Ædelnål-dominerede skovtyper - driftsformer

Denne artikel beskriver de ædelnål-dominerede skovtyper. Ved ædelnål forstås nåletræsarter, der er egnede som dominerende træarter i bevoksningstyper, der er relativt robuste og med et potentiale for selvforyngelser. Du kan her læse om mulige driftsformer, hvor douglas, ædelgran, skovfyr eller lærk er dominerende. Du kan i artiklen Ædelnål-dominerede skovtyper – træarterne læse om hvilke krav, disse træarter stiller til klima og jordbund.

Ædelgran-selvforyngelse i en gammel ædelgranbevoksning. Foto: Karsten Raae

Rene bevoksninger af douglas, ædelgran, skovfyr eller lærk

Helt rene bevoksninger af douglas ses kun i mindre omfang. Det skyldes bl.a. stor følsomhed over for stormfald i flere år efter første tynding. Derfor indblandes ofte andre arter (fx rødgran), der kan stabilisere bevoksningen. Efterhånden som douglas’en med alderen bliver stormstabil, kan indblandingstræarten borthugges. Selvforyngelse af ren douglas er vanskelig – så driftsformen er nok ofte renafdrift med gentilplantning.

Rene bevoksninger af ædelgran er ikke almindelige. Ædelgranens store følsomhed for nattefrost betyder, at foryngelse bør ske under skærm. Risiko for stormfald i rene ædelgran- bevoksninger betyder, at skærmforyngelser er risikable. Desuden er muligheden for selvforyngelse ikke stor, da ædelgranen er en typisk "fremmedspirer", der ikke forynger sig villigt under sig selv.

Rene skovfyrbevoksninger kan derimod lettere anvendes, især på fattige jorder – eller på tørvejorder. Ensaldrende bevoksninger er desuden også relativt "naturnære", idet en række andre træarter ofte vil etablere sig naturligt under skovfyrren – i første omgang som en underetage.

Foryngelse af skovfyr med skovfyr kan ske ved selvsåning – men dette forudsætter en meget kraftig skærmstilling og ofte en jordbearbejdning. Da de fleste typer (provenienser) af skovfyr, der er anvendt i Danmark, ikke er optimale, er renafdrift med efterfølgende tilplantning af en velegnet type skovfyr en mulighed.

Lærken har nok størst betydning som hjælpetræart (ved gentilplantning af renafdrifter på udsatte lokaliteter) eller som indblandingstræart (fx som stabiliserende element i nåletræsbevoksninger med stormfølsomme træarter).

Men større eller mindre flader af ren lærk vil nok fortsat forekomme. Erfaringer med selvsåninger er begrænsede, men vil normalt forudsætte, at der forynges på lidt større, åbne flader.

Douglas med rødgran og bøg

Skovtypen passer bedst til de sandede morænejorder eller de bedre hedelokaliteter – uden høj grundvandsstand.

Skovtypen består af douglasgran og bøg i grupper til småflader. Skovtypen kan have en vis indblanding af rødgran og grandis. Lystræarter (fx birk, eg eller skovfyr) kan fremkomme i større lysåbninger (efter stormfald eller borthugst), mens douglas, bøg og rødgran kan selvforynges i mindre flader.

Douglas med rødgran og bøg. Illustration fra: J. Bo Larsen 'Naturnær skovdrift' (2005)

Skovtypen sigter mod produktion af nåletræ, mens bøgen især får en stabiliserende rolle og kun en begrænset gavntræproduktion.

Skovfyr med birk og rødgran

Skovtypen hører til på de fattigste lokaliteter på hedesletterne samt på drænede tørvelokaliteter i hele landet. Skovtypen består af skovfyr med gruppevis indblanding af rødgran, birk og asp.

Grupperne kan have forskellig størrelse grænsende til småflader af én art og én alder. Lystræerne (skovfyr, birk og asp) selvforynger sig på de åbne flader (op til ½ ha). Rødgranen kan selvså sig under lystræerne. På de vestvendte kyster med saltnedslag erstattes rødgran helt med sitka.

Skovfyr med birk og rødgran. Illustration fra: J. Bo Larsen 'Naturnær skovdrift' (2005)

På de fattigste jorder er der begrænset potentiale for træproduktion. Der kan dog produceres tømmer af rødgran, sitkagran, skovfyr samt flis.

Med sin lysåbenhed har denne skovtype et godt potentiale for at rumme hedelignende vegetation på sandjord vekslende med fattigkærsvegetation på tørvebund. Herved skabes en stor variation af habitater for dyr og planter.

Illustrationer fra J. Bo Larsens "Naturnær skovdrift" (2005)

Juni 2015
Videncenter Skovdyrkning