Plej din hede!

Den lysåbne hede med lyng og dværgbuske giver landskabet variation og diversitet, og så er hedelyngen ikke mindst en vigtig fødekilde for hjortevildtet.

Kulturlandskab eller natur? Uanset perspektivet, så bidrager heden på flere måder til landskabets værdi - til glæde for dyr og mennesker. Foto: Rasmus Fejer Nielsen
Kulturlandskab eller natur? Uanset perspektivet, så bidrager heden på flere måder til landskabets værdi - til glæde for dyr og mennesker. Foto: Rasmus Fejer Nielsen

Den danske hede er et kulturlandskab som kræver pleje og pasning

De danske hedearealer opstod allerede i bondestenalderen, dengang da svedjebrug, husdyr og brændehugst udpinte i forvejen magre jorde og frembragte en kulturskabt naturtype. Fra ca. 1800 vendte udviklingen og hedens udbredelse er svundet ind lige siden. Bortset fra klitheden, er heden altså et resultat af menneskelig aktivitet. Det betyder også, at dette landskab kræver løbende pleje for ikke at springe i skov. 

Hedens nøglearter

Vegetationen består mest af en række forskellige arter af dværgbuske med ret bred tilpasningsevne. Blandt de arter der kendetegner heden er:

  • Hedelyng
  • Revling
  • Tyttebær
  • Blåbær
  • Hede-melbærris

Derudover er gyvel, ene, krybende pil m.fl. også med til at karakterisere heden. Arter som f.eks. bølget bunke og blåtop er invasive og uønskede, fordi de overtager hedelyngens plads.

Hvad siger loven om hedepleje?

Alle heder på over 2.500 m2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Det betyder, at arealernes tilstand ikke må ændres. Heder og andre lysåbne naturarealer kan desuden være pålagt rydningspligt (omfattet i ”Bekendtgørelsen om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur” fra 2009).

Rydningspligten indebærer, at ejer eller bruger, er forpligtet til at holde arealerne fri for ny opvækst af træer og buske. På arealerne må der således ikke være opvækst af træer og buske ældre end 5 år, regnet fra 2004. Undtaget fra rydningspligten er arealer, der er meget våde, stejle eller på anden vis vanskelige at rydde med maskiner.

Hvis arealerne er beliggende i et Natura 2000 område gælder yderligere regler, og der er desuden anmeldepligt ved rydning og pleje.

Dispensation til rydning

Mindre plejeforanstaltninger, der entydigt tjener til at opretholde hedens tilstand, kan ske uden dispensation. F.eks. fjernelse af selvsået opvækst af træer, buske og invasive arter i begrænset omfang. Indgreb, der rækker ud over almindelig pleje af områdets hidtidige tilstand, kræver dispensation hos kommunen, selvom indgrebet søger at forbedre hedens tilstand. Det kan f.eks. dreje sig om tørveskrælning og jordbearbejdning.

Pleje af heden med lynghøster monteret med madevalse og transportør med opsamling. Til venstre i fotoet anes arealet før indgreb og til højre - resultatet efter slåning. Foto: Rasmus Fejer Nielsen
Pleje af heden med lynghøster monteret med madevalse og transportør med opsamling. Til venstre i fotoet anes arealet før indgreb og til højre - resultatet efter slåning. Foto: Rasmus Fejer Nielsen

Hedelyngens fire faser

I en periode på 25-30 år gennemlever hedelyng fire faser:

  1. En pionerfase (-5 år), hvor planten vokser til en lille lav busk med sparsom blomstring
  2. En opbygningsfase (5-15 år) hvor planten er grøn, tæt og blomstrer kraftigt
  3. En moden fase (15-20 år) hvor planten begynder at blive åben og have visne partier
  4. Endelig en senil fase (25 år +) hvor planten begynder at dø og falde fra hinanden

Hedelyng kan forynge sig selv både vegetativt og ved frøformering. Lyngens evne til vegetativ foryngelse er størst indtil ca. 15 års-alderen. Et konstant dække af hedelyng kræver derfor enten, at der sker en nyetablering af lyngplanter, eller at de eksisterende lyngplanter holdes i et stadie, hvor de fortsat laver nye skud.

Hedens trusler

Hedearealer kræver løbende pleje. For det første vil en uundgåelig tilførsel af næringsstoffer over tid, medføre et skifte i vegetationen væk fra hedelyng som den dominerende art og over til andre arter. Birk, røn og bjergfyr samt visse urter som f.eks. blåtop, samt nogle græsser er særligt slemme til at invadere på denne baggrund. For det andet er lyngplanter der vokser ind i deres modne og senile faser også mere sårbare overfor `lyngens bladbille´. En lille bille der er kendt for at medføre omfattende lyngdød. En hedepleje der holder hedelyngen i et ungt stadie og sikrer fjernelse af næringsstoffer er med til at:

  • Bevare hedelyng som den dominerende art
  • Øge modstandskraften overfor lyngens bladbille
  • Øge tilgangen af vinterfoder til hjortevildtet


Hvornår skal du sætte ind?

Når lyngen er ved at blive bar i bunden, og planterne er ca. 40 cm, er det tid til at få lyngen forynget. Allerede året efter vil man kunne se, at lyngen igen er på vej, og efter to vækstsæsoner er der et pænt tæt lyngtæppe.

Den ideelle hedepleje - Et hedeareal efter tørveskrælning med lynghøster. Førnelaget med alle næringsstoffer er væk. Tilbage i jorden ligger hedelyngens frø klar til at spire og generobre arealet. Foto: Rasmus Fejer Nielsen
Den ideelle hedepleje - Et hedeareal efter tørveskrælning med lynghøster. Førnelaget med alle næringsstoffer er væk. Tilbage i jorden ligger hedelyngens frø klar til at spire og generobre arealet. Foto: Rasmus Fejer Nielsen

 

Hvordan plejer du heden?

De forskellige plejemetoder består af: Afbrænding, afgræsning, slåning med slagleklipper og opsamling, grenknusning, rydning af buske og træer, samt tørveskrælning.

Afbrænding af heden

Afbrænding er en biologisk set voldsom og samtidig risikabel og derfor besværlig metode. Efter afbrænding varer det et par år, før hedenaturen atter har indfundet sig. Afbrænding fungerer bedst på yngre heder, og kan foretages i perioden fra 1. september – 30. marts.

Afgræsning af heden

Afgræsning, er en skånsom metode, som imidlertid ikke fjerner hverken trævækst eller næringsstoffer. Vegetationen vil gradvist udvikle sig til en mere næringsrig græs- og urteflora.

Slåning med slagleklipper

Slåning med slagleklipper og opsamler gør det muligt at fjerne lyngen og undgå et tykt humuslag (førn), som hæmmer spiring af ny lyng. Større træer og buske bør nedskæres inden. Slåning, presning og fjernelse af hedelyng er en løsning, der i sin virkning svarer til gamle tiders udnyttelse, idet den fastholder heden i sin udpiningstilstand. Det giver hedelyngen gode betingelser og bevarer – også på længere sigt – lyngheden.

Det bedste tidspunkt for slåning er februar-marts, når jorden ikke er for våd. Slåning om efteråret kan efterfølgende medføre frostskader i vegetationen. Afslåning i lav højde giver en tættere men også langsommere genvækst.

Slåning med grenknuser

Slåning med grenknuser, er ofte den enkleste måde at fjerne småtræer med diameter op til 10 cm på, men giver ikke efterfølgende mulighed for at fjerne plantematerialet fra arealet.

Tørveskrælning med lynghøster

Tørveskrælning, med lynghøster er den mest effektive metode til at fjerne planter og det øverste jordlag. Da metoden fjerner store mængder næringsstof, og da lyngfrø samtidig er meget små og findes i en større dybde end frø af f.eks. blåtop, skabes gode betingelser for den efterfølgende lyngspiring.

Tørveskrælning regnes derfor for den mest effektive metode i hedeplejen.