Gode frøblandinger til vildtagre

Denne artikel giver en oversigt over vildtafgrødernes vækstforhold og hvilke vildtarter der specielt tilgodeses ved den enkelte vildtafgrøde. Artiklen giver også forslag til blandinger.

Blandinger er oftest rigtig gode, fordi flere hensyn så kan tilgodeses i den enkelte vildtager – oftest kan fødeproducerende afgrøder kombineres med dækningsgivere. Dertil kommer en større sikkerhed for at vildtageren slår an, hvis en enkelt art svigter. Nogle blandinger er imidlertid mere velegnede end andre. I det følgende er der forslag til en række blandinger, som fungerer godt sammen og som varetager forskellige formål i vildtplejen.

Dyrkningen af vildtafgrøden bør være så rationel og med så små etableringsomkostninger som muligt. Dette taler for at dyrke flerårige afgrøder. En overordnet forskel mellem etårige og flerårige afgrøder er, at flerårige afgrøder typisk vil være velegnede til grøntfoder samt dækning, mens etårige vildtafgrøder typisk tilgodeser en frøproduktion samt insektlivet.

FIND GODE FRØBLANDINGER PÅ SKOVDYRKERNE WEBSHOP HER

Forslag til blandinger i brak:

Blanding 1: Boghvede – honningurt – oliehør – havre - hvidkløver

Udsædsmængde i brak: 10–4–10–30-1 kg/ha.

Blandingen er etårig og sikrer stor frøproduktion samt et rigt insektliv til gavn for hønsefuglenes kyllinger. Kløveren giver desuden grøntføde til hare, hjortevildt og hønsefugle.

Blanding 2: Stubturnips – hvidkløver – oliehør - stauderug

Udsædsmængde i brak: 1-1-20-30 kg/ha.

Oliehør byder på frøføde til fuglevildtet, mens de øvrige arter giver et godt fødeudbud til hjortevildt og harer. Hønsefuglene har desuden god dækning fra stauderug og stubturnips.

Blanding 3: Havre – lucerne - alm. rajgræs - hvidkløver

Udsædsmængde i brak: 30-1-15-0,5 kg/ha.

Velegnet som foderafgrøde til hjortevildt og til harer. Fourageres der ikke voldsomt på havren af hjortevildtet, vil denne give frøføde til fugle-vildtet. Blandingen er flerårig og bør slås mindst 1 gang hen over sommeren. Er jorden mager udskiftes lucernen med kællingtand (0,6 kg/ha). Bør maks. blive 4–5 år inden omlægning på ny, idet der er lavere indhold af sukkerstof i gamle planter.

Blanding 4: Solsikke – fodermarvkål - quinoa

Udsædsmængde: 5-1-2 kg/ha.

Solsikke og quinoa sikrer stor frøproduktion til gavn for hønsefuglene, mens fodermarvkålen gi-ver dækning og grøntføde til vinteren. Hvis fodermarvkålen overvinter godt, kan den stå en sæson mere. Blandingen er desuden en fryd for øjet.

Blandinger uden for brak

Blanding: Majs - hirse (Tanka Millet)

Udsædsmængde uden for brak: 15-5 kg/ha.

Majsen giver god dækning hele året samt føde. Hvis majsen kombineres med hirse (Tanka Millet) fås et utroligt godt bunddække. Tanka Millet består af to hirsesorter, hvor den ene har en stiv stængel (dækning) og den anden producerer frøføde. Både majs og hirse kræver et meget rent såbed og lavt ukrudtstryk – desuden kræves der megen næring. Skal sås af to gange af hensyn til sådybden (majs 10 cm, hirse 1-2 cm). Fodermarken tilgodeser vildtet bredt, dog med særlig fokus på fuglevildtet.

Ved etablering af vildtagre er det vigtigt, at alle arter får optimale etableringsbetingelser. Består vildtageren af flere afgrøder, skal hver enkelt art sås i den korrekte dybde. Sås storfrøede vildtafgrøder, som skal dybt i jorden, bør disse derfor sås først og derefter sås de småfrøede arter.

Nedenstående tabel kan også hentes som pdf her

Oversigt over velegnede frøblandinger til vildtagre