Naturvenlig skovdrift

En række af de arter, der er knyttet til levesteder i skoven, har ofte trange kår i intensiv skovdrift. Som skovejer kan man dog med en mere naturvenlig drift beskytte og fremme naturværdierne i skoven.

Denne artikel indeholder forslag til nogle vigtige justeringer af driften, som ofte kan udføres uden store økonomiske konsekvenser, men som vil gavne den biologiske mangfoldighed i skoven.

Registrering og kortlægning

Første skridt mod en mere naturvenlig skovdrift er at få registreret, hvilke naturværdier og nøglebiotoper der er på ejendommen.

En række vigtige naturområder på ejendommen som fx moser og søer er som regel almindeligt kendte. Derimod kan der være sjældne forekomster af flora og fauna, som man ofte ikke er klar over.

Gammel vindfælde
Gammel vindfælde

Det kan derfor være en god ide at få lavet en driftsplan eller naturplan på ejendommen, hvor naturværdierne er beskrevet indgående - og ikke mindst registreret på et kort. Kortet er nemlig en vigtig informationskilde for skovarbejdere, entreprenører og skovgæster, om hvor i skoven man skal tage særlige hensyn og i hvilket omfang.

Det naturvenlige skovkort bør også indeholde fx grævlingegrave, store myretuer, redetræer for ugler, spætter, rovfugle og flagermus m.m.

Urskoven som idealbillede

Den mest biologisk mangfoldige og naturvenlige skov, man kan forstille sig, er nok en »urskov«, som har været upåvirket af menneskers i indgriben gennem flere tusinde år.

Urskoven findes ikke længere i Danmark og stort set heller ikke i resten af Europa. Man kan dog bruge urskoven som en rettesnor for, hvordan vores skove i dag kan gøres mere naturvenlige.

Dødt ved

Den første store forskel er, at urskoven rummer enorme mængder af dødt ved i forskellige aldre og dimensioner. Dette giver levesteder for en lang række specialiserede arter, der ernærer sig ved at nedbryde dødt ved (fx svampe og insekter).

Disse specialister er gået stærkt tilbage i takt med at der er kommet mere »ordnede forhold« i skovene, hvor stort set alle større effekter udnyttes til tømmer, brænde eller flis.

Udover en lang række arter af svampe, laver, mosser, bregner, insekter og fugle, så er fx også flagermus stærkt afhængige af døde hule træer til at overleve vinteren.

I den naturvenlige skovdrift er der plads til såkaldte »træruiner« - altså at lade nogle store træer (helst eg eller andet løvtræ) stå til naturlig nedbrydning.

De økonomiske konsekvenser behøver ikke at være store for skoven, da det jo sagtens kan være de træer, som kvalitetsmæssigt har mindst salgbar værdi.

Urørt skov

Mange arter som levede i urskoven, men som er truede i dag, er dårlige til at tilpasse sig ændringer og spreder sig langsomt. Derfor er det naturvenlig skovdrift at have helt urørte dele af skoven, hvor der er plads til et uforstyrret skovmiljø.

Det er ofte foreneligt med den øvrige skovdrift, da urørte zoner har størst effekt omkring våde lokaliteter (mose og sump), gerne med en blandet forekomst af hjemmehørende træer og buske.

Mere vand i skoven

Vand har meget stor betydning for livet i skoven. Derfor er det et vigtigt element i naturvenlig skovdrift at begrænse dræning og grøftning så meget som praktisk muligt - især i nærheden af eksisterende vandløb, søer, moser og naturligt sumpede områder.

Hjemmehørende arter

I den naturvenlige skovdrift anvendes hjemmehørende træarter frem for udenlandske eksoter.

Der er gennem årtusinder blevet tilpasset en meget mere mangfoldig flora og fauna til de hjemmehørende træarter, og deres naturværdi er derfor meget større. Fx er der over 800 forskellige arter af insekter og andre smådyr knyttet til eg, hvilket bl.a. gør den til at vigtigt fødested for mange insektædende småfugle.

Der er dog også enkelte fuglearter (fx topmejse og sortmejse), som er specielt tilpasset livet i nåletræsskovene. Derfor er variationen også meget vigtig i den naturvenlige skovdrift.

De eksotiske arter bør dog aldrig komme til at dominere eller udkonkurrere de hjemmehørende. De hjemmehørende træer og buske er specielt vigtige i opbygningen af stabile brede skovbryn, som sikrer det gode skovklima for flora og fauna længere inde i skoven.

Kulturspor

Skovene rummer ofte mange forskellige fortidsminder og kulturspor.

Specielt stensætninger, diger og gravhøje kan være levested for en række sjældne arter af mosser, laver og insekter, samt skjulested for brud og lækat.

I den naturvenlige skovdrift er det derfor vigtigt, at fortidsminder og kulturspor registreres, så de kan beskyttes bedst muligt mod ændringer i tilstanden og i omgivelserne.

Fra plan til praksis

Når de ovennævnte elementer i bedst muligt omfang er tænkt ind i skovdriften og skrevet ned i en naturplan eller driftsplan med et tilhørende godt kortmateriale, så er man nået rigtig langt i retning af en mere naturvenlig skovdrift.

Så er det fx også muligt ved planlægning at begrænse kørslen i skovens mest følsomme områder, specielt i de nedbørsrige forårs- og efterårsmåneder, hvor skaderne på jordbunden er størst. Færdslen med såvel maskiner som til fods, bør sikre uforstyrrede områder i dyrenes parrings- og ynglesæsoner.

Selv den bedste plan virker dog kun, når den bliver formidlet til de mennesker, der arbejder og færdes i skoven.

Skoven er det sidste fristed

Hvor vigtig er den naturvenlige skovdrift så egentlig? Ja faktisk er skovene (særligt de urørte naturskove) det sidste fristed for mange af de arter, som er forsvundet i det danske kulturlandskab.

Rødlisten er en fortegnelse over Danmarks truede dyr og planter. Af denne liste fremgår det, at 80 % af alle truede svampe, 30 % af alle truede laver og 50 % af alle truede insekter er arter, som er tilknyttet skovene.

Det er vigtigt at redde disse arter, ikke blot fordi de hver især indgår med hver deres særlige funktion i naturens kredsløb – men også fordi den natur, vi skal overdrage til vores efterkommere, bliver uopretteligt fattigere hver gang vi ser en art uddø!

Naturbeskyttelsesloven og Skovloven regulerer allerede en del omkring beskyttelsen af de ovennævnte værdier i skovene – men det er op til den enkelte at udføre den naturvenlige skovdrift i praksis…

Juni 2016

Videncenter Skovdyrkning.