Skovdyrkernes retningslinjer for forvaltning af skove med høj bevaringsværdi

Såvel i forbindelse med den langsigtede planlægning af skovdriften som forud for igangsætning af arealpåvirkende aktiviteter bestræber Skovdyrkernes sig på at driften til stadighed sikrer bevarelsen skovens biologiske mangfoldighed og dets tilknyttede værdier; herunder, vandressourcer, jordbund, sårbare og sjældne økosystemer, dyreliv og landskaber for således at opretholde de økologiske funktioner som helhed.

Konkret kan der forekomme en række arealer hvortil der jf. den danske FSC skovstandard skal udvises særlige hensyn i forbindelse med driften. Disse arealer som benævnes "skove af høj bevaringsværdi" omfatter:

  • Bevaringsværdige egekrat
  • Nøglebiotoper
  • Gammel naturskov*
  • Kendte leve- og ynglesteder for rødlistede arter
  • Natura 2000 områder i skov
  • Områder af særlig drikkevandsbetydning (OSD)

I praksis vil der være et stort overlap imellem ovennævnte kategorier. Eksempelvis er egekrat, gamle naturskove, leve/ynglesteder for rødlistede arter samt en del af Natura 2000-områderne også samtidig nøglebiotoper.

I forbindelse med driften af ovennævnte arealer – hvoraf de fleste i øvrigt er beskyttet jf. dansk lovgivning – bestræber Skovdyrkernes sig enten ved egen eller ejers indsats, som minimum at følge følgende retningslinjer i forbindelse med driften:

Bevaringsværdige egekrat

Disse er som hovedreglen omfattet af en skovlovsaftale. Driften af disse arealer sikrer at bevaringsværdige egekrat bevares som egekrat.

Nøglebiotoper

Disse områder er ofte uinteressante set fra et økonomisk synspunkt, hvorfor det i hovedreglen er ønskeligt helt at undgå færdsel / forstyrrelse. Det foregår ved at kørsel / transport ledes udenom områderne. Ligeledes foretages der ikke tiltag som vil forringe områdernes ønskede tilstand. Eks. afvanding af tilstødende fugtigt områder. I det tilfælde hvor drift forekommer i nøglebiotoper – eks. askemoser (som er registreret som nøglebiotoper) – foregår dette efter forsigtighedsprincippet. Eksempelvis ved at henlægge skovning til tidspunkter hvor mindst mulig skade på jordbund / flora kan forekomme (typisk frostperioder) eller ved at anvende tekniker som gør færdsel på terrænet mindre (eks. ved anvendelse af skovspil til udslæbning af effekter). Hugststyrke afstemmes således at der ikke kommer til at ske større ændringer i eks. lysforhold.

Gammel naturskov*

Disse områder er i muligt omfang blevet registreret i forbindelse med udarbejdelse af planmaterialet. Disse arealer drives efter forsigtighedsprincippet. Dvs. Der foretages ingen afdrifter og den biologiske og strukturelle diversitet søges opretholdt / fremmet gennem selektiv hugst og naturlig foryngelse.

*Naturskov

Skovområde hvor mange af de principielle karakteristika og nøgleelementer i hjemmehørende økosystemer såsom kompleksitet, struktur og diversitet er tilstede, således som defineret af eks. FSC-godkendte nationale eller regionale retningslinjer for skovforvaltning. I dette tilfælde: Biologisk værdifulde "old-growth" skove består af bevoksninger fra før 1805 og bevoksninger ældre end normal rotationsalder med en høj naturindhold og et potentiale for at udvikle værdifulde naturværdier indenfor en relativt kort tidshorisont

Kendte leve- og ynglesteder for rødlistede arter

I forbindelse med driftsaktiviteter på arealer hvor der forekommer rødlistede arter planlægges opgaverne således at:

  • Biotopen ikke forringes – eks. væsentlige ændringer i lys, arts- og aldersforhold. Og/eller;
  • Aktiviteter henlægges til tidspunkter hvor forstyrrelser minimeres – eks. uden for yngle/rugeperioder. Og/eller;
  • Arealet (oftest dele heraf) friholdes helt for driftsaktiviteter.

Natura 2000 områder i skov

I forbindelse med iværksættelse af driftstiltag i disse områder følges skovlovens forskrifter om anmeldelse. Følgende aktiviteter anmeldes forud for igangsættelse:

  • Renafdrift af løvskov.
  • Plantning i løvskov.
  • Fremme af nåletræer i løvskov.
  • Nyetablering af intensiv produktion af pyntegrønt, juletræer m.v., som forudsætter brug af hjælpestoffer (gødning og pesticider).
  • Opførelse af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, f.eks. driftsbygninger (herunder boliger, skovveje, læggepladser m.v.)
  • Ændringer i afvandingsforholdene

Områder af særlig drikkevandsbetydning (OSD)

Områder med særlige drikkevandsinteresser er områder, hvor grundvandet beskyttes af hensyn til den nuværende og fremtidige drikkevandsforsyning. Hovedprincippet for forvaltningen af områder med særlige drikkevandsinteresser er, at den overordnede planlagte arealanvendelse ikke kan ændres, hvis ændringen vil føre til en ringere grundvandsbeskyttelse. Skov opfattes generelt som værende den bedste form for arealanvendelse til at sikre grundvandet. Den skovdrift som Skovdyrkerne stræber efter at praktisere sikrer at skovdækket forbliver relativt intakt, at anvendelsen af pesticider og gødning begrænses mest muligt og at anvendelse af maskinel ikke fører til unødig udledning af grundvandsforurenende olier ol.