Små træarter til små skove

Den mindre skovdyrker kan noget, som de store ikke kan: Han kan tage sig af det enkelte træ. Han kan sikre, at der også er plads til de smukke træarter, der ikke står så stærkt i skovens barske kamp om lys og vækstmuligheder.

Disse træarter med stort lysbehov og beskeden højdevækst kan med den engagerede skovdyrkers hjælp udvikle sig til smukke træer – med noget meget dyrt træ indeni.

Det er ikke særligt kompliceret, og det giver en mere spændende skov - og somme tider også meget meget høje priser for kævlerne.

Opstammet kirsebær, 12 år - i blomst
Opstammet kirsebær

Industriskovbrug og bulkvarer

Gennem de sidste tohundrede års 'ordnede skovbrug' er der blevet lige lovlig meget orden rundt omkring i de nordeuropæiske skove. Skovfolk har fokuseret på de træarter, der producerer almindelige, dyrkningssikre og let afsættelige bulkvarer.

Bulkvarer er ret billige, ensartede og forekommer i store mængder. Det er typisk nåletræ til byggeri – eller løvtræ til gulvfabrikation. Når bare der er gang i byggeriet er det nemt at sælge bulkvarer – specifikationerne er rummelige og der spørges mere til leveringstider end til kvalitet. Også de danske skove har gennem tiderne opnået stor rutine i bulkvareproduktion - til tider i skarp konkurrence med rigtige skovlande (Sverige, Balticum e.t.c)

I stigende grad må vi dog erkende, at bulkproduktion ikke rigtigt harmonerer med hverken vore skovstørrelser, skovpriser, ejendomsbeskatning eller lønniveauer.

Så er det, man siger : 'Der er ingen penge i skovbrug'.

Samtidig har der været en ret konstant underforsyning af træmarkedet med gode gavntræs-egnede kævler af de mere ualmindelige træarter – på trods af meget høje priser. Disse små træarter kræver lidt mere opmærksomhed, både ved dyrkningen og ved salg af træet. Det harmonerer ikke særlig godt med moderne industrielt skovbrug indstillet på produktion af bulkvarer.

Små skove er i virkeligheden ikke særligt gode til at producere bulkvarer. Det kniber med ensartetheden og mængderne i vores små skove. Måske skal vi i stedet satse på små partier af høj kvalitet og til høje priser.

En anden måde at sælge træ på: Træ solgt på auktion

Det fineste træ - både af store og af små træarter - kræver særlig omsorg, når det skal sælges. I vore sydlige nabolande sælges det dyreste træ på auktioner, der afholdes på faste tidspunkter – som regel midt vinter.

Træet køres til en samleplads, hvor kævlerne kan besigtiges i en periode. Derefter kan der afgives bud, også pr. e-mail. På slutdagen åbnes buddene. Der er typisk en kæmpe spændvidde mellem det træ, der opnår de ringeste, og det der opnår de højeste priser.

Det er vigtigt at indse, at sjældent træ i dårlig kvalitet kun opnår brændepriser – det er udelukkende den meget høje kvalitet, der er dyr.

Der er også tale om ekstra fragtomkostninger, så det er kun det bedste træ, det betaler sig at sende på auktion. Men alligevel er priser på mellem 5.000 og 50.000 kr. pr. kubikmeter jo nok værd at tænke lidt over.

Metoden er lidt mere bøvlet end det rutineprægede bulkvaresalg, men det kan formentlig håndteres netop af skovdyrkerforeningerne, der jo har stor erfaring i at 'samle perlerne på snoren'.

Den tekniske udvikling muliggør også, at der kan sendes digitale fotos af de enkelte kævler rundt til interesserede købere – ligesom et internationalt samarbejde mellem skovejerforeninger kan muliggøre koordination af auktioner over hele Europa.

Hvad koster det fine træ?

Et forsøg på at opstille prisrelationer vil indeholde store udsving, så tag listen her med et gran salt (auktionspriser: kr/m3 under bark):

Gennemsnitspris

Toppris

Tarmvridrøn

14.300

50.000

Pære

9.500

26.600

Æble

12.600

Kirsebær

1.600

17.500

Ahorn

2.800

15.400

Spidsløn

3.300

9.800

Valnød (ikke fra auktion)

50.000

Der er mange grunde til, at de små træarter er sjældne

Mange er udpræget lyskrævende og ikke særligt højtvoksende, de er derfor ikke konkurrencestærke overfor andre (mere skyggende) træarter.

Nogle efterstræbes stærkt af hjortevildt.

Nogle har frugttræsegenskaber, der overskygger deres muligheder som gavntræer (valnød)

Endelig har nogle træarter været udsat for professionel bekæmpelse – af skovpolitiske årsager (ahorn).

Eksempler på små træarter med særligt værdifuldt ved

Vildæble, Malus sylvestris (tørrumvægt 660-840 kg/kbm), rødbrun kerne. Årringe utydelige, finporet og god at polere. Tungt kløvelig, bøjelig, hård. Drejertræ og finer.

Vildæble er et lille rundkronet træ, ofte med krum og vreden stamme. Bides stærkt af vildt, barken skrælles af harer. Mus og mosegrise efterstræber bark og rødder. Æbletræet blomstrer smukt og rigeligt – når der er lys nok. Æblerne er sure.

Vild pære, Pyrus communis. Ofte ret kævle. Ensartet rødbrunt ved uden kerne, dampes til ensartet farve. Tungtkløveligt, tæt og homogent, velegnet til billedskærer- og drejerarbejder samt til finer. Meget stabilt efter tørring.

Vild pære har opret vækstform. Bides af vildt, men kommer trods alt igennem, fordi det unge træ er tornet. Blomstrer smukt med hvide blomster og røde støvfang. Pærerne er små, sure og hårde.

Tarmvridrøn på Moesgård ved Århus
Tarmvridrøn på Moesgård ved Århus
Tarmvridrønblade på Moesgård ved Århus
Tarmvridrønblade på Moesgård ved Århus

Tarmvridrøn, Sorbus torminalis. Uden egentlig splint, rødbrun smukt flammet. Finporet, tungtkløvelig, sejt og elastisk. Kan opnå meget glat overflade – velegnet til polering. Anvendes til musikinstrumenter, drejertræ og finer. Kan blive meget gammel og også meget stor – se foto herunder. Også smuk i blomstring. Det er en dansk art, men planterne er umulige at skaffe i Danmark.

Valnød
Valnød

Valnød, Juglans regia. Ofte tyk, kort stamme (frugttræ). Brun kerne med sorte tegninger. 'Krøllet' ved, som er tungtspalteligt. Stabilt efter tørring, letbearbejdeligt og stærkt. Ekstremt gode styrkemæssige og mekaniske egenskaber, men også meget dekorativ.

Valnød er et lyskrævende skyggetræ - den kræver lys og giver skygge. Ofte uregerlig stammeform, men rette stammer kan fremelskes. Store frodige blade –ligner næsten tropisk skov. Bides generelt ikke af vildt. Trives bedst på god jord. Valnødderne kommer ved 10-20 års alder.

Valnød er et klart eksempel på, at frugtræsegenskaberne har overskygget træartens muligheder indenfor skovgærdet – den plantes stort set udelukkende i nøddeplantager.

Fuglekirsebær, Prunus avium. Rødlig kerne ofte med grønlige bånd. Tydelige årringe, med silkeglans. Elastisk og tungtkløveligt. Tørrer godt med ringe svind. Efterspurgt både til massivt brug og til finer.

Fuglekirsebær er en meget hurtig starter. De bedste provenienser har meget ret form. Bides af vildt. Et markant lystræ, glad for god jord, men trives ikke i våd jord. Kirsebærrene kan spises - de er gode.

Fuglekirsebær er blevet en politisk korrekt indblandingsart i de senere år. På grund af træartens hurtige ungdomsvækst udvikler den sig i disse blandinger til grovgrenede 'møgtræer'. Hvis ikke bare kirsebær skal være et politisk korrekt, men dårligt træartsvalg i de i blandede løvbevoksninger, skal den opstammes tidligt og konsekvent.

Ahorn
Ahorn

Ahorn, Acer pseudoplatanus. Hvidt træ med satinglans, tæt. Kan være meget smukt tegnet, vimret. Slidfast og meget varig.

Ahorn er en hurtig og robust starter, berømt og berygtet for sin store evne til at selvså sig. Ret god form, især i de bedste afstamninger. Bides af vildt, men kommer tit over det. Ret vindfast – bedre end bøg.

Spidsløn, Acer platanoides. Hvidt træ, årringe bølgede. Velegnet til træskærerarbejder. Ikke så efterspurgt som ahorn.

Spidsløn er en dansk art, men der er næsten ingen oplysninger om provenienser, og heller ikke mange danske planter at få. Ofte er formen dårlig, men væksten kan være hurtig.

Det er typisk for de små træarter i dansk skovbrug, at der ikke er forsket i hverken proveniens- eller andre dyrkningsforhold. Især finder jeg det beklageligt og overraskende omkring ahorn. Man må altså forberede sig på selv - eventuelt i erfagrupper sammen med andre interesserede - at skulle indhente viden, dels fra Nordtyskland – og dels fra egne erfaringer.

Kvalitetstræ er let at lave

Det er begyndelsen, der er det vigtigste. Man skal så hurtigt som muligt søge at opelske en 5-6 meter stamme, der er nogenlunde ret – og grenfri. Når det er opnået, sørger man blot for, at træet får lys og luft hele vejen rundt.

Og så venter man i hundrede år.

Det er det smukke ved skovbrug - det er os der skal lave det, men det er vore arvinger, der skal høste.

NB: Store skove er over 10.000 hektarer - alle andre er små skove. Vi har kun små skove i Danmark.