Biomasseoptimeret skovdyrkning

Træflis spiller en nøglerolle i moderne skovbrug. Ved aktiv skovdyrkning kan du øge produktion og indtjening på den korte bane - uden at ændre på  bevoksningens langsigtede formål og udvikling. Det kan koste lidt på udgiftssiden i forbindelse med kulturanlægget - men nye analyser viser, at det kan betale sig på bundlinien.

Lærk opnår hurtigt imponerende dimensioner. Her hybridlærk anlagt 1995 i blandingsbevoksning med eg og birk i midtjysk plantage. Højde: 12 m - diameter i brysthøjde 24 cm. Foto: Michael Gehlert.
Lærk opnår hurtigt imponerende dimensioner. Her hybridlærk anlagt 1995 Højde: 12 m - diameter  24 cm.

Det er velkendt, at der er stor forskel på de enkelte træarters dyrkningssikkerhed og starthastighed. De sikreste og hurtigste startere er pionertræarter som birk, rødel, poppel, fyr og lærk. Det dog også velkendt, at disse arter generelt ikke er egnede som hovedtræer i slutbevoksningen, fordi deres tilvækst kulminerer for tidligt og vedkvaliteten er for ringe.

Disse forhold gør det oplagt at optimere den samlede produktion ved at anlægge blandingsbevoksninger og udnytte pionertræarternes hurtige startvækst til energiproduktion. Men væsentlige spørgsmål rejser sig:

  • Hvilke træarter og blandinger er egnede?

  • Hvordan skal man plante i praksis for at sikre en hensigtsmæssig bevoksningsudvikling - også for hovedtræarten?

  • Hvilke produktionsgevinster kan man forvente?

  • Kan det betale sig - og kan gevinsterne betale for en eventuel fordyrelse af kulturanlægget?

Svar finder du i artiklen 'Biomasseoptimeret skovdyrkning'.

Praktiske spørgsmål om planteafstand, rækkeafstand og blandingsmønstre i forhold til den fremtidige færdsel og hugst er adresseret i artiklen 'Flis i en fart?' i Skovdyrkeren Nr. 19.

Ved NordGen konferencen den 23. august 2013 bidrog Skovdyrkerne med et indlæg om "Biomasseoptimeret skovdyrkning". Du kan her se præsentationen fra indlægget.

VidenCenter Flis 20.09.2013