Terrænpleje for haren

Artiklen giver et overblik over de faktorer, der påvirker harens trivsel, og over harens krav til levested. En viden, som kan bruges til at pleje og forbedre et områdes bæreevne for harer.

Udbredelse og udvikling over de seneste år

Haren er udbredt i hele landet, men bestanden er i visse områder for nedadgående. Dette skyldes en kombination af forskellige faktorer så som et mere effektivt landbrug med store monotone marker, efterstræbelse af rovdyr og ændring af klima.

Levevis

Haren er især tilknyttet det åbne land med dyrkede marker. Men man møder den dog også på heden og i klitten. Haren er især aktiv efter mørkets frembrud og søger sin føde i de sene aftentimer eller tidligt om morgenen. Haren færdes normalt alene, men flere harer kan dog ses sammen på områder, som har attraktiv føde.

Haren gemmer sig i det høje græs
Haren lever i det åbne land og ses ofte på dyrkede marker

Haren er jaget af rovdyr og den har derfor et stort synsfelt samtidig med, at den kan dreje ørene uafhængigt af hinanden.

Fødevalg

Haren spiser primært græsser og urter og føden afbides med de skarpe fortænder, der vokser hele harens levetid. Den "maler" føden med kindtænderne. 

Haren er pseudodrøvtygger og fordøjelsen sker via en forgæringsproces i blindtarmen. Blindtarmen er placeret efter tyktarmen og haren kan derfor kun udnytte næringen ved at æde sine ekskrementer. Dette sker i dagtimerne. Har den ikke mulighed for dette, dør den inden 8 dage. 

Harens kerneområder

Haren trives særdeles godt i et mosaiklandskab, hvor skov eller krat veksler med åbne arealer og små vandhuller.  

Haren har typisk et område svarende til 15-40 ha og har her brug for et varieret fødeudbud. Dette kræver normalt mindst 4-6 forskellige landbrugsafgrøder inden for aktivitetsområdet. Derfor er kerneområdet ofte kendetegnet ved mange, gerne små og smalle agre.

Haren har i sit kerneområde brug for føde også om vinteren. Derfor skal der i et kerneområde være vintergrønne marker. 

Tiltag der kan forbedre et område for haren

Fødemulighederne kan forbedres ved at slå spor på udyrkede marker og andre græsarealer, samt at holde allerede eksisterende spor og stier kortklippede. På den måde er der gennem hele vækstsæsonen friske og næringsrige spirer. 

Haren finder sin føde på de åbne marker
I vildtremisser kan haren søge ly fra det åbne landskab for den finder sin føde

Man kan fremme udviklingen af et mosaikland-skab ved at lave grønne ledelinier i landskabet og ved at udvikle randzonerne mellem mark og skov.  

Områder, der mangler ledelinier, kan forbedres ved plantning af flerrækkede løvtræslæhegn. 

Vildtremiser på agerjord kan også give haren dækning, når det færdes i det åbne landskab for at søge føde. En remise kan placeres på et marginalt område. Læs mere i artiklen Levende hegn og vildtremiser.

De udyrkede arealer kan udvides eller omplaceres, så det gør mest muligt gavn i terrænplejen. Det vil sige som lange, smalle striber i stedet for store firkantede marker og i videst muligt omfang placeret langs skov, vandløb, søer og levende hegn.

Ved at anlægge vildtagre, kan man forbedre fødemængden. Vildtafgrøder giver især et nødvendigt fødetilskud sidst på vinteren og i det tidlige forår. Haren sætter stor pris på vildt-afgrøder som hvidkløver, lupin og fodermarvkål. Disse arter er relativt nemme at etablere selv på ret næringsfattige jorder. Se desuden artiklen Etablering af vildtagre.  

Andre tiltag

Landbrugsdriften på ejendommen, bør planlægges, så man tager størst mulig hensyn til vildtet – herunder haren.  

Dette kan fx ske ved vildtvenlig høst, hvor harene "flyttes", før der køres med fx grønthøster eller mejetærsker (harerne drives simpelthen væk).  

Undgå desuden så vidt muligt sprøjtning af ukrudt på stubmarkerne i det tidlige efterår. 

Hvis du vil vide mere

Links:

www.netnatur.dk

Bøger:

- Den ny jæger, 2002, Miljøministeriet og Danmarks Jægerforbund

- Politikens Jagtbog, 1998, Jørgen Fog.

Juni 2016

Videncenter Landskab