De grønne sitkalus sidder tæt på sidste års nåle. Foto: Jan Ormstrup Christensen

Brune og gennemsigtige sitkalæhegn i 2019

Sidste sommer så mange sitkalæhegn forfærdelige ud. De gamle nåle var faldet af og eftervirkningerne af tørken i 2018 gav kun små årsskud i 2019. Produktionsapparatet var virkelig reduceret. Resultatet var brune og gennemsigtige læhegn, som på de mest udsatte steder begyndte at gå ud. Årsagen skulle findes i massive angreb af sitkalus, som opformeres voldsomt i milde vintre. Lusene har mulighed for at formere sig helt ned til 4°C, mens frostvejr sætter formeringen i stå. Lusen dør ved temperaturer under ÷10°C. En hunlus føder omkring 16 unger.

Angreb igen i foråret 2020

Selv om vi i foråret 2020 har haft mange frostnætter, som nedsætter lusenes formeringshastighed, erkendes der i disse dage mange sitkalus i mange vestjyske læhegn. Sitkalusen er grøn, 1-2 mm lang og kan erkendes med det blotte øje. Med massive angreb 2 år i træk vil træerne svækkes yderlige og vi må forvente død blandt de hårdest ramte træer. Lusenes antal kulminerer i maj-juni, hvorefter antallet falder brat. Ved normale angreb kommer træerne sig, men tilvæksten vil være nedsat i mange år efter.

Bekæmpelse for sent i år og kun muligt i skovbruget

I år er tidspunktet for kemisk bekæmpelse forpasset. Den største skade er sket, da sitkalusen er en tidlig lus. En eventuel bekæmpelse skal ske senest i slutningen af april. Ingen bekæmpelsesmidler er godkendt til sprøjtning af sitkalus i det åbne land. F.eks er Axiendo 2,5 WG kun godkendt til bekæmpelse af bladlus i skovbruget.

Ikke et nyt fænomen

Gennem tiderne har der været flere store angreb af sitkalus. F.eksi 1989 og igen i 2007-2008. Helt tilbage i 1957 var der også et stort sitkalusangreb og på bagkanten af ​​dette angreb udvalgtes de mest modstandsdygtige træer og frøplantagen FP611 Vosnæs blev etableret. Så der er hjælp på hente i genetikken.

VidenCenter Skovdyrkning

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne