Sanering af vildtremisen er nødvendig - og en god investering!

Perioden frem til foråret kan bl.a. bruges til at sanere og forbedre terrænets remiser. Skal remiserne fremstå attraktive for vildtet, er det vigtigt at de plejes ved beskæring, udtynding og supplerende plantning. En velplejet remise gavner, udover vildtet og jagten, også ejendommens herlighedsværdi.  

Vildtets krav til remisen

Vildtarterne der primært anvender remiserne er råvildt og fasaner. Det er derfor disse to arter som de følgende plejeforslag er målrettet. Råvildt og fasaner søger ophold i remiser, hvor de kan finde læ. Herudover skal der være åbne arealer med græs og urter som er soleksponerede. Fasanerne soler og varmer sig og råvildtet esser på de åbne solbeskinnede områder. Holdes nogle af disse urte-/græsarealer kortslåede har fasanen og dennes kyllinger også mulighed for at tørre sig efter vådt vejr. Vildtet vil i tilknytning til de åbne områder gerne have mulighed for at kunne søge ophold i en tykning, hvis de forstyrres af mennesker, jages af ræven eller duehøgen. En tykning er et busk- eller nåletræsområde, der yder så tilpas meget dækning, at vildtet føler sig sikret. Består tykningerne af nåletræ er der dækning hele året rundt og fasanerne kan også anvende dem til nattesæde (fasanen sover i træerne om natten).

Sanering af remisen

Remisen der kun består af gran og hvor du kan se lige igennem, kan ikke reddes med en sanering. Denne type remise har meget lidt værdi for vildtet og bør omlægges. Men der findes flere varierede remiser, hvor kantplantningen er forvokset og den øvrige del er uigennemtrængelig og åben i bunden. Her kan der gøres en del for igen at gøre dem attraktive for vildtet. Der opnås ofte et bedre resultat ved at pleje det eksisterende i stedet for at etablere en ny remise. I den eksisterende remise er der nemlig allerede skabt et økosystem og en biotop, hvor der liv i form af, insekter, fugle mv.

I følgende beskrives i prioriteret rækkefølge de vigtigste plejetiltag i remisen:   

1. Foryngelse af fodposen: Fodposen består af buske og er den yderste kant der skal sikre bundlæ i remisen. Er kanten forvokset og åben i bunden skaber den ikke den optimale læ inde i remisen. En nedskæring vil medvirke til, at den skyder igen og hermed sikrer det meget vigtige bundlæ. Inden nedskæringen foretages skal man være sikker på at fodposen består af arter som skyder villigt igen.  Mangler fodposen helt, bør den etableres. Vælg da kun buskarter som egner sig til formålet og lokaliteten. Velegnede buske til at skabe bundlæ placeret i den yderste række er buske der forbliver tætte helt til jorden og gerne et par meter op. Eksempler på dette er fjeldribs og klitrose.


2. Tynd ud i remisens kerne: Fremstår remisen mørk ensartet og uigennemtrængelig, bør den tyndes så der kan komme lys til remisens bund.  Tyndingen må gerne være kraftigt således, at de tilbagestående træer og buske kan udvikle sig fra, at være svage og undertrykte til at blive kraftige og vitale. Sørg for at fælde hurtigvoksende og dominerende ammetræer. En hvidtjørn der fritstilles får eksempelvis mulighed for at blomstre og producere masser af frugter i stedet for at stå klemt og blive udkonkurreret af de ammetræer den blev plantet sammen med. Er man i tvivl om tydningsintensiteten bør man søge rådgivning.


3. Lysninger og grønne spor: Mange ældre remiser er plantet uden lysninger og spor, hvilket forringer remisens funktion. Derfor bliver de som regel uigennemtrængelige, og i stedet for at nyde remisen når man går igennem den, går man i stedet for kun rundt om den når man skal på jagt. Sørg for at rydde områder så der opstår større og mindre lysninger og lav gerne et sporsystem som vildtet kan anvende men som også kan anvendes i forbindelse med fodring og på gåturen. Placer gerne lysninger mod syd så de soleksponeres maximalt. Er rydningsopgaven for krævende at løse manuelt kan det effektiv klares med en grenknuser, flishugger og rodfræser alt afhængigt at træets størrelse og anvendelsesmulighed. Efter rydning kan der med fordel udsås en græs/urteblanding.


4. Efterplantning: Efter rydning og tynding kan der være områder, hvor der er behov for at underplante med buske for at skabe bunddække. Eller der kan være behov for at indplante langtidsholdbare arter som eksempelvis egetræer som tilfører remisen stabilitet, større variation og artsrigdom. Der kan med efterplantning også skabes stedsegrønne tykninger ved at placere nåletræsholme. Skal de være nyttige for råvildtet,  skal de være 250 kvadratmeter eller større.

Tag skovfogden med på råd inden der tyndes og ryddes. Det kan sagtens være at det nedskårne materiale også kan anvendes og sælges.  

Fodposen trænger her til en nedskæring, så den nederste meter også bliver tæt
Fodposen trænger her til en nedskæring, så den nederste meter også bliver tæt
En tæt fodpose og tykninger er her skabt i tilknytning til en eksisterende remise
En tæt fodpose og tykninger er her skabt i tilknytning til en eksisterende remise
Grenknuseren er effektiv til at skabe lysninger og spor med
Grenknuseren er effektiv til at skabe lysninger og spor med