Reglerne i Danmark

I danske skove har myndighederne bestemt, at der i de vigtigste træarter skal bruges forstligt kåret materiale eller materiale, der er lokalitetsbestemt. En generel undtagelse fra disse regler er, at man har lov til at bruge frømateriale fra ens egen skov – enten det er til planteproduktion eller til selvsåning.

Til de vigtigste træarter skal bruges forstligt kåret materiale eller materiale, der er lokalitetsbestemt. Eget frømateriale er også tilladt
Til de vigtigste træarter skal bruges forstligt kåret materiale eller materiale, der er lokalitetsbestemt.

De fleste af statens tilskudsordninger kræver, at plantematerialet vælges fra en liste over godkendte afstamninger. Man kan få dispensation til anvendelse af eget materiale. Ofte skal man også have dispensation til at anvende udenlandsk, lokalitetsbestemt materiale i tilskudssagerne.

Ud over kåringer til forstligt formål findes der frøbevoksninger, der er kåret til 'læ og værnskov'. Her er hovedvægten lagt på robusthed, snarere end på form og tilvækst. Disse bevoksninger har også et F-nummer, og man må nærlæse kåringslisten for at finde ud af, om de er kåret til skovbrug eller til læ og værn. Det er fuldt legalt at anvende de værnskovskårede provenienser i skovbruget, men deres vækst vil normalt være mindre end de, der er kåret til egentligt skovbrug.

Der findes i planteskolerne desuden nogle få provenienser, der er kåret til ’by og allé’-formål. De har også et F-nummer, men de må ikke anvendes i skovbruget.