Vildtvenlig skovdrift

I skoven er der en række vildtvenlige hensyn at tage, hvad enten det er en produktionsskov eller en mere naturpræget skov. Det er ikke kun til gavn og glæde for skovens dyreliv, men også for skovens gæster.

Skovens lysninger

I de fleste skove findes der græsklædte lysninger. Det er ofte flerårige græsser, der er tørre og ikke særlig attraktive for vildtet. Næringsindholdet i græsset er lavt, og harer samt råvildt prioriterer måske skuddene fra de nyplantede træer lige i nærheden højere.

Råbuk færdes i skov-lysning
Råbuk færdes i skov-lysning

En slåning af græsset i juli måned vil ændre dyrenes prioritering. Det nye fremspirende græs, der er kraftigt og næringsrigt, er en delikatesse for vildtet.

En gentagelse af slåningen kan med fordel udføres i august - september. Det samme kan gøres med rabatterne langs skovens veje.

Frodige skovbryn

Vildtet har sin naturlige færden i skovbryn og i overgangszoner mellem lysninger og bevoks-ninger. Disse steder bør man prioritere, hvis man har tanker om at arbejde med vildtpleje i skoven.

Har lyset adgang til skovbunden, skabes der en frodig og spændende undervækst af urter og buske. For at det kan lade sig gøre, skal man tilgodese lystræer - træer der kræver lys, og som lader lys slippe igennem til skovbunden. Det kan f.eks. være eg, lind, birk, skovfyr og ask.

Man kan evt. lade enkelte graner stå tilbage i holme. Står de på stor afstand, bliver de som regel grønne til jorden og er dermed et godt skjulested - især i vintermånederne.

Døde træer og toppe fra skovning kan man med fordel lade ligge tilbage på skovbunden til glæde for fugle, svampe og insekter.

Halvfældning

»Halvfældning« af træer udføres ved at skære stammen delvis over i ca. en halv meters højde. Herefter væltes træet mens det stadig har rodkontakt, så det fortsat kan sætte nye skud. Det giver god bunddække og føde til hjortevildt. Træer som mirabel, eg, pil, ask og lind er velegnet til dette.

Tykninger med vinterdækning

Tykninger skabes ved at topkappe unge rødgraner, bjergfyr eller sitkagran i et lille område - ca. 100 m2.

Træerne kappes i en højde af 1,5 meter. De må maksimalt være 3 meter høje, når de kappes, og de skal kappes hvert 3 år. Herved skabes de stedsegrønne holme, der er gavnlige om vinteren.

Vildtagre i skoven

I lysninger, på brandlinier og i ubenyttede spor kan der med fordel etableres vildtagre, som et fødetilskud til vildtet i vanskelige tider. Samtidig mindskes bidskader på de nyplantede træer i skoven.

Der kan læses meget mere om vildtagre i artiklerne: Etablering af vildtagre og Gode frøblandinger til vildtagre.

Vildtpassager

Etableres der indhegnede plantninger i skoven,er det vigtigt at sørge for passager til vildtet, så den naturlige vandring forstyrres mindst muligt.

Vildtlommer

Sørg for at have områder, hvor der aldrig foregår aktiviteter så som jagt, O-løb og lign.

Vildtvenlig skovrejsning

Skal der etableres ny skov, er der en god mulighed for at tage vildtvenlige hensyn. Etabler vådområder, lysninger, frodige bevoksninger m.m. Det er lettere og sjovere at have med at gøre, hvis det er med i forberedelserne. Få evt. vildtplaner med i en driftsplan for skoven.

Juni 2016

Videncenter Skovdyrkning.