Den bøgedominerede skovtype

Artiklen beskriver den bøgedominerede skovtype. Her kan du læse om, hvilke krav bøgen stiller til klima og jordbund samt om nogle mulige driftsformer, hvor bøgen er den dominerende træart.

Bøgeskov. Illustration fra: J. Bo Larsen 'Naturnær skovdrift' (2005)

Bøgen

Bøgen er en naturligt forekommende træart i Danmark – måske undtaget den nordvestligste del af landet og Bornholm.

Bøgen er en udpræget skyggetræart, der både giver og tåler meget skygge. Den forynges bedst i skovklima med læ, skygge og høj luftfugtighed. Den springer tidligt ud og er desuden udsat for skader af sen forårsnattefrost. På frostudsatte lokaliteter er det derfor nødvendigt at bruge forkultur eller ammetræer ved tilplantning med bøg på renafdrifter.

Bøgen kan bides af råvildtet og på lokaliteter med stor råvildtbestand kan hegning være en forudsætning for, at en foryngelse kan lykkes.

Bøgen er relativt følsom over for tørke i vækstsæsonen, og dette kan resultere i skader på veddet (rødmarv og "fregner"), der nedsætter kævlernes værdi. Bøgen vokser på mange jordbundstyper, men udvikler sig bedst på de mere næringsrige jorder med god vandforsyning.

Bøgen vokser også på de mere næringsfattige og tørre jorder, men her med lav vækst. På de meget våde jorder ses ofte toptørhed og rødmarvsdannelse. Bøgen trives ikke på tørvejord, men udvikler sig godt på kalkrige jorder.

Bøgen ville uden menneskets påvirkning udvikle sig til en dominerende træart i mange skovsamfund under danske forhold.

Nedenfor er beskrevet en række varianter af den bøge-dominerede skovtype. Krav til klima og jordbund er som beskrevet ovenfor, medmindre andet er nævnt under den enkelte variant.

Den bøgedominerede skovtype - Bøgeskov

Ren bøg

Bøg i renbestand (evt. med en smule indblanding) er allerede i dag en af de dominerende skovtyper på morænejorderne.

Bøgen kan drives ensaldrende – og med renafdrift med efterfølgende gentilplantning, fx hvis der er store fordele ved at skifte til en anden bøgetype med en anden oprindelse (proveniens).

En mere naturnær drift er dog at anvende naturlig foryngelse under langsom afvikling af de gamle træer (skærmforyngelse). Denne driftsform har været almindelig i den traditionelle skovdrift og indebærer et konti-nuert skovdække, der sikrer fastholdelsen af et skovklima.

Driftsformen kan gøres endnu mere naturnær ved ikke at forynge hele bevoksningen på én gang, men ved at forynge gruppevis. Der vil så med tiden udvikles en bevoksning med stor aldersvariation.

Indblandingerne af andre træarter i bøgeskoven fremmes ved gruppevis foryngelse. Dette er i et vist omfang også sket i den traditionelle drift – ofte i områder, hvor bøgeselvforyngelsen ikke er slået an. Fx ved indplantning (ofte rødgran eller lærk) eller ved at lade spontan opvækst af andre træarter (fx ask eller ær) komme op.

Driftsformer, hvor der mere målrettet søges at opnå indblandinger, er beskrevet i de følgende afsnit. I den rene bøgeskov (og i driftsformerne nævnt nedenfor) kan der efterlades noget dødt ved og (på sigt) nogle gamle træer i bevoksningen. Begge dele vil forbedre levestederne for en række dyr, planter og svampe.

Bøg med ask og ær

På de mere lerede dele af morænejorderne (altså næringsrige jorder med god vandholdende evne) kan en bøge-domineret bevoksning med betydeligt indslag af ask og ær opnås. Indblandingen synes at mindske bøgens følsomhed for dårlig dræningstilstand – så skovtypen kan bruges på lidt mere vandlidende arealer end den rene bøg.

Bøg med ask og ær. Illustration fra: J. Bo Larsen 'Naturnær skovdrift' (2005)

Asken og æren selvsår sig ofte villigt, men opnår normalt ikke samme aldre som bøgen, så hvis der sigtes mod en ensaldrende bevoksning, vil disse indblandingsarter ofte skulle fjernes inden bøgen bliver hugstmoden.

Hvis indblandingen af ask og ær skal være vedvarende, skal der i stedet satses på en aldersvarieret bevoksning, hvor der forynges i holme i stedet for over hele fladen på én gang. Hvis der anvendes en sådan drift kan der også i et vist omfang blive plads til en indblanding af fx avnbøg, lind, (og især i de større foryngelseshuller) fuglekirsebær og eg.

Bøg med douglas og lærk

På de sandede dele af morænejorderne kan en bøgebevoksning med indblandinger af douglas og lærk være en brugbar skovtype. Også andre indblandingsarter kan optræde i mindre omfang.

Bøg med douglas og lærk. Illustration fra: J. Bo Larsen 'Naturnær skovdrift' (2005)

Hvis en vedvarende foryngelse skal kunne ske af alle træarterne, skal der forynges i huller (bøg og douglas i småhuller, mens lærken kræver noget større huller med god lystilgang). En del andre træarter kan ligeledes forynges i hullerne (fx rødgran, ær, eg og skovfyr). Ved brug af holmevis foryngelse kan der på sigt udvikles en aldersvarieret bevoksning.

Bøg med gran

Denne type kan anvendes på de noget svagere jorder (fx de bedre dele af bakkeøerne og på de sandede randmoræner.) På disse lokaliteter skal man dog ikke forvente, at bøgen får en optimal udvikling med produktion af kvalitetstræ.

Bøg med gran. Illustration fra: J. Bo Larsen 'Naturnær skovdrift' (2005)

Typen drives med foryngelse i huller – og kan efterhånden få en stor aldersvariation. Andre indblandingsarter end gran kan komme op i foryngelseshullerne (fx douglas, sitka, lærk, skovfyr og eg).

Illustrationer fra: J. Bo Larsen: "Naturnær skovdrift" (2005).

Torsten Hansen
Skovrider