men vil almindeligvis kunne købes for mellem 1 - 1,5 krone. Alt afhængig af ens temperament som producent kan der sættes pinde fra træerne er 1,25 meter høje.  

Derudover findes udstyr som anvendes i forbindelse med påsætningen af fuglepinde, bla. en topklemmetang som bruges ved høje træer, så man undgå at kravle eller bukke træerne, og som kan hjælpe på hastigheden hvormed pindene kan sættes op. Umiddelbart skal man regne med, at kunne sætte omkring 200-300 pinde i timen.