Udrensningshugst

Udrensningshugsterne i løvtræforyngelserne har som hovedformål at fjerne uønskede trætyper og -arter, samt ved udtyndingen at give bevoksningerne mere stivhed. Udrensningshugsterne går gradvis over i mere regulære tyndingshugster, hvor man enten efter udvisning eller ved samtidig udvælgelse og hugst – mere direkte lægger vægten på, at begunstige de gode emner, som bevoksningen indeholder. Ofte kan man få selvskovere - bedst efter udvisning - til at udføre arbejdet og betale for brændet.

Kvalitet i løvtræsbevoksninger

Forskellen mellem enkelttræernes kvalitet er i regelen langt større i løvtræbevoksninger end i nåletræbevoksninger, og prisen på løvtrækævler er også i langt højere grad end prisen for nåletræstammer, afhængig af det enkelte træs kvalitet. Det vigtigste ved udhugningerne i løvskoven er derfor stedse at have øje for kvaliteten og at arbejde for udviklingen af de gode træer. Udvisning i løvskoven burde derfor først finde sted, når bladene er faldet, så man kan se, hvad der skjuler sig oppe i kronerne, men det lader sig dog ikke gennemføre i tørkeskadet bøg, hvor man må gå ud i bevoksningerne og vise ud mens bladmængden kan vurderes.

Løvtræbevoksninger af meget fremragende kvalitet kan behandles med svagere hugst end bevoksninger, hvor der er langt imellem de gode træer, og hvor det derfor er vigtigt at få lagt tilvæksten over på disse.

Navnlig ved lystræerne, eg og ask, bør man stræbe efter at få en passende fordeling af bevoksningens hovedtræer. Det er en gammel regel, at man ikke bør hugge et træ, blot fordi det er grimt, men først når det gør skade. Piskere bør man dog altid jagte, og man skal passe på at komme af med krukker i tide.

Hugstintervaller

I løvskoven udvikles der i regelen en underetage. Denne kan være besværlig ved hugster og navnlig ved udkørsel af træ; men man bør dog søge at bevare noget af underetagen, da den giver større frihed i behandlingen af overetagen. Hugstintervallerne i den unge løvskov bør ikke være for lange, to til fem år.

Hugstreaktioner

Selv om der ved udhugning af løvskoven bør lægges stor vægt på kvaliteten, så er reaktionerne på hugst dog af ganske samme karakter i løvskoven som i nåleskoven, jvf. tabel 1 og tabel 2, hvor der vises resultater fra hugstforsøg på god jord i eg og bøg. I begge tilfælde ses det, at middeltræets diameter er stærkt stigende ved stigende hugststyrke, medens den samlede masseproduktion indtil hugststyrke C – middelstærk udhugning – er praktisk taget upåvirket af hugststyrken.

Tabel 1. Eg. Hugstforsøg på Bregentved. Måling ved 65 års alder efter hugst.

Tabel 1

Hugstgrad Stamtal pr. ha Højde m Diameter i brysthøjde cm Grundflade m3/ha Totalmasse m3/ha Gennemsnitlig årlig tilvækst i aldersperioden 21-65 år i m3/ha
A 692 21,9 24,6 32,8 347 10,6
B 440 21,9 26,9 24,8 267 10,2
C 176 22,6 34,4 16,4 193 10,4
D 90 22,4 40,4 11,5 141 9,1

Tabel 2. Bøg. Udhugningsforsøg i Totterup skov på Bregentved. Måling ved 68 års alder efter hugst.

Tabel 2

Hugstgrad Stamtal pr. ha Højde m Diameter i brysthøjde cm Grundflade m3/ha Totalmasse m3/ha Gennemsnitlig årlig tilvækst i aldersperioden 19-68 år i m3/ha
A 1348 26,6 21,4 48,3 651 15,8
B 587 26,0 27,5 34,8 493 16,3
B - C 262 26,2 31,3 20,2 299 16,4
C 183 25,5 37,7 20,3 311 15,8
D 82 24,8 48,0 14,8 241 14,3
(34)
F 24 24,4 63,3 7,5 134 9,1
(73)

* Underetage anført i parentes (kun de stærkere hugstgrader); alle øvrige tal gælder overetage.

(Delvis efter Bryndum, 1988).

Den stærke hugsts dimensionsfremmende virkning giver mulighed for en lavere omdriftsalder og tidligere økonomisk udbytte - også fordi hugsterne af den stærkt huggede bevoksnings færre, men større træer er nemmere end hugsterne af de mindre træer i den svagt tyndede skov.

Slæbeskader

Ved hugsterne i løvskoven skal man også passe på ikke at få lavet for mange slæbeskader, selv om disse tilsyneladende ikke giver anledning til så meget ødelagt træ, som slæbeskaderne i nåletræbevoksninger.

Tynding i løvtræ styrker diameter-tilvæksten

Når løvtræbevoksninger er kommet op i årene, er der ikke meget mere at gøre ved deres kvalitet. Man skal dog stadig tynde for at bevare en god diameter-tilvækst, og løvtræerne er ikke i samme grad udsat for stormfald, når de bliver ældre, som nåletræerne.

I den ældre løvskov bør der kun være gode træer tilbage – en idealtilstand man dog sjældent opnår. Der er ikke ved hugsterne i den gamle løvskov nogen grund til at lægge stor vægt på fordelingen af træerne. Det gør f.eks. ikke så meget, at der kommer til at stå en to-tre gode bøgetræer i en klump. De kan udmærket hver for sig vokse godt, hvis der er plads omkring dem, og det er bedre at fjerne en grim krukke, en lav tveje eller et skadet træ i en bøgebevoksning og derved få en lidt ujævn fordeling, end at blive ved med at lægge tilvækst på et dårligt træ. Det bør også indgå i overvejelserne, hvilke træer man kan hugge uden at skade andre.

Økonomiske overvejelser

Udhugningerne i den ældre løvskov kan både tids- og styrkemæssigt i nogen grad indrettes efter ejerens økonomiske behov.

Også ved hugsten af det enkelte træ bør man tænke på økonomien. Løvtrækævler betales efter deres midtdiameter, og priserne springer en klasse op, hver gang kævlens midtdiameter (målt som anført i kapitel 22) kommer op i et nyt 5 eller 10 cm interval. Eksempelvis bliver de bedste kvaliteter af bøgekævler 40–50 pct. dyrere pr. kubikmeter, hvis de er over 40 cm på midten, end hvis de ikke har passeret denne grænse.

Man skal derfor kigge på prislister, inden man viser ud i sin gamle skov, og gerne vise ud med en klup i hånden, således at man kan måle diameteren, inden man viser træet ud. Man må naturligvis foretage et skøn for, hvor meget stammens diameter bliver mindre ved at gå fra diameteren i brysthøjde til midt på kævlen. Man kan regne med, at for hver meter, man går op ad en bøgestammer bliver diameteren ca. 1 cm mindre.

Hold øje med skader

Ved hugsterne skal man så vidt muligt fjerne skadede træer, f.eks. træer, der har barkskader fra sidste hugst eller træer, der er brækket tvejegrene af. I bøgeskoven skal man holde særlig øje med træer med angreb af uldlus og træer med slimflåd. Bøge skal ikke have lov til at blive for gamle, navnlig ikke i områder, hvor de får meget rødmarv. Ellers er den ældre løvskovs afvikling et meget elastisk foretagende, der kan indrettes efter ejerens økonomi og eventuelle arveforhold.

Hvor løvskoven forynges naturligt, foretages afviklingen gradvis, og der må da, som omtalt i kapitel 6, tages en række forhold i betragtning til bedste for foryngelsen.

Ved hugst i gammel løvskov er der tale om høst af store værdier, og omhyggelig skovning og korrekt aflægning af kævlerne er derfor vigtig. På disse områder vil der derfor ofte være behov for professionel hjælp.