Uønskede træarter

Man må også tidligt begynde at fjerne de eksemplarer af uønskede arter, man kan komme af med, såsom pil, hassel, tjørn, avnbøg osv. Det kan være udmærket med nogle ask i bøgeforyngelserne, men der må ikke være for mange, da de så senere - når de har nået en passende størrelse - er vanskelige at komme af med.

Ofte er naturlige foryngelser og selvsåninger forskelligt udviklede i deres forskellige dele. Nogle steder er foryngelsen måske dobbelt så høj som andre steder, og man bør ved de første udrensninger stræbe efter at udjævne de indre rande i foryngelserne, fjerne enkelte atypisk store træer og gøre foryngelsen mere ensartet med bølgeformet kronetag.

Når der kommer lidt højde på foryngelserne, skal man sørge for at trække de huggede træer ned på jorden, da de ellers, hvis der falder et tungt lag sne, kan trække naboerne med sig ned. I meget tætte foryngelser er en af udrensningernes gavnlige virkninger, at den forøgede plads, som de blivende træer får, bevirker, at de vokser mere i tykkelse, hvorfor de bliver stivere og bedre kan tåle et lag tøsne uden at blive tynget til jorden.

Naturlige foryngelser kan være meget dårlige, ukomplette og fyldt med uønskede arter, og alligevel kan man – ved tålmodighed og gentagen omhyggelig pleje, hvor man fjerner uønskede arter og krukker og afhugger tvejegrene og lavtsiddende tykke grene ende med en løvskov af brugbar kvalitet.

Pleje af plantninger

Hvis der går mange planter ud i en kultur, kan det komme på tale at foretage efterbedring. Der er dog ingen grund til at udføre en sådan supplerende plantning, hvis det kun er en halv snes procent af planterne, der er gået ud, og udgangen er sket spredt i kulturen. Men er der sket større afgang, må det overvejes at efterbedre.

Valg af træart til efterbedring

Hvis man vil efterbedre med samme træart, bør det ske hurtigt – allerede et eller to år efter den oprindelige plantning. Hurtigst skal det gå på god jord, ellers bliver højdeforskellen mellem planterne så stor, at man ikke får varig glæde af efterbedringen.

Kommer man lidt sent i gang med at efterbedre, bør der vælges en hurtigere voksende træart end den først plantede. Til efterbedring af rødgran kan man f.eks. anvende douglasgran eller grandis, på lettere jord skovfyr eller evt. contortafyr. Løvtrækulturer kan man f.eks. efterbedre med eg, ask, rødgran, lærk eller douglasgran.

Særlige hensyn ved efterbedring

Særlige problemer opstår, hvis det er hele partier af kulturen, der er gået ud. Det kan være sket på grund af frost, for megen fugtighed eller af andre årsager. Man må da gøre sig klart, hvad der er grunden til, at planterne er døde, og derefter efterbedre med en træart, der ikke er modtagelig for de samme påvirkninger.

Et andet forhold, som man særligt må have i tankerne ved plantning og efterbedring er vildtbeskyttelse. Som omtalt under vildt- og fugleskader, er de enkelte træarter ikke lige yndede af vildtet, hvorfor man ikke bør efterbedre med en træart som vildtet ynder, medmindre der i forvejen er sat hegn.

Efterbedring af naturforyngelser

Hyppigt er naturforyngelser noget hullede, og efterbedring kan da foretages med hurtigvoksende træarter som rødgran, sitkagran, douglasgran, lærk eller poppel. En gammel regel siger, at man ikke bør efterbedre, med mindre hullet er større end to gange de omkringstående træers højde, da man ellers ikke kan regne med, at efterbedringsplanterne kan følge med.

Fjernelse af uønskede trætyper

Plejen af de naturlige foryngelser består herefter hovedsageligt i at fjerne uønskede træarter og uønskede trætyper, dvs. dårligt formede træer og flerstammede træer, eller grovgrenede og dominerende træer, såkaldte krukker. Der kan ofte være mange krukker i løvtræforyngelser, navnlig hvis der var ældre opvækst (Vorwuchs) på arealet, da hovedbesåningen satte ind. Kan man ikke komme af med dårlige træer, kan man ofte forbedre dem ved at afhugge lavtsiddende grene og tvejer.