Etablering af vildtagre

Etableringen af en eller flere vildtagre på et terræn kan kompensere for nogle af de mangler for vildtet – føde og dækning - som det effektive landbrug medfører.

Vore små-vildtarter (især hare, fasan og agerhøne) har trange kår i Danmark. Et stadigt større krav om et effektivt landbrug har resulteret i et øget forbrug af pesticider samt sløjfning af mange levende hegn, diger, små remiser og mergelgrave.

Dermed er mange levesteder for vildtet forsvundet og den naturlige produktion af fødeemner reduceret. Dette har resulteret i, at vort landskab som levested for vildtet generelt er blevet ringere.

Målsætningen er vigtig

Før man beslutter sig for at etablere en vildtager på sit terræn, er det vigtigt, at man gør sig klart, nøjagtigt hvilket mål man har med den pågældende vildtager. Eller sagt lidt anderledes: "Hvilke mangler på terrænet er det, vildtageren skal udbedre?"

Etablering af vildtagre

Overordnet set, kan en vildtager tilbyde vildtet to ting:

• Dækning

• Føde

Den dækningsgivende vildtager

På et terræn, som hovedsageligt består af åbne marker, kan det være en stor hjælp for vildtet at etablere en vildtager, der kan yde såvel læ for vind og vejr samt beskyttelse mod fx flyvende rovvildt.

Som eksempler på dækningsgivende afgrøder kan nævnes: Majs, jordskokker, hamp og fodermarvkål.

Man skal dog huske, at hvis man ønsker at etablere en vildtager, der kan øge terrænets bæreevne, og dermed øge vildtbestanden på terrænet, så kan den dækningsgivende vildtager ikke stå alene. Den skal kombineres med en eller flere vildtagre, der øger fødeudbudet på terrænet.

FIND GODE FRØBLANDINGER PÅ SKOVDYRKERNE WEBSHOP HER

De fødeproducerende vildtagre

Der er tre typer af fødeproducerende vildtagre:

  • Den frø-producerende vildtager
  • Den grønføde-producerende vildtager
  • Den insekt-producerende vildtager

På et terræn, hvor landbruget drives effektivt, er der som regel mangel på alle tre fødeemner. Det er derfor en fordel at så vildtafgrøder i blandinger, som producerer alle tre slags føde.

Placering og størrelse af vildtageren

Vildtageren placeres, hvor vildtet har sin naturlige færden: Langs skovkanter og læhegn, ved vandhuller og i skoven eller i remisen.

En dækningsgivende vildtager kan med fordel etableres langs et levende hegn eller omkring en lille mergelgrav eller remise. Dermed bliver det samlede areal på disse bevoksninger større, og vildtet får dermed bedre dækning.

Den dækningsgivende vildtager kan selvfølgelig også placeres midt på en mark, hvor den for en tid kan fungere som remise.

Der er ikke nogen tommelfingerregel for, hvor stor en vildtager bør være. Man kan sige, at ethvert lille hjørne på ejendommen, der kan laves til vildtager, vil gøre gavn.

Der er dog et princip for vildtagerens udformning, der vil gøre den yderligere »vildtvenlig«: Jo længere vildtagren er, desto større del af terrænet (og dermed vildtet) får glæde af den. Altså hellere en lang og smal vildtager end en kort og bred.

Lokalitetstilpasset etablering

På udyrkede marker efter en spildfrøgivende afgrøde, f.eks. efter en kornmark, kan vildtageren med fordel etableres som spildfrøbrak.

En udyrket mark med et tyndt dække af spildfrø er noget nær det ideelle. Enårige ukrudtsarter spirer frem og giver både føde og insekter samt der er konstant variation i tætheden af plantedækket. Herved opnås der dels åbne områder at tørre/ sole sig i og dels tætte områder, hvor der kan søges skjul. Floraen, som etablerer sig, er naturligt tilpasset marken og tilgodeser vildtet bredt.

Allerede i det andet år mister den udyrkede mark dog sin fødemæssig værdi, idet fremspiringen af etårige ukrudtsarter falder. En udyrket mark udlagt på samme sted flere år i træk, bør derfor lægges om. En mindre andel uden omlægning har dog sin ret, idet den giver gode redemuligheder.

Der er bestemte regler for omlægningstidspunkter og metoder på udyrkede marker, hvis enkeltbetalingen skal opretholdes

En traditionel etablering foregår ved pløjning af arealet efterfulgt af en harvning. Visse steder kan det være godt at anvende en fræser (humusrige eller fugtige steder).

Etablering af vildtagre i skovjord

Succesfuld etablering af vildtagre i skov kræver ofte en jordforbedring. Der bør kalkes på skovjord, da reaktionstallet her er lavere end på landbrugsjord.

Normalt vil en grundgødskning også være nødvendig af hensyn til at vildtagerens vækst. Dette er specielt vigtigt, hvis formålet er at producere grøntføde til hjortevildt og harer.

Skovjorden mangler ofte den omsætning og struktur, der er i en alm. landbrugsjord. Dette kan afhjælpes ved at tilføre husdyrgødning, fx i form af gylle.

Etableringstidspunkt

De fleste frø, der anvendes til vildtagre, spirer bedst ved en jordtemperatur på 8 – 10 grader og derover. Der er derfor ingen grund til at så vildtageren i det tidlige forår.

En jordtemperatur på 8 – 10 grader gør, at frøet hurtigt spirer og dermed får lettere ved at konkurrere med ukrudtet. Man kan roligt vente med at så vildtageren 2 – 4 uger senere end normale markafgrøder. En senere såning gør også, at vildtafgrøden modner senere, og dermed står klar, når vinteren sætter ind.

Arter til vildtageren

Det vil ofte være en fordel at anvende en frøblanding, når vildtageren etableres. Herved kan vildtageren både yde dækning og producere forskellige fødeemner. Du kan læse mere om gode frøblandinger i artiklen Gode frøblandinger til vildtagre.