Nåletræsarter

Ved ædelnål forstås nåletræsarter, der er relativt robuste og med et potentiale for selvforyngelser. Du kan i denne artikel læse om, hvilke krav douglas, ædelgran, skovfyr og lærk stiller til klima og jordbund. Nogle mulige driftsformer, hvor disse træarter er dominerende, er beskrevet i artiklen Ædelnåldominerede skovtyper – driftsformerne.

Douglas

Douglasgranen er hjemmehørende i det nordvestlige Amerika. I Danmark har den dog været anvendt i skovbruget i over 120 år.

Douglasblomster. Foto: Karsten Raae

Douglasgranen trives på mange jordtyper. Arten gror således relativt godt selv på forholdsvis tørre og fattige jorde. For at udvikle sig optimalt kræver den dog jorder med mulighed for relativ dyb rodudbredelse. Undgå derfor jorder med al-lag eller dårlig dræning.

Douglas forynger sig villigt – især på de lettere jorder – men den skades ofte af sen forårsfrost samt af frostudtørring i forbindelse med barfrost i den sene vinter. Dette indebærer, at arten bedst forynges under skærm eller i halvskygge. Douglas er noget efterstræbt af hjortevildtet – og foryngelse kan visse steder kræve hegning.
Op til 30-40 års alderen er den ikke særlig stormfast, men bliver med alderen relativt robust overfor storme.

Almindelig ædelgran

Ædelgran forekommer naturligt i Central- og Sydøsteuropa.

Ædelgranen tåler såvel stive, våde lerjorder som tørre fattige sandjorder. De mest tørre jorder og meget fattige, grundvandspåvirkede jorder bør dog undgås. Den vokser udmærket på kalkholdig jord.
Træarten er følsom overfor lav nedbør og bør ikke anvendes i nedbørsfattige egne. Træarten er særdeles tolerant overfor salt.

Ædelgranen er med sit tidlige udspring meget udsat for forårsfrost, hvilket betinger, at den næsten udelukkende forynges i et allerede eksisterende skovklima (under skærm eller i rande). Efter renafdrift eller ved skovrejsning kan den derfor kræve ammetræer – og på frostudsatte lokaliteter en egentlig forkultur, idet ammetræer her sjældent er tilstrækkeligt.

Ædelgranen er meget efterstræbt af vildtet, hvilket ofte kræver hegning om foryngelser. Ædelgranen forynger sig villigt i skygge og kan overleve under dyb skygge gennem årtier og uden problemer forøge væksten ved lysstilling.

Skovfyr

Skovfyrren indvandrede til Danmark kort efter afslutningen af sidste istid. Den forsvandt igen i middelalderen bl.a. pga. hårdhændet hugst. Skovfyr betragtes derfor som naturligt hjemmehørende i Danmark.

Effekter af skovfyr i en skovfyrbevoksning forynget med gran. Foto: Karsten Raae

Skovfyrren stiller ikke store krav til jordbunden. Den tåler såvel fattige som tørre og våde jorder. Den trives også på kalk og  udvikler sig ligeledes udmærket på tørv.

Skovfyrren er en udpræget pionérart, der kræver meget lys ved foryngelse. Skovfyrren forynger sig villigt og er ikke følsom over for hverken forårsfrost eller vildtbid.

Men for at foryngelse kan lykkes, skal forholdene oftest ligne de, der gælder ved selvforyngelser af skovfyr i naturskove, typisk efter skovbrande. Dvs, der kræves normalt stor lystilgang (altså større flader uden væsentlig trædække) samt blotlægning af mineraljorden (fx ved jordbearbejdning).   

Lærk

Hverken europæisk lærk eller japansk lærk er naturligt forekommende i Danmark. Hybridlærken er en kunstig krydsning mellem særligt udvalgte europæiske og japanske forældre. Krydsningen har både den europæiske lærks gode form og den japanske lærks resistens mod sygdommen lærkekræft. Desuden har hybridlærken en væsentlig højere vækst. Der er dog en vis usikkerhed mht. næste generations egenskaber, hvis hybridlærken dyrkes med selvforyngelse for øje.

Lærken er en typisk pionerart, der har et stort lysbehov og kræver ofte større, åbne flader for at kunne forynges. Lærken skades sjældent af frost og tåler tørke (bortset fra sensommertørke, hvor især japansk lærk er følsom). Lærken bides ikke meget af råvildt, men kan fejes ganske voldsomt.

Lærke-effekter. Foto: Karsten Raae

Lærken udvikler sig godt på både næringsfattige og næringsrige lokaliteter, og den stiller heller ikke de store krav til vandforsyningen. Den trives dog ikke på jorder med al-lag eller på grundvandsnære jorder.

Lærken er ikke særlig stormstabil i yngre bevoksninger, men bliver det med alderen. Lærken tåler saltnedslag dårligt.

Den europæiske lærk anvendes næsten ikke mere i dansk skovbrug pga. frygt for angreb af  lærkekræft. I stedet anvendes ofte hybridlærk eller japansk lærk. Den japanske lærks følsomhed over for tørke i sensommeren betyder, at der bør anvendes hybridlærk på tørre lokaliteter. Hybridlærken anvendes også andre steder, men som nævnt kendes konsekvenserne ved selvsåning ikke.

Juni 2016

Videncenter skovdyrkning