Gødskning på hedelokaliteter

På hedelokaliteter (granbonitet 4 og dårligere, jvf. tabel 3) kunne gødskning af gran - dengang der var gode priser på nåletræ - betale sig i den sidste halve snes år inden afdriften. En NPK-blandingsgødning (23–3–7) blev anbefalet. Man gødsker med 5 års mellemrum, da gødningsreaktionen strækker sig over ca. 5 år. Man kan i 5-året efter en gødskning regne med et gennemsnitligt årligt merudbytte på 2–4 m3/ha for en éngangstilførsel af 530 kg af nævnte blandingsgødning (svarende til 120 kg N pr. ha).

På gamle morænejorder i Vestjyllands bakkeøer vil det antagelig være formålstjenligt at anvende en P-rigere gødning, f.eks. 18–5–12 med magnesium og kobber, såfremt der ikke i forvejen er grundforbedret med P.

Man skal ikke gødske tættere på det forventede afdriftstidspunkt end 4–5 år, fordi man da ikke opnår den fulde udnyttelse af gødningen i den gamle skov, og gødningstilførslen vil normalt være uden betydning for den kommende kultur.

Når gødskning kun kan anbefales i de sidste år af bevoksningens levetid, skyldes det dels, at mertilvæksten da har en høj kubikmeterpris, dels at man kan høste merudbyttet uden for lang ventetid.

Slamudbringning i skov

Der har været forsøg med slamudbringning i skove i mindst 25 år. Især Hedeselskabet har været aktiv på området.

Det skal med det samme siges, at udbringning af slam ikke giver megen mening i hele den østlige del af Danmark, hvor vi er på morænejord. Skovtræarterne er alle så gode til at opsamle næring fra jorden, at man ikke får nogen vækstforbedring ved tilførsel af slam (eller kunstgødning) til sluttede bevoksninger i dette område.

Anderledes stiller sagen sig på hedesletterne og bakkeøerne i Midt- og Vestjylland. Her er faktisk yderst positiv respons for slamtilførsel – hvis man eller kan leve med generne.

Disse behøverikke at være så store. Det lugter lidt i begyndelsen og efter regnvejr, men det dunster af i løbet af et par måneder. Det er dog vigtigt, hvilken slags slam man får. Kalkstabiliseret slam kan være fedtet og ulækkert. det kan også indeholde betænkeligt store mængder af kalk - med et meget højt pH. Det må anbefales at udbringe enten flydende, hygiejniseret slam eller slam som har været komposteret.

Men under alle omstændigheder bliver tilvæksten og sundheden i bevoksningerne absolut positivt påvirket.

En særlig ting kunne være udbringning af slam inden skovrejsning – hvilket kan være en udmærket ting i sandjordsområdet. Her kan kalkstabiliseret slam fint anvendes. I dette tilfælde anvendes reglerne for tilførsel til landbrugsjord.

De generelle regler for udbringning af slam i jordbruget findes i ’Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål’.

Udspredningstiden er begrænset. Hvis vi taler om flydende slam, må dette ikke udbringes i perioden 1. september til 1. marts. Der er ikke de samme begrænsninger for slam i fast form.

Der er endvidere en begrænsning på mængden. der må højst i alt gives 170 kg N og 30 kg P pr. ha pr. år. I skoven kan P-doseringen beregnes som et gennemsnit over 10 år.

Der skal altid søges om tilladelse hos kommunen. Efter udbringning skal skoven holdes lukket for offentligheden i mindst et halvt år. Afspærring skal gennemføres med skiltning, der forbyder plukning af bær, svampe og lignende.