Pleje af gravhøje

Spredt ud over det danske landskab ligger kæmpehøjene som nogle af de mest markante fortidsminder vi har. Koncentrationen er sine steder meget høj og vidner om tidligere tiders bosætningsmønstre.

Gravhøje som biotoper

I Danmark er vi beriget med ca. 30.000 fredede og jordfaste fortidsminder som i en travl hverdag minder os om vores kulturarv. Et fortidsminde behøver ikke være mere end 100 år gammelt, men hovedparten af vores fortidsminder stammer fra oldtiden.

Udover at være reminiscenser fra en fjern tid udgør en større del af vore gravhøje øer - refugier i det dyrkede land for et ellers trængt dyre- og planteliv. Gravhøjene har ofte udviklet sig til næringsfattige biotoper med en sjælden urteflora.

Trusler

  • Når gravhøjene ikke plejes gror de til med træer og buske, hvis rødder på flere måder kan skade dem.
  • Rødderne kan ødelægge konstruktionen samt fremme formuldningen af knogler og andre spor af organisk materiale.
  • Rodnettet fra væltede træer kan skabe dybe huller i fortidsmindet, og således fremme erosion.
  • Ræv og grævling ødelægger gravhøjene med deres gangsystemer. Tæt bevoksning virker tiltrækkende.
  • Kraftig afgræsning af større dyr som heste og kreaturer kan medføre beskadigelse af fortidsmindet samt øge risikoen erosion.
  • Fortidsminder med et stort antal besøgende er udsat for slidskader, som i sig selv er eroderende.
  • Tilgroning slører gravhøjens konturer.

Formål med plejen

Pleje af gravhøje af vigtig, da der ofte er udviklet en sjælden urteflora og næringsfattige biotoper

Fortidsminder kan beskyttes ved at skabe og bevare en slidstærk og lavt voksende vegetation, der samtidig får det til at fremtræde mere synligt i landskabet. Netop synligheden er med til også at bevidstgøre om og understøtte borgernes interesse for den danske kulturarv. Velplejede kæmpehøje er med til også at øge respekten for og ønsket om at værne om vores fælles historie.

Langhøjen på billedet ovenfor ligger midt i en hestefold og dyrene ikke bare græsser den men søger også læ og skyggeunder bevoksningen, hvilket slider og på sigt risikerer at ødelægge fortidsmindet.

Pleje af gravhøje

Plejen af gravhøje kan inddeles i en førstegangspleje og en efterpleje.

Gravhøjenes trusler er blandt andet kraftig afgræsning af f.eks. heste og kreaturer

Førstegangsplejen består oftest i at nedskære træer og buske. Materialet fjernes og afbrændes eller nedknuses i god afstand fra fortidsmindet. Er gravhøjen tæt bevokset med træer og buske vil jorden under disse typisk være bar dvs. fri for græs og urtevegetation. For at undgå erosion, bør der efter fjernelsen af træer og buske sås en græsfrøblanding. De optimale blandinger indeholder rødsvingel, fåresvingel og bølget bunke. Kan de ikke fremskaffes kan en almindelig græsfrøblanding fra frøfirmaerne anvendes. Den naturlige flora vil herefter relativt hurtigt indfinde sig på arealet.

Efterpleje

Efterpleje foretages en til to gange årligt og består i en slåning af græs og urtevegetationen med buskrydder. Hvis gravhøjen ligger på arealer hvor lodsejeren har frøgræs eller hvis fortidsmindet har mange besøgende efterplejes to gange årligt med den første slåning i juni måned.

Vær opmærksom på, at der til nogle fortidsminder er adgang over agerjorden. En sådan adgangsvej vil ofte være markeret med en grå pæl. Adgangsvejen kratryddes samtidig med fortidsmindet, her efterlades det afslåede materiale. Andre fortidsminder plejes efter høst i perioden august–oktober. Fortidsminderne er ofte gode levesteder for hvepse, hvilket kan medføre, at det ikke er muligt at udføre plejen før i den sidste halvdel af september måned.

Typisk rundhøj før pleje
Eksempel på en rundhøj der ikke er blevet plejet
Rundhøjen efter pleje i september
Efterpleje af gravhøje foretages en til to gange årligt

Afslået materiale efterlades til tørring på gravhøjen, afrives og køres væk eller afbrændes udenfor fortidsmindets to meterzone. Vær opmærksom på at man i nogle kommuner ikke kan opnå tilladelse til afbrænding. Formålet med tørring af det afslåede materiale på højen er at få frø - særligt fra enårrige urter - til at falde og sikre en varieret vegetation også næste år. Tørt materiale fylder også mindre når det skal fjernes og brænder bedre.

Afslået materiale må ikke efterlades på gravhøjen eller indenfor to meter fra dets fod for at undgå ophobning af kvælstof og dermed en negativ påvirkning af den næringsfattige vegetation, der ofte præger vores fortidsminder.

Redskaber

Kratrydder med trekantet klinge er at fortrække. Til at rive materialet sammen kan anbefales en hørive med lodrette tænder samt en greb til at fjerne bunkerne. Husk handsker da der kan være både brændenælder og brombær i den afslåede vegetation.

Tidsforbruget til efterpleje varierer naturligvis med størrelsen på fortidsmindet. En gennemsnits gravhøj tager 4–5 timer at pleje ved buskrydning og afrivning.