Terrænpleje for fasanen

Denne artikel giver et overblik over de faktorer, der påvirker fasanens trivsel, og over fasanens krav til levested. En viden som kan bruges til at pleje og forbedre et områdes bæreevne for fasaner.

Udbredelse og udvikling over de seneste år

Fasanen er indført fra Asien og har ynglet vildt i Danmark siden 1840.

Der har de seneste årtier været en stigning i jagtudbyttet, hvilket formentlig hænger sammen med en stigende udsætningsmængde. Det forventes dog, at bestanden af ynglende fasaner i naturen kan stige, hvis der arbejdes mere systematisk og målrettet med terrænplejen.

Fødevalg

Kyllingerne lever de første uger af insekter og smådyr som snegle, edderkopper, bænkebidere osv. De voksne fugle æder også frø, grønne plantedele og underjordiske dele af vilde og dyrkede arter. Fasaner tager også gerne udlagt korn.

Fasanens kerneområde

Fasanhøne
Terrænpleje for fasaner øger levemulighederne for dem på din ejendom

Fasanen er polygam, dvs. at hanen har flere høner. De træffes ofte i mindre flokke. Æglægningen begynder midt i april, og de første kyllinger klækkes sidst i maj måned.

I kyllingernes første 3 uger er de meget afhængige af at kunne få en proteinrig føde af insekter. Herudover har de behov for at kunne få tørret deres fjerdragt i kolde og fugtige perioder. Der skal være mulighed for at kunne søge dækning for rovfugle, men også tørre områder med bar jord til støvbadning er vigtige.

Mindre tiltag der kan forbedre et områdes bæreevne

Ved at udlægge sprøjtefrie zoner kan man tilgodese en naturlig og varieret vegetation. Undersøgelser har vist, at der i dag kun er 25% tilbage af de insektarter, man havde før man begyndte at anvende pesticider i landbruget.

Fasanen får bedre levemuligheder på udyrkede marker og græsmarker, hvis der er spor der holdes åbne både som et sted, hvor kyllingerne kan få tørret deres fjerdragt og som et fødetilbud. Det græs, der spirer frem, har et lettere omsætteligt indhold af næringsstoffer end det græs, som ældes. 

Værn om små marker med gamle markskel, der kan bruges som insektvolde. Disse volde kan hjælpe en række insekter, der kræver ukrudt i form af tuegræsser som hundegræs og fløjlsgræs for at kunne overvintre optimalt. Ved at holde en barjordstribe med ren jord mellem afgrøde og læhegn, kan man forhindre vanskelige, flerårige ukrudtsarter i at indvandre fra hegnene.

Samtidig giver det hønsefuglene gode mulig-heder for at støvbade. Barjordstriben bør holdes med fræsning eller harvning.

Undgå, at vandingskanoner kommer for tæt på læhegnet. Hvis kyllingerne ikke har mulighed for at tørre fjerdragten, kan den ikke isolere mod kulde. Kyllingerne dør af kulde, hvis de konstant er våde.

Udlægning af foder f.eks. byg og havre, samt evt. opsætning af foderskjul er med til at fastholde en vinterbestand.

Herudover kan man bekæmpe rovvildt som krage, ræv, mink og vilde katte.

Større og langsigtede forbedringer af et områdes bæreevne

Hvis der ikke findes volde eller gamle markskel på et landbrugsareal, kan man anlægge insektvolde (beetle-banks).

Voldens forekomst af rovinsekter, vil desuden bevirke, at skadevoldende insekter i afgrøden ædes, hvilket kan betyde en reduktion i anvendelsen af insekticider.

Erfaringer fra England viser at en insektvold kan friholde op til 20 ha mark for skadevoldende insekter.

Insektvolden kan etableres ved at pløje to furer sammen, evt. af flere gange for at få den rigtige dimension. Læs mere i artiklen Insektvolde og randarealer.

Ved at lave anlæg af vildtagre, kan man forbedre fødemængden. Vildtafgrøder giver fødemuligheder sidst på vinteren og i det tidlige forår. Men kan også give fødetilskud i sommerperioden til hønsefuglenes kyllinger. Læs mere om vildtagre i artiklen Etablering af vildtagre.

Vildtremiser på agerjord kan give vildtet dækning, når det færdes i det åbne landskab for at søge føde. F.eks. på skråninger, ved gamle mergelgrave og små markhjørner. Se også artiklerne Levende hegn og vildtremiser og Anlæg og pleje af levende hegn.

Man kan tilgodese mange vildtarter ved at anlægge en sø eller vandhul. Det er med til at skabe gode forhold med de fugtige randzoner der giver et gunstigt miljø for den vilde flora og fauna. Se også artiklen Anlæg af søer og vandhuller.

Hvis du vil vide mere

Links:

www.netnatur.dk

Bøger:

- Den ny jæger, 2002, Miljøministeriet og Danmarks Jægerforbund.

- Politikens Jagtbog, 1998, Jørgen Fog. 2002,

Artikler:

- Bedre brak, TAK!, Jæger 2002, Niels Søndergård og Thomas H. Christensen.

- Farming for game, Shooting times and country magazine 1998, Nigel Boatman.

- Det gode jagtterræn, Landsbladet 1995, Lars Skov Gleerup.

- Småbiotoper – en fælles interesse, Landsbladet 1999, De danske landboforeninger og Danmarks Jægerforbund.  

Juni 2016

Videncenter Landskab