Rettidig start på fordring af vildtet er vigtigt

Vinteren og det tidlige forår er den periode, hvor fødeknapheden er størst – i den periode er det vigtigt at give vildtet en hjælpende hånd. Fodring af vildt skal opstartes i god tid, så vildtet får kendskab til foderpladserne - endnu vigtigere er det dog, at vildtet langsomt introduceres til føden, idet du ellers risikerer at gøre dem en bjørnetjeneste. Valg af foder afhænger naturligvis af, hvilke vildtarter der ønskes tilgodeset.

Fodersted

Foderstedet placeres, hvor vildtet føler sig trygt – det være sig tæt op ad krat, grantykning eller lignende. Det anbefales at flytte foderpladsen engang imellem for at reducere risikoen for sygdomssmitte. Er det muligt at holde foderet tørt (korn, raps, majs, kraftfoder) bør man gøre dette. Så bliver du nemlig uafhængig af at skulle fodre med korte intervaller. Vælg foderpladsen ud fra at pladsen er tilgængelig året rundt i al slags vejr. Det er vigtigt fordi foderpladsen ikke må løbe tør for foder i sæsonen.

Hønsefugle

Fasaner

Når det gælder fasaner foretrækker de hvede og majs, men de kan også æde triticale, byg og havre. Foderdepotet kan med fordel være en plasttønde monteret med ben og foderspiral. Tønden placeres på en flise så man både mindsker spild og forbedrer hygiejnen. Højden på tøndens bund bør være ca. 20 cm til agerhøns. Til fasaner kan bunden være op til 30 cm.

Agerhøns

Agerhøns kan ligesom fasanen æde de forskellige kornsorter, men i renbestand bør det være triticale eller hvede. Raps ynder de særligt grundet dets olieholdighed. Ved fodring af agerhøns bør der tages hensyn til, at de er territoriehævdende, hvorfor der bør placeres flere foderstationer langs gærder mv. Forsøg med placering af en fodertønde pr. 100 meter i gærder og lign. har vist stor effekt på ynglebestanden af agerhøns. Foderrør fremstillet af fx 150 mm sort pvc-rør monteret med et låg og en foderspiral i bunden kan anbefales. De er billige at fremstille, diskrete og kan monteres på hegnspæle eller træer i hegnet.

Foderrør monteret på vildthegn – diskret og nemt at tilse.
Foderrør monteret på vildthegn – diskret og nemt at tilse.

Harer

Det er vanskeligt at fodre harer, og derfor bør man i stedet benytte sig af målrettede terrænplejetiltag. Stor effekt kan opnås ved kortslåede spor på udyrkede arealer samt deciderede fodermarker af fx rajgræs, kløver og lucerne. Modsat øvrige vildtarter bør du være opmærksom på at haren ofte mangler føde om sommeren, når kornafgrøderne modner, idet de ikke kan udnytte planterne, når de bliver for vedagtige.  

Hjortevildt

Drøvtyggeres mavefunktion er kompliceret og følsom. Man skal derfor være meget forsigtig, når man hhv. introducerer og skifter fra et foder til et andet. Et hurtigt foderskift kan medføre forstyrrelse i vommens gæringsproces, hvilket i værste fald kan resultere i dødsfald blandt dyrene. Jo mere letfordøjelig føden er, jo større er risikoen.

Korn

Fodres der med korn bør dette være hel korn – aldrig valset. Ud fra et fordøjelsesmæssigt synspunkt bør man fodre med havre eller byg grundet en kraftig frøskal. En kraftig frøskal sikrer en passende nedbrydningshastighed, hvormed mavens ph-værdi forbliver på et passende niveau.

Roer/kartofler

Hjortevildtet holder meget af roer og kartofler. Foderet er meget letfordøjeligt, og man bør derfor starte tidligt på sæsonen. Suppler gerne med hø og sørg for at der er foder hele tiden. Du bør være særdeles påpasselig med ovenstående, idet der findes flere eksempler med dødelig udgang.

Er meget velegnet til vinterfoder for de tre store hjortearter, hvorimod råvildtet kræver mere energirigt foder end de øvrige hjortearter (feinschmecker), og derfor kun kan indtage ubetydelige mængder hø. Grundet strukturen er hø ikke så farlig at introducere lidt senere på fodersæsonen.

Ammoniakbehandlet hø og frøgræs må du aldrig anvende, idet der dannes giftstoffer som sætter sig på nervesystemet hvilket er irreversibelt.

Wrappet græs/ensilage

Wrappet græs/ensilage er et velegnet foder. Foderet er delvist nedbrudt og derfor relativt letfordøjeligt. Foderværdien kan variere betydeligt, og afhænger blandt andet af plantearter, årstid og hvor godt foderet er opbevaret.

Kraftfoder og majs til hjortevildtet

Kraftfoder og majs er godt foder til hjortevildtet, men ligesom med de øvrige letfordøjelige fodertyper bør du være varsom med at introducere dette. Ofte fravælges kraftfoder og majs til hjortevildt grundet prisen i forhold til billigere alternativer. Anvendes kraftfoder og majs, kan det anbefales at blande det op med fx havre dels for at drøje det, dels for at opnå en bedre struktur.    

Blandinger

Blandinger er generelt en god ide, idet vildtet tilbydes en mere varieret føde, der tilgodeser deres behov. Ligeledes kan der ofte skabes en mere strukturrigtig føde ved at blande letfordøjeligt med mere langsomt nedbrydeligt føde. Hvilke fodermidler, der kan anvendes til fodring af hjortevildt, afhænger helt af den indsats, man er villig til at yde. Fodres der kontinuerligt gennem hele vinteren kan mere koncentrerede og letfordøjelige fodermidler anvendes.

Hvornår skal fodringen stoppe?

Hvis fodringen stoppes bør det tidligst være i det sene forår, idet vildtet nu er afhængig af det supplement som foderpladsen tilbyder. En god indikator for at fodring kan stoppes er, at vildtet æder betydeligt mindre end i det tidlige forår.