Har du poppel som energiskov?

Der er godt nyt til de landbrugere, der siden 2011, har etableret poppel som energiafgrøde og hertil modtager grundbetaling. Tilskudsordningen har netop åbent op for at omdriftstiden kan øges fra 10 til 20 år. Da den årlige tilvækst topper i 11-13 års alderen kan træerne nå at opspare mere vedmasse og måske i den sidste ende afsættes som emballagetræ.

29.01.2020

Klik på billedet for større visning.

I billederne overfor ses afdrift af hhv. 20 og 10 årig poppel. Skæringsdatoen på den pågældende bevoksning (øverst) var 31.12.19, og der blev nedskåret i august 2019 for at udnytte muligheden for syrefældning.

Ændringen fremgår af Åbner eksternt link i et nyt vindue"Vejledningen om grundbetaling 2020", hvor det i indledningen fremhæves at: "Vi ændrer omdriftstiden for lavskov bestående af poppelarter i renkultur fra 10 til 20 år. Ændringen for poppellavskov omfatter arealer, som er etableret eller senest stævnet i 2011 eller senere. Ændringen forventes at bidrage positivt til biodiversiteten". 

Eksempel - beplantninger med poppelarter:

Et areal, der er tilplantet med poppelarter i 2011, skal stævnes inden 31. december 2030. Tilplantningsåret tæller med i beregningen af de 20 år. Plantetalskravet er 1000 stk/ha, med mulighed for at indplante op til 400 træer og buske af andre arter end poppel.

Du kan indsende (fællesskemaet) ansøgning om grundbetaling fra den 3. februar 2020. Har du spørgsmål til ordningen, så kontakt din landbrugsrådgiver. 

Set med de skovbrugsfaglige briller får træerne nu mulighed for at nå en dimension, der gør høst meget mere rentabel. Du kan iøvrigt læse mere om dyrkning af poppel i 20 årig omdrift i Faktabladet: Åbner eksternt link i et nyt vinduePoppel - helt ude i skoven.pdf.

VidenCenter Landskab 29.1.2020

kbh@remove-this.skovdyrkerne.dk