Skovtyper - nåletræarter

Denne artikel omtaler skovtyper med "andre nåletræarter". De mere almindelige arter som rødgran, sitka, douglas, ædelgran, lærk og skovfyr er derimod beskrevet i artiklerne Rødgran- og sitkadominerede skovtyper og Ædelnåldominerede skovtyper.

Desuden beskrives en speciel driftsform, nemlig pyntegrønt, som dog ligger langt fra en naturnær skovdrift, men som fortsat forventes at have en betydende rolle i mange private skove.

Skovdyrkerne - juletræer - Skovtyper - nåletræarter

Andre nåletræarter

En lang række nåletræarter (fx grandis, cypres, thuja, østrigsk fyr og omorikagran) kan være de dominerende træarter i en række forskellige skovtyper. I det følgende er dog blot beskrevet én art, der forventes at få en vis plads i naturnær skovdrift, nemlig grandis.

Grandis

Grandis er ikke naturligt forekommende i Danmark men stammer fra i det nordvestlige Amerika.

Grandis er en skyggetræart. Den har en stor vækstkraft (den højeste af alle træarter) – men dette betyder på de bedre jorder en dårlig tømmerkvalitet. Grandis er god i blandinger med andre arter og kan her forynge sig villigt – især på lettere jorder.

Grandis er noget følsom overfor forårsfrost – dog ikke så udpræget som ædelgranen. Til gengæld er træarten meget tørketolerant, når den først er etableret. I kulturer er der dog ofte meget stor planteafgang.

Grandis forekommer udsat for stormfald, vel nok især fordi den pga. sin store vækstkraft ofte er højere end nabobevoksningerne.

Grandis trives og har god vækst på en lang række jordtyper: Helt fra de sandede jorder til de fede lerjorder og fra de tørre til de vekselvåde jorder. Den trives dog ikke på tørvejorder.

Grandis har meget letomsættelige nåle – den hurtigste omsætningshastighed af alle nåletræarter, og er derfor ikke en udpræget mordanner som de fleste andre nåletræer.

Ren grandis

Renbestande af grandis er usikre under etableringen pga. risikoen for stor planteafgang. Grandis har nok størst aktualitet på de lettere og tørre jorder, hvor relativ stor vækstkraft kombineres med acceptabel tømmerkvalitet. Forkultur eller ammetræer kan være midlet til at få grandis gennem kulturstadiet. Det kan ikke forventes, at rene grandisbevoksninger kan forynges ved selvforyngelse.

Som mindre indblandingstræart kan grandis anvendes i en række skovtyper.

Pyntegrønt

I det følgende fokuseres på de to mest betydende arter til produktion af juletræer (nordmannsgran) og klippegrønt (nobilis). Men der findes en række andre træarter, der også kan anvendes til produktion af juletræer eller klippegrønt, nemlig rødgran, omorika, cypres, cryptomeria, m.fl.

Pyntegrøntarealer vil normalt aldrig kunne drives naturnært. Den meget intensive drift indebærer ofte ensaldrende kulturer med kun én træart, kort rotation med gentilplantning, store krav til renholdelse samt tilførsel af næringsstoffer (gødskning). Disse dyrkningstiltag ligger langt fra de naturnære principper.

Muligheden for at drive naturnær skovdrift er derfor knyttet til de vedproducerende bevoksninger. En anden sag er dog, at der i et vist omfang er muligheder for en mere miljøvenlig drift på pyntegrøntarealerne, fx ved reduktion af pesticidanvendelsen.

I fredskovspligtige skove er der restriktioner for pyntegrøntarealet. Det er kun lovligt at drive juletræer og klippegrønt i kort omdrift på op til 10% af skovarealet.

Nordmannsgran

Nordmannsgranen er ikke hjemmehørende i Danmark. Nordmannsgranen dyrkes i Danmark hovedsageligt til produktion af juletræer og klippegrønt. Til vedproduktion har den en betydelig lavere vækst end mange andre granarter.

Nordmannsgranen er følsom over for sen forårsnattefrost (drab af nyudsprungne skud) samt over for streng vinterfrost (nåletab). Den er desuden efterstræbt af vildtet og angribes ofte af ædelgranlus.

Ovennævnte skader er afgørende for juletræsdyrkningen. Områder med risiko for sen forårsnattefrost bør undgås, og der bør være læ på arealerne, hvorved risikoen for vinterfrostskader nedsættes. Herved kan der være fordele ved at dyrke nordmannsgran i et beskyttet skovklima frem for ude på de mere forblæste markjorder.

Hegning mod vildtskader er oftest nødvendigt, lige som luseangreb løbende skal bekæmpes.

Nordmannsgranen kan vokse på mange jordtyper. Til juletræ- eller klippegrøntproduktion skal de helt magre og tørre jorder undgås. Ligeledes bør de mest næringsrige jorder undgås, idet skuddene her bliver for lange til juletræer/klippegrønt. Nordmannsgranen trives dårligt på vandlidende jorder, og dyrkning på meget kalkrige jorder kan forårsage misfarvninger af nålene.

Da driften er yderst intensiv, er det afgørende, at adgangen til arealet er let og fremkommeligheden i kulturen er stor. Krav til fremkommelighed samt ringere virkning af herbicider på skovjord bevirker ofte, at juletræsarealerne placeres på landbrugsjorder.

Juletræer i kort rotation hører under 10%-reglen i fredskove.

Nobilis

Nobilis bevoksning. Foto: Jens Elm Sørensen

Nobilis vokser naturligt i Nordvestamerika, men har været anvendt i Danmark i 125 år. Nobilis kan anvendes som vedproducent, men klipning af pyntegrønt vil nedsætte veddets kvalitet ganske betydeligt.

Nobilis kan skades af forårsnattefrost, men er dog ikke så følsom som nordmannsgran. Hård vinterfrost kan forårsage knopdød. Nobilis er ikke specielt efterstræbt af vildtet.

Til pyntegrøntdyrkning bør de mest næringsrige jorder undgås, idet skuddene her let bliver for lange til klippegrønt. De mest tørre og de mest våde jorder bør ligeledes undgås, men nobilis kan producere godt på magre jorder, såfremt der gødskes. Nobilis har ofte relativ stor dødelighed i kulturstadiet.

Da dyrkningen er intensiv, bør arealerne have relativ let adgang og fremkommelighed. Dog er behandlingshyppigheden en del mindre end for juletræer – og kravet til fremkommelighed tilsvarende mindre.

Pyntegrøntbevoksninger af nobilis er omfattet af 10%-reglen i fredskove, med mindre bevoksningerne overgår til vedproduktion i lang omdrift, når klipningen opgives ved for stor højde op til grøntet.

Juni 2016
Videncenter skovdyrkning